Klager inden for neurokirurgi

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere overlæge <****> for hans behandling af <****> den 25. januar 2002 på neurokirurgisk afdeling, <****>.

Hændelsesforløb

Den 24. januar 2002 undersøgte overlæge neurokirurgisk afdeling, , , som gennem 2 – 3 år blandt andet havde haft tiltagende smerter lavt i lænden med udstråling til venstre hofte og ben og gennem et halvt år vandladnings-forstyrrelser. Overlægen indstillede til operativ fjernelse af hvirvelbuerne på en eller flere lænderyghvirvler for at frilægge rygmarven med henblik på at skabe bedre plads til nerverne i rygkanalen (lumbal laminektomi). Denne operation udførte overlægen den 25. januar 2002.

I efterforløbet havde fortsat kraftige lændesmerter og betydelige vandladningsforstyrrelser. En MR-scanning viste, at operationen var foretaget på det rigtige niveau, og at der var normale forhold både i spinalkanalen og omkring nerverødderne.

Den 3. april 2002 vurderede overlæge ved ambulant kontrol af , at der havde været jævn fremgang i hendes tilstand, men at lænderygsmerterne fortsat var meget generende. Den 6. juni 2002 oplyste ved ambulant kontrol overlægen om, at smerterne i benene var væk, og at der havde været nogen fremgang med vandladningsproblemerne, men at det stadig var nødvendigt at anvende kateter for at tømme blæren helt.

Klagen

Der er klaget over følgende:

• At ikke modtog korrekt behandling for sine rygsmerter den 25. januar 2002 på neurokirurgisk ambulatorium. .

Det er herved anført, at ved behandlingen har opnået en forbedring af sine rygsmerter, men at hun ikke har opnået den forbedring, som hun forventede.

Nævnets afgørelse af klagen

Overlæge har ikke overtrådt lægeloven i forbindelse med operation af den 25. januar 2001 på neurokirurgisk afdeling, .

Begrundelse

Det fremgår af journalen den 24. januar 2001, at oplyste, at hun havde afkortet gangdistance, hvor hun skulle sidde ned, for at generne blev forbedret. Generne bestod i lændesmerter, smerteudstråling i venstre ben samt vandladningsforstyrrelse. Overlæge fandt ved sin objektive undersøgelse, at havde let nedsat kraft i venstre ben og nedsat følesans på ydersiden af venstre lår, venstre underben samt venstre fodryg. MR-scanning viste forsnævring af rygkanalen udfor overgangen mellem 3. og 4 lændehvirvel samt overgangen mellem 4. og 5. lændehvirvel. Overlægen tilbød operativ fjernelse af en eller flere lænderyghvirvler med henblik på at frilægge rygmarven (lumbal laminektomi).

Nævnet kan oplyse, at målet med en sådan operation er at skabe bedre plads til nerverne i rygkanalen. Den type forsnævring i rygkanalen, som fandtes i det foreliggende tilfælde, skyldes slidgigtsforandringer, hvor led og ledbånd fylder mere end normalt, og derved kommer til at klemme på nerverne i rygkanalen. Det primære mål for operationen er at lindre generne i benene, som kan relateres til nerverne, der er i klemme i ryggen.

Det er nævnets opfattelse, at det primære mål i s tilfælde således har været at bedre gangfunktionen (forlænge gangdistancen) samt at lindre smerterne i det venstre ben. Chancen for at opnå en betydelig bedring af disse gener ved operation er cirka 70 procent.

Nævnet kan endvidere oplyse, at lændesmerter ofte optræder ved den sygdom, som havde. En betydelig bedring af rygsmerterne er langt mindre sandsynlig end bedring af symptomerne i benene. Dette forhold skyldes formodentligt, at rygsmerter langtfra altid er forårsaget af, at det er nerver, der bliver klemt i rygkanalen, men ofte er forårsaget af selve slidgigtsforandringerne i lænderyggen. Dette kan sidestilles med slidgigt i knæ eller hofter.

Det er på det grundlag nævnets opfattelse, at det var relevant, at overlæge fandt indikation for at foretage den pågældende operation, hvis primære mål var at lindre smerterne i benene, som kunne relatere sig til nerver, der var i klemme i ryggen.

Det fremgår af journalen den 25. januar 2002, at overlæge ved operationen fandt meget snævre forhold, men kunne fortage en frilægning af 4. og 5. nerverod i lændedelen. Ved operationen opstod en beskadigelse af den hårde hjernehinde (dura mater), som overlægen syede.

Nævnet kan oplyse, at alle operationer er behæftet med risici for komplikationer. Ved den type operation gennemgik den 25. januar 2002 er de væsentligste risici, sårbetændelse (ca. 1%), skade på den hårde hjernehinde (ca. 5%), skade med nerver (<1%), manglende effekt på symptomerne, forværring af rygsmerter, som ofte er forbigående, operation på forkert højde samt utilstