Manglende lægeundersøgelse forud for udlevering af brille til barn

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere optiker <****> for hans behandling af <****> den 7. april 1997, jf. optikerlovens § 10.

Det skal desuden indskærpes overfor optiker <****>, at udvise større omhu i sit fremtidige virke.

Hændelsesforløb

6-årige blev den 7. april 1997 undersøgt af optiker , som fandt, at han var langsynet, havde et dovent højre øje (amblyopt øje) samt højresidig indadskelen (esotropi), som han anbefalede forældrene at få gjort noget ved, hvilket de dog ikke ønskede på dette tidspunkt. Forældrene ville imidlertid gerne have, at fik briller for langsynethed (hypermetropi), hvilket optiker udleverede.


blev den 7. april 1999 af skolens sundhedsplejerske henvist til at søge øjenlæge på grund af tiltagende ringe syn på højre øje.

Den 9. april 1999 undersøgte optiker igen . Optiker fandt ved sin undersøgelse uforandret syn og uændret brydning (refraktion). Forældrene ønskede stadig ikke behandling for s indadskelen og dovne højre øje, men ville gerne have, at han startede på et træningsprogram af sin mangelfuldt udviklede finmotorik og ukompenserende medfødte reflekser. Dette program, hvor der også indgik øjenøvelser på skiftevis højre og venstre øje, gennemgik hos optiker over et halvt år i 1999.


blev som 11-årig den 5. februar 2002 set af en øjenlæge, som ved sin undersøgelse fandt, at synet på højre øje var 0,1. Øjenlægen noterede desuden, at aldrig var blevet tilrådet øjenlægekontrol, samt at han som 7-årig var behandlet af optiker med occlusionsbehandling med plaster for øjet, højest 1½ time om dagen og måske mere i weekenderne. Øjenlægen fandt, at det på det tidspunkt var for sent at behandle det dovne øje, og at havde fået utilstrækkelig plasterbehandling hos optiker .

Indberetningen

Sundhedsstyrelsen har indberettet følgende:

• at optiker har udvist manglende omhu og samvittighedsfuldhed ved ikke i april 1997 at henvise , der havde skelen og vedvarende synsproblemer, til læge, samt ved at udfærdige en brille (som førstegangs udleveret synshjælpemiddel) uden at sikre sig forudgående lægeundersøgelse.

Styrelsen finder endvidere, at det skal indskærpes overfor optiker , at behandling og kontrol af skelebørn er en opgave, der altid bør foregå i samråd med en øjenlæge, da barnet ved forkert behandling risikerer varig svagtsynethed.

Nævnets afgørelse af indberetningen

Optiker har overtrådt optikerlovens § 10 ved sin behandling af den 7. april 1997. Det skal desuden indskærpes optiker at udvise større omhu i sit fremtidige virke.

Begrundelse

Optiker har til sagen udtalt, at han ved undersøgelsen den 7. april 1997 fandt, at havde et dovent højre øje (amblyopt øje) samt højresidig indadskelen (esotropi), som han anbefalede forældrene at få gjort noget ved, hvilket de ikke ønskede på dette tidspunkt. Forældrene ville dog gerne have, at fik briller for langsynethed (hypermetropi).

Det fremgår af optiker s journal den 7. april 1997, at han vurderede, at skulle have trænet sit dovne øje.

s forældre har til sagen oplyst, at optiker konstaterede, at havde et dovent øje og derfor skulle gennemgå et træningsforløb. Det blev aftalt mellem familien og optiker , at ikke skulle have plaster på døgnet rundt men i stedet træne øjet aktivt med bold, tegning samt forskellige lege samtidig med at han havde klap for det raske øje.

Nævnet kan oplyse, at det fremgår af bekendtgørelse om optikervirksomhed § 3, at personer med pludseligt opståede synsnedsættelser, synsfeltsdefekter, skelen, dobbeltsyn eller vedvarende synsproblemer, altid skal henvises til læge.

Det fremgår ikke af optiker s journal den 7. april 1997, at forudgående havde fået undersøgt sine øjne/synet hos en læge.

Optiker har til sagen oplyst, at har haft mange problemer med hypermobile led og andre funktionelle fejl i bevægeapparatet. Han har videre oplyst, at han er blevet oplyst om, at igennem hele sit liv lige fra fødslen har været tilset af læger, og at han har været hjernescannet, og at man i det hele taget har fokuseret meget på hans mange problemer. Optiker har anført, at han på det pågældende tidspunkt ikke så nogen grund til at henvise til yderligere lægetilsyn.

Det er herefter nævnets vurdering, at optiker ikke havde grundlag for at tro, at havde fået foretaget en specifik undersøgelse af sine øjne/synet, idet lægerne efter det oplyste havde været fokuseret på s problemer med bevægeapparatet. Det er således nævnets vurdering, at optiker skulle have henvist til at få undersøgt sine øjne/synet hos en læge, idet han havde skelen og vedvarende synsproblemer, som ikke kunne antages tidligere at have været undersøgt af en læge.

Det er videre nævnets vurdering, at det, at s forældre gav udtryk for, at de ikke ønskede at gøre noget ved hans skelen, ikke fritager optiker for hans pligt til at henvise til en øjenundersøgelse hos en læge efter bekendtgørelse om optikervirksomhed. I en sådan situation burde optiker notere i sin journal, at s forældrene ikke ønskede en henvisning til undersøgelse af s øjne hos en læge, samt at optiker herefter ikke ville kunne behandle ham.

Det fremgår af optiker s journal den 7. april 1997, at han udleverede briller til .

Det fremgår af bekendtgørelse om optikervirksomhed § 4, at førstegangsudlevering af synshjælpemidler til børn under 10 år kun må ske efter forudgående lægeundersøgelse.

Det er nævnets vurdering, at bestemmelsen ved sin ordlyd ikke opstiller krav om, at den forudgående øjenundersøgelse er foretaget af en øjenlæge, og det vil derfor være tilstrækkeligt med en øjenundersøgelse hos en alment praktiserende læge.

Optiker havde, som tidligere nævnt, kendskab til, at var blevet lægeundersøgt for sine problemer med bevægeapparatet, men han havde ingen oplysninger om, at tidligere havde fået undersøgt sine øjne/synet.

Det er herefter nævnets vurdering, at optiker ikke havde tilstrækkeligt grundlag for at konkludere, at kravet om forudgående lægeundersøgelse ved denne førstegangsudlevering af briller til var opfyldt.

Nævnet finder herefter, at optiker har handlet under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 7. april 1997.

Det skal desuden indskærpes optiker , at behandling og kontrol af skelebørn er en opgave, der altid bør foregå i samråd med en øjenlæge, da barnet ved forkert behandling risikerer varig svagtsynethed.