Klage over at operation af håndled ikke blev ordineret akut

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere reservelæge B for hans behandling af <****> den 23. februar 2002 på skadestuen, <****> jf. lægelovens § 6.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere reservelæge A for hans behandling af <****> den 23. februar 2002 på skadestuen, <****>.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere sygeplejerske <****> for hendes behandling af <****> den 23. februar 2002 påskadestuen, <****>.

Hændelsesforløb

faldt om aftenen den 22. februar 2002, hvorved han tog fra med højre hånd.

Den 23. februar 2002 kl. 0.20 henvendte sig på skadestuen, , hvor han blev undersøgt af reservelæge A. Reservelægen tolkede en røntgenundersøgelse af højre håndled som et brud af en håndrodsknogle samt en skalformet afsprængning fra bådbenet (os scaphoideum). blev herefter behandlet med en skinne og fik smertestillende medicin. Reservelæge A fandt endvidere indikation for operation og aftalte med håndkirurgisk afdeling på , at man derfra skulle kontakte med henblik på indkaldelse til operation samme dags formiddag. blev herefter sendt hjem.

Den 23. februar 2002 kl. 6.00 henvendte sig atter i skadestuen på på grund af mange smerter i højre hånd. Han fik smertestillende medicin, og kl. 9.00 kontaktede sygeplejerske fra skadestuen reservelæge B, og det blev aftalt, at kunne gå hjem, og at han ville blive kontaktet mandag d. 25. februar 2002 efter røntgenkonference, hvor han ville få information om den videre behandling.

På røntgenkonference den 25. februar 2002 fandt man, at det drejede sig om et andet brud i håndroden end oprindeligt antaget (en højresidig perilunær transscaphoid luksationsfraktur). blev telefonisk informeret om dette, og om at den videre behandling skulle foregå på ortopædkirurgisk afdeling, .

Den 25. februar 2002 blev opereret på ortopædkirurgisk afdeling, . Ved operationen fandt den opererende læge, at en nerve (nervus medianus) var klemt, men der fandtes ikke tegn på læsion eller overskæring (diskontinutet) af nævnte nerve.

Den 24. maj 2002 var til kontrol på ortopædkirurgisk afdeling, , hvorved det blev fundet, at han fortsat havde tegn på nedsat følesans (sensibilitet) svarende til forsyning af (innervationområdet for) højre nervus medianus.

Klagen

Der er klaget over følgende:

• At de læger på , som var involveret i behandlingen af den 22. og 23. februar 2002, ikke fandt grundlag for at operere hans håndled akut.

har herved oplyst, at den læge, som undersøgte ham den 23. februar 2002, oplyste, at det var vigtigt, at han blev opereret hurtigt, idet der sad en nerve i klemme i bruddet. har endvidere oplyst, at den planlagte operation af hånden den 23. februar 2002 blev aflyst, hvorfor han først blev opereret den 25. februar 2002, og at den sene operation har medført, at han har mistet følesansen i 3 af sine fingre.

Nævnets afgørelse klagen

Reservelæge B har overtrådt lægelovens § 6, stk. 1 ved sin behandling af den 23. februar 2002 på ortopædkirurgisk afdeling, , jf. lægelovens § 6.

Reservelæge A har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af den 23. februar 2002 på ortopædkirurgisk afdeling, . Det havde dog været hensigtsmæssigt, om reservelæge havde bedt sin bagvagt eller en røntgenlæge om at vurdere røntgenbillederne med henblik på sikring af en korrekt diagnose.

Sygeplejerske har ikke overtrådt lov om sygeplejersker ved sin behandling af den 23. februar 2002 på ortopædkirurgisk afdeling, .

Begrundelse

Det fremgår af journalen fra den 23. februar 2002, at kl. 0.20 henvendte sig på skadestuen, , da han var faldet i det glatte føre og taget fra med højre hånd. Det fremgår videre af journalen, at blev undersøgt af reservelæge A, som fandt, at havde smerter i højre hånd, hævelse diffust over håndleddets overside (dorsalt), mest udtalt i tommelfingersiden (radialt), samt betydelig ømhed svarende hertil (i tabatieren). Endvidere fandt reservelæge , at der var normal bevægelighed over samtlige fingre med normal følesans og blodforsyning (normale neurovaskulære forhold).

