Klage over fejl ved anlæggelse af bedøvelse

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere tandlæge <****> for hendes behandling af <****> den 22. maj 2001 i <****> Kommunale Tandpleje.

fik den 22. maj 2001 af tandlæge lagt fyldninger i 3 kindtænder i venstre side af underkæben. Der blev i forbindelse hermed lagt lokalbedøvelse i form af 2,7 ml ”septocain” bedøvelsesvæske til venstre side af underkæben (til en mandibularanalgesi).

I forbindelse med fyldningsbehandling den 13. juni 2001 klagede over, at der var føleforstyrrelser i venstre side af tungen. Det var blevet bedre siden den 22. maj 2001, men der var stadig fornemmelse af en lille ”klump”. Ved undersøgelse blev der konstateret nedsat følelse under tungen (paræstesi).

Den 24. august 2001 var der kontrolbesøg angående den nedsatte følsomhed i tungen. klagede over nedsat smagssans, og at han hele tiden ”skulle spytte”. Han mente ikke, at tilstanden havde ændret sig siden juni 2001.

Ved fyldningsbehandling den 14. september 2001 blev det konstateret, at følsomheden stadig var reduceret.

I forbindelse med fyldningsbehandling den 12. oktober 2001 blev det konstateret, at der siden sidste kontrolbesøg var sket en fremgang, men at der fortsat var en ”anderledes følelse”. var nu 18 år, og blev udskrevet af Kommunale Tandpleje. Problemerne med den nedsatte følsomhed skulle fortsat kontrolleres hos privat tandlæge.

Klagen
Der er klaget over følgende:

• At tandlæge ved anlæggelse af bedøvelse begik fejl.

Nævnets afgørelse af klagen
Tandlæge har ikke overtrådt tandlægeloven ved sin behandling af den 22. maj 2001.

Begrundelse
Nævnet kan oplyse, at sensibilitetsforstyrrelser efter en lokalbedøvelse (lokalanalgesi) kan opstå, hvis kanylen beskadiger (læderer) en nerve. Uheldet sker sjældent, fordi nerver ligesom blodkar i reglen viger til side for kanylespidsen og undgår læsion. Tandlægen er nødt til at skabe tæt kontakt mellem nerve og kanyle, for at lægge depotet af lokalbedøvelse, ellers virker bedøvelsen ikke. Er nerven beliggende i en snæver kanal eller op mod en knoglevæg, kan berøring måske ikke undgås. Nerveskader optræder hyppigst med blokade i underkæben (foramen mandibulae anæstesi), netop den bedøvelsesmetode, som tandlæge anvendte, da hun bedøvede den 22. maj 2001.

Videre kan nævnet oplyse, at nerveskader opstået som følge af injektionsskade i forbindelse med lokalbedøvelse er yderst sjældne og uforudsigelige, såfremt tandlægen anvender skarpe og fejlfrie kanyler, samt anvender lokalanalgesivæske godkendt til odontologisk brug.

Det er nævnets vurdering, at risikoen for at der opstår en nerveskade er så lille, at det ikke er påkrævet at omtale denne risiko ved forberedelse af en patient til lokalbedøvelse.

Ifølge de foreliggende oplysninger anvendte tandlæge lokalbedøvelsesmidlet ”Septocain”.

Nævnet kan oplyse, at dette præparat er godkendt til odontologisk brug.

Samlet er det nævnets opfattelse, at det må anses for en hændelig komplikation, at der som følge af bedøvelsen opstod føleforstyrrelser.

Sammenfattende finder nævnet ikke anledning til kritik af tandlæge for den foretagne bedøvelse af , idet den foretagne behandling blev udført i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.