Klage over tvangsfiksering

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn tiltræder den afgørelse, der er truf-fet af Det Psykiatriske Patientklagenævn i <****> den 8. maj 2002, idet Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder betingelserne for at tvangsfiksere <****> på psykiatrisk afdeling, <****>, og på psykiatrisk afdeling, <****>, var opfyldt.

var en 35-årig mand, der flere gange havde været indlagt på psykiatrisk afdeling under diagnoserne alkoholmisbrug og tilpasningsreaktion med angst og tristhed.

Aktuelt blev den 1. april 2002 indlagt frivilligt på psykiatrisk afdeling, . I forbindelse med indlæggelsen overfaldt den vagthavende læge og tog kvælertag på ham og tvang ham ned på gulvet. Under den videre indlæggelse fandt lægerne præget af tanker og ængstelse for at være legemligt syg. Han mente, at der voksede svampe ud af hans kind, og at huden skallede af. Lægerne fandt tilstanden forenelig med diagnosen hypokonder paranoia, og der blev påbegyndt behandling med det antipsykotiske præparat Zyprexa.

Den 26. april 2002 blev , da han så den læge, som han tidligere havde overfaldet, pludseligt meget ophidset og truende. Som følge heraf blev han tvangsfikseret, og det blev besluttet at overflytte ham til psykiatrisk afdeling, . Der blev anlagt hånd- og fodremme umiddelbart før overflytningen. Under indlæggelsen på var fortsat aggressiv, vred, truende og udadreagerende. Den 1. maj 2002 blev tvangsfikseringen ophævet.

påklagede beslutningen om tvangsfiksering til Det Psykiatriske Patientklagenævn i .

Klagen blev herefter behandlet den 8. maj 2002. Nævnet godkendte beslutningen om tvangsfiksering, herunder med hånd- og fodremme. Det blev som begrundelse anført, at havde været til fare for andre.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder, at betingelserne for at tvangsfiksere , herunder med hånd- og fodremme den 26. april 2002 var opfyldt, idet der var en nærliggende fare for, at han selv eller andre ville lide skade på legeme eller helbred. Nævnet har lagt vægt på, at ifølge journalen og sygeplejekardex var svært opkørt, anspændt, aggressiv og truende.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder, at tvangsfikseringen opfyldte kravet om mindst indgribende foranstaltning. Nævnet har lagt vægt på, at man forinden fiksering forgæves havde forsøgt at berolige og ved fysisk magt forsøgt at fastholde ham.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder, at udstrækningen af tvangsfikseringen opfyldte kravet om mindst indgribende foranstaltning. Nævnet har lagt vægt på, at ifølge journalen den 27. april 2002 var aggressiv, vred og dirrende, den 28. april 2002 var anspændt og truende, ligesom han ifølge journalen den 29. april 2002 var særdeles udadreagerende og latent aggressiv. Den 30. april 2002 var han endvidere ifølge journalen vred og truende. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at tvangsfikseringen ophørte den 1. maj 2002, hvor var tiltagende afdæmpet.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn kan på denne baggrund tiltræde den afgørelse, der er truffet af Det Psykiatriske Patientklagenævn i den 8. maj 2002 om tvangsfikseringen af .