Klage over manglende akut behandling af pludseligt svært synstab på det ene øje

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere reservelæge <****> for hans behandling af <****> den 16. november 2002 på øjenafdeling, Sygehus B, jf. lægelovens § 6.

Hændelsesforløb

Den 78-årige havde nogle år tidligere haft en blodprop i hjernen og var i behandling med blodfortyndende medicin (Magnyl og Persantin). Han havde ligeledes siden oktober 2001 været i binyrebarkhormonbehandling for en bindevævslidelse (polymyalgia rheumatica).

Den 15. november 2002 var til kontrol for bindevævslidelsen på reumatologisk afdeling, Sygehus A, hvorved der blev fundet abnorme blodprøver. Han var dog uden feberklager, ledaffektion eller symptomer på gigtsygdommen arteritis temporalis. Hans dosis af Prednisolon (kunstigt binyrebarkhormon) var nedtrappet til 2,5 mg hver anden dag, og 5 mg hver anden dag.

Den 16. november 2002 blev henvist af en vagtlæge til øjenafdeling, Sygehus B, på grund af pludseligt nedsat syn på højre øje. Han blev undersøgt af reservelæge , der fandt normal, alderssvarende øjenundersøgelse bortset fra fravær af synsfelt opadtil på højre øje.

Reservelæge fandt, at der kunne være tale om en blodprop i hjernen og kontaktede neurologisk afdeling, Sygehus B, der mente, at var velbehandlet med de givne blodfortyndende tabletter. Reservelæge aftalte herefter med , at denne skulle kontakte Sygehus B’s øjenafdeling den 18. november 2002 med henblik på kontrol.

Den 17. november 2002 blev igen undersøgt på øjenafdelingen, Sygehus B, fordi han havde fået yderligere synsnedsættelse på højre øje samt synsnedsættelse på venstre øje. Den undersøgende læge fandt holdepunkter for, at synsnedsættelsen sandsynligvis skyldtes gigtsygdommen arteritis temporalis og påbegyndte straks behandling med store doser binyrebarkhormon som indsprøjtning i venen.

Den 19. november 2002 blev diagnosen bekræftet ved vævsprøve (arteria temporalis biopsi).

Klagen

Der er klaget over følgende:

• At ikke modtog en korrekt behandling.

Det er herved anført, at der blev foretaget en meget sløset undersøgelse af s øjne, hvorpå han blev henvist til en neurolog den 18. november 2002. Den 17. november 2002 var det højre øje blindt, og der var stærkt nedsat syn på det venstre øje. blev indlagt den 18. november 2002. Han kom hurtigt i behandling med Prednisolon, og synet på venstre øje blev reddet.

Nævnets afgørelse af klagen

Reservelæge har overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 16. november 2002 på øjenafdelingen, Sygehus B.

Begrundelse

Det fremgår af journalen den 16. november 2002, at havde fået pludselig nedsat syn på højre øje og blev henvist til øjenafdelingen, Sygehus B, hvor han blev undersøgt af reservelæge . forklarede, at der var en skygge opadtil i synsfeltet, og han havde først troet, at øjenlåget var rullet ned. Lægen målte synsstyrken på højre øje til kun 1/24, svarende til en meget svær synsnedsættelse, ligesom han konstaterede, at den øverste halvdel af synsfeltet på øjet (nasal og temporal superior) var fraværende. Synsfeltet på venstre øje var normalt.

Det er noteret i journalen, at fortalte, at han led af polymyalgia reumatica og havde fået Prednisolon gennem et år. Dosis var 2,5 mg og 5 mg hver anden dag.

Reservelæge har anført i sin udtalelse til sagen, at han mistænkte, at der var tale om en mindre blodprop i hjernen.

Af journalen fremgår det, at reservelæge kontaktede vagthavende på neurologisk afdeling, der vurderede, at der ikke var tegn på en neurologisk sygdom. Herefter aftalte reservelægen med , at der skulle foretages kontrol på øjenafdelingen den 18. november 2002.

Det fremgår af journalen den 17. november 2002, at igen blev henvist af en vagtlæge til øjenafdelingen, Sygehus B, da han om morgenen havde udviklet yderligere synsnedsættelse på højre øje og synsnedsættelse på venstre øje. Den undersøgende læge noterede, at der ved reumatologisk undersøgelse to dage forinden var konstateret, at blodets sænkningsreaktion (SR) var utilfredsstillende høj, og at havde været generet af voldsom hovedpine i 4 uger. Ud fra den kliniske undersøgelse blev der fundet mistanke om, at synsnedsættelsen formentlig var led i en udvikling af arteritis temporalis, hvorefter der straks blev givet store doser binyrebarkhormon som indsprøjtning i venen.

Nævnet kan oplyse, at en alvorlig komplikation til gigtsygdommen arteritis temporalis optræder i form af knudedannelse i nethindens eneste pulsåre (centralarterien) på det sted, hvor den træder ind i øjet gennem synsnerven. Dette medfører en forringelse af blodforsyningen til nethinden. Arteritis temporalis udvikler sig typisk snigende i nethindens centralarterie med ukarakteristiske almensymptomer i form af hovedpine, muskelømhed, træthed og appetitnedsættelse, men når knuden får en kritisk størrelse, vil det i løbet af minutter eller timer føre til et svært synstab eller total blindhed.

Nævnet kan videre oplyse, at der ofte ikke er ikke noget abnormt at se, når man ser ind på øjenbaggrunden ved en såkaldt oftalmoskopi. Et karakteristisk fund ved sygdommen er kraftig forhøjelse af blodets såkaldte sænkningsreaktion (SR), men en sikker diagnose kræver en undersøgelse af et stykke pulsåre fra den ene tinding. Såfremt der er en kraftig forhøjelse af SR, er det imidlertid almindelig anerkendt faglig praksis straks at påbegynde behandling med mindst 50 mg Prednisolon dagligt for som i tilfælde som s at forebygge yderligere synsnedsættelse.

Nævnet bemærker i forhold til undersøgelsen den 16. november 2002, at den konstaterede forandring af synsfeltet på kun det ene øje, alene kunne forårsages af sygdomsprocesser i enten øjet selv eller dette øjes synsnerve, og at dette yderligere understøttes af den objektive svære nedsættelse af centralsynet.

Nævnet bemærker samtidig, at der ved undersøgelsen forelå oplysninger om muskelgigt og meget lav dosis Prednisolon.

På den baggrund og sammenholdt med at forandringerne var kommet pludseligt, er det nævnets opfattelse, at reservelæge burde have behandlet tilfældet som såkaldt akut opstået, svær synsnedsættelse af ukendt årsag, hvorunder arteritis temporalis skulle have været overvejet med følgelig akut blodprøve for eventuel forhøjet SR.

Nævnet finder på dette grundlag, at reservelæge har handlet under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin undersøgelse og behandling af den 16. november på øjenafdeling, Sygehus B