Klage over behandling af håndledsbrud (afdelingens retningslinier)

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere administrerende overlæge <****> for hans udarbejdelse af retningslinier for behandlingen af Collesfrakturer på skadestuen, <****>, jf. lægelovens § 6.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere reservelæge <****> for hendes behandling af <****> den 18. maj 2002 på skadestuen, <****>.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere reservelæge <****> for hendes information og behandling af <****> den 18. maj 2002 på ortopædkirurgisk afdeling, <****>.

Hændelsesforløb

Den 18. maj 2002 henvendte sig på skadestuen, , da hun var faldet og havde taget for sig med venstre hånd og arm.

blev undersøgt af reservelæge , der fandt tegn på brud og ordinerede røntgenundersøgelse af håndleddet. Røntgenundersøgelsen viste et brud på spolebenet (radius) og et brud af yderste ende af albuebenet (styloideus ulnae), en såkaldt Collesfraktur.


Senere samme dag henvendte sig igen på ortopædkirurgisk afdeling, da hun havde haft vandigt sekret fra næsen, samt havde haft kvalme og havde kastet op. Reservelæge undersøgte hende og iværksatte antibiotisk behandling.


var efterfølgende til ambulant kontrol henholdsvis den 21. og den 29. maj 2002. Den 13. juni 2002 blev gipsen fjernet, hvor der var god bevægelse i håndleddet, men cirka 25 grader nedsat rotation i håndled/underarm. Der blev ordineret ergoterapi med henblik på optræning af funktionen.

Klagen

Der er klaget over følgende:

1. At der blev begået fejl i forbindelse med sammensætning af et brud i s venstre håndled. Det er oplyst, at det efterfølgende er vokset skævt sammen.

2. At ikke blev tilstrækkeligt informeret om, at hun muligvis havde kraniebrud, samt hvilke forholdsregler hun skulle tage i forbindelse hermed.

Nævnets afgørelse af 1. klagepunkt

Administrerende overlæge har overtrådt lægeloven § 6 ved udarbejdelse af retningslinier for behandling af Collesfrakturer på skadestuen.

Reservelæge har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af den 18. maj 2002 på skadestuen.

Begrundelse

Det fremgår af journalen den 18. maj 2002, at var faldet, og havde taget fra med sit venstre håndled. Hun oplyste, at hun var meget afhængig af håndens funktion, da hun var pianist.

Ifølge journalen undersøgte reservelæge venstre håndled, og fandt at der var en tydelig fejlstilling, håndleddet var blåt og hævet svarende til ydersiden af håndleddet. På baggrund heraf blev henvist til røntgenundersøgelse.

Det fremgår af røntgenbeskrivelsen, at der var et brud med forkortning på ca. 1 cm og en vinkling bagud på ca. 40 grader.

Det fremgår videre af journalen, at reservelæge anlagde en lokal bedøvelse med Lidocain svarende til bruddet. Herefter satte hun bruddet på plads, forkortningen blev oprettet, men der var stadig en lettere vinkling. Der blev herefter anlagt en gipsskinne og aftalt ambulant kontrol 4 uger senere.

Det er nævnets vurdering, at ved uheldet havde pådraget sig et brud på spolebenet ved håndleddet, der klassificeres som type 3 efter Olders klassifikation, som anbefales i Dansk Ortopædisk Selskabs referenceprogram vedrørende Collesfrakturer.

Nævnet kan oplyse, at det vil betyde, at bruddet ikke blot er forskudt i flere retninger, men også instabilt.

Nævnet kan videre oplyse, at ifølge samme referenceprogram anbefales operativ behandling med ekstern fiksation, specielt hos aktive patienter med væsentlige krav til håndfunktionen. Dette på trods af risikoen for behandlingskrævende komplikationer.

Det fremgår af journalen, at på skadetidspunktet var 51 år og erhvervsaktiv som organist.

Det er på denne baggrund nævnets vurdering, at burde have været behandlet med ekstern fiksation. Beslutningen herom burde have været taget med det samme på skadestuen eller senest i forbindelse med den efterfølgende røntgenkonference.

Det er videre nævnets vurdering, at der var flere speciallæger, der havde set brudstillingen, og de burde være bekendt med referenceprogrammet. Imidlertid anfører afdelingens administrerende overlæge i sin udtalelse, at forløbet findes ikke at være i strid med afdelingens principper for behandling af colles frakturer.

Det er herefter nævnets vurdering, at den behandling modtog på skadestuen den 18. maj 2002 var under normen for almindelig anerkendt faglig standard. Behandlingen var imidlertid i overensstemmelse med afdelingens behandlingsprincipper for colles frakturer.

Nævnet finder herefter anledning til kritik af administrerende overlæge , idet retningslinierne for behandling af colles frakturer var under normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Det er nævnets vurdering, at den behandling har modtaget af lægerne på ortopædkirurgisk afdeling på ikke lever op til almindelig anerkendt faglig standard, og at ansvaret herfor hviler på afdelingens administrerende overlæge.

Nævnets afgørelse af 2. klagepunkt

Reservelæge har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af den 18. maj 2002 på ortopædkirurgisk afdeling.

Reservelæge har ikke overtrådt lov om patienters retsstilling ved sin information af den 18. maj 2002 på ortopædkirurgisk afdeling.

Begrundelse

Det fremgår af journalen den 18. maj 2002, at henvendte sig på ortopædkirurgisk afdeling, da hun også havde slået hovedet i forbindelse med faldet. Hun havde ingen hovedpine, men havde været svimmel, haft kvalme og havde kastet op i løbet af natten. oplyste, at hun flere gange havde haft vandigt sekret fra næsen.

Ifølge journalen undersøgte reservelæge hovedet og fandt, at var hævet over venstre øjenbryn og på venstre kind. havde ikke blødning fra ørene eller fra næsen. Alle kranienerver blev undersøgt, og der var normale forhold.

Det fremgår af journalen, at reservelæge konfererede med neurokirurgisk afdeling. blev herefter behandlet med Zinacef, i stedet for penicillin. Herefter blev hun tilrådet at komme, såfremt der kom yderligere sekretion fra næsen. Hun blev videre informeret om at henvende sig akut til vagtlæge/egen læge ved feber, hovedpine og lysskyhed.


Nævnet kan oplyse, at vandigt sekret fra næsen i forbindelse med et kranietraume kan være en væske som omgiver hjernen (cerebrospinalvæske), som siver ud på grund af et brud i kraniebunden (basis cranii). Der kan i så fald være grundlag for at behandle med forebyggende antibiotika, idet der kan være risiko for udvikling af hjernehindebetændelse.

Nævnet kan videre oplyse, at kraniebrud af denne type, uden ledsagesymptomer, ikke kræver behandling.

Det er nævnets vurdering, at blev undersøgt for skader i kraniet og centralnervesystemet, hvor der var normale forhold. Sekretionen var ophørt på undersøgelsestidspunktet, men på en lille mistanke om, at det kunne dreje sig om cerebrospinalvæske blev der iværksat forebyggende behandling med antibiotika (Zinacef). Der var ikke andre tegn til kraniebrud.

Det er nævnets vurdering, at blev undersøgt i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard, og at der i forbindelse med undersøgelse og behandling er givet tilstrækkelig vejledning og information.

Nævnet finder herefter ikke anledning til kritik af reservelæge , idet behandlingen blev udført i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.