Endvidere fremgår det af journalen fra den 23. februar 2002, at fik foretaget en røntgenundersøgelse af højre håndled. Reservelæge A vurderede, at røntgenundersøgelsen viste et brud på bådbenet (skråfraktur i corpus af os scaphoideum med en distase på 2-3 mm). Reservelæge A vurderede endvidere, at skråoptagelsen af håndleddet viste et knoglestykke beliggende foran bådbenet. Han formodede, at der var tale om en skalformet afsprængning fra bådbenet. Reservelæge A behandlede på denne baggrund med en skinne (naviculareskinne) samt ordinerede smertestillende medicin (1 g Pamol + 500 mg Naproxen).

Videre fremgår det af journalen, at reservelæge A fandt indikation for operation. På grund af det sene tidspunkt blev hjemsendt med information om at være fastende. Reservelæge A foranledigede herefter, at skadeseddel blev sendt/faxet til håndkirurgisk sektion på . Det blev aftalt, at håndsektionen ville kontakte med henblik på indkaldelse til operation og det videre behandlingsforløb. Reservelæge A aftalte endvidere med , at såfremt han intet havde hørt fra håndsektionen inden kl. 10.00, skulle han selv kontakte modtagelsen med henblik på den videre plan.

Nævnet finder, at reservelæge A’s undersøgelse af var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard. Det er dog nævnets vurdering, at røntgenundersøgelsen viser en alvorlig håndledslæsion, med ledskred af månebenet og brud på bådbenet (perilunær transscaphoid luksationsfraktur). På de akutte røntgenbilleder ligger håndrodsknoglerne ikke i den normale ordnede række mod spolebenets ledflade, og fra siden ses meget tydelig fejlplacering af bådbenet, som ligger vinkelret på sin egen akse, forskudt fra spolebenets ledflade, som er uden kontakt til anden knogle. Der er brud på bådbenet, men også denne knogle er uden normal kontakt til spolebenets ledflade.

Nævnet kan i den forbindelse oplyse, at brud på bådbenet i visse tilfælde kan kræve operativ behandling, men det er sjældent akut nødvendigt. Ledskred i håndroden kræver imidlertid akut påpladssætning indenfor få timer.

Det er nævnets vurdering, at reservelæge A var af den opfattelse, at der var noget usædvanligt ved læsionen, idet han fandt grundlag for håndkirurgisk behandling samme døgns morgen, og han foranledigede, at kunne ses af håndkirurgerne samme dags formiddag.

Nævnet finder således, at reservelæge A behandlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard. Det havde dog været hensigtsmæssigt, om reservelæge A havde bedt sin bagvagt eller en røntgenlæge om at vurdere røntgenbillederne med henblik på sikring af en korrekt diagnose.

For så vidt angår reservelæge B’s behandling af fremgår det af journalen, at på ny henvendte sig i skadestuen på kl. ca. 6.00 på grund af mange smerter i højre hånd. fik derfor smertestillende medicin (tablet Tramadol 50 mg samt tablet Pamol 1 g).

Videre fremgår det af journalen, at sygeplejerske kontaktede reservelæge B, og det blev aftalt, at kunne gå hjem kl. 9.00, og at han ville blive kontaktet den 25. februar 2002 efter røntgenkonference, hvor han ville få information om den videre behandling. Der er intet noteret i journalen vedrørende kliniske forhold, som kunne have forklaret de ekstra mange smerter, herunder stram bandage, ændringer i følelsen i fingrene eller resultatet af en revurdering af røntgenbillederne. Der er ej heller gjort bemærkninger om, hvad baggrunden var for at aflyse den tidligere trufne aftale mellem og reservelæge B.

Det er nævnets vurdering, at reservelæge B burde have tilset og handlet ud fra dette. Såfremt han var optaget andet steds, burde han, efter nævnets opfattelse, have bedt sygeplejersken notere relevante kliniske fund i journalen og ikke have hindret den aftale, som var indgået mellem og reservelæge A.

Nævnet finder således efter en samlet vurdering, at reservelæge B’s behandling af ikke var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.

For så vidt angår sygeplejerske s behandling af fremgår det af journalen, at sygeplejerske dokumenterede sygeplejefaglige handlinger omkring den ordinerede smertestillende medicin. Videre fremgår det af journalen, at blev sendt hjem kl. 9.00 med besked om, at han ville blive kontaktet den 25. februar 2002. Dette skete efter aftale med reservelæge .

Nævnet finder således, at det var en lægelig beslutning, at skulle sendes hjem og den oprindelige aftale blev ændret.

Nævnet finder på denne baggrund, at sygeplejerske behandlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard