Klage over kikkertundersøgelse (perforation)

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere speciallæge i kirurgi <****> for hans behandling af <****> den 11. december 2002 på <****>.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere speciallæge i kirurgi <****> for hans information af <****> i forbindelse med behandlingen den 11. december 2002 på <****>.

Hændelsesforløb

var blevet henvist til en kikkertundersøgelse af tyktarmen på baggrund af afføringsændring gennem en måned. Forud for undersøgelsen havde han modtaget skriftlig information om undersøgelsen.

Den 11. december 2002 foretog speciallæge i kirurgi en kikkertundersøgelse af s tyktarm, som viste normale forhold. I forbindelse med undersøgelsen blev utilpas og hvilede sig derfor på klinikken. Da hans tilstand efter et par timer ikke var bedre, blev han indlagt på mave-tarmkirurgisk afdeling, . Her viste en røntgenundersøgelse tegn på perforation af hulorgan. Lægerne foretog samme dag operation, hvorved de fandt en 1 cm stor perforation midt på nedre del af tyktarmen.

Klagen

Der er klaget over følgende:

1. at speciallæge perforerede s tarm i forbindelse med kikkertundersøgelsen den 11. december 2002.

Det er herved anført, at efterfølgende gennemgik en operation samt et 1½ måneds langt sygeleje, og at han var afkræftet samt led af et stort vægttab.

2. at ikke blev informeret om risici i forbindelse med kikkertundersøgelse.

Nævnets afgørelse af klagepunkterne

Speciallæge har ikke overtrådt lov om patienters retsstilling ved sin information af forud for kikkertundersøgelsen den 11. december 2002 på .

Speciallæge har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af den 11. december 2002 på .

Begrundelse

Det fremgår af journalen, at af egen læge var blevet henvist til en kikkertundersøgelse af tyktarmen på baggrund af afføringsændring uden kendt grund gennem en måned. Forud for undersøgelsen på , modtog skriftlig information om undersøgelsen

Videre fremgår det af journalen, at undersøgelsen den 11. december 2002 blev foretaget på af speciallæge .

Det fremgår af speciallæge s udtalelse til sagen, at undersøgelsen blev vanskeliggjort ved, at den nedre del af tyktarmen var meget slynget. Undersøgelsen blev dog gennemført, og speciallæge fik indført kikkerten igennem hele tarmen. I forbindelse med undersøgelsen, som viste normale forhold, blev utilpas, hvorfor han hvilede sig på klinikken. Da tilstanden efter et par timer ikke var bedret, blev han af speciallæge indlagt på mave-tarmkirurgisk afdeling, , med henblik på nærmere observation og udredning. Her viste en røntgenundersøgelse af maven fri luft som tegn på perforation af hulorgan. En efterfølgende operation viste en 1 cm stor perforation midt på nedre del af tyktarmen (sigmoideum) samt betændelsesbelægninger på tarmen, der i øvrigt var upåfaldende og uden sygdomstegn.

Speciallæge oplyser endvidere til sagen, at forud for undersøgelsen ikke var informeret om risiko for tarmperforation, da denne risiko er meget lille, idet man på klinikken alene foretager diagnostiske undersøgelser. Speciallæge oplyser endvidere, at han under undersøgelsen gjorde opmærksom på risikoen for tarmperforation.

Nævnet kan oplyse, at en undersøgelse af tyktarmen kan foretages ved flere metoder afhængig af symptomerne. Ved frisk blødning fra endetarmen foretages ofte udelukkende en undersøgelse af venstre side af tyktarmen og af endetarmen samt endetarmsåbningen (sigmoideoskopi). Ved ændret afføringsmønster, familiær sygehistorie for cancer m.v. foretages oftest en fuld undersøgelse af hele tyktarmen.

Nævnet kan endvidere oplyse, at en sigmoideoskopi er en undersøgelse, der kan foretages med minimale udrensningsforberedelser og som har en meget lille komplikationsrisiko (1 ud af 25.000 undersøgelser).

Det er nævnets opfattelse, at en perforation i forbindelse med en sigmoideoskopi forekommer så sjældent, at det, når der yderligere henvises til karakteren af den pågældende komplikation, ikke er nødvendigt at informere herom.

På denne baggrund finder nævnet ikke grundlag for at kritisere speciallæge s information af forud for kikkertundersøgelsen af tarmen den 11. december 2002.

Nævnet kan endvidere oplyse, at patienterne normalt kan gå hjem umiddelbart efter undersøgelsen og kun i tilfælde af uventede symptomer under og efter undersøgelsen er det nødvendigt med observation.

Det anses det for overvejende sandsynligt, at perforationen af tarmen er sket under undersøgelsen. Det er dog nævnets opfattelse, at dette forhold må anses for en hændelig komplikation, og ikke kan tilskrives manglende omhu fra speciallæge s side.

På denne baggrund finder nævnet, at speciallæge s behandling af den 11. december 2002 var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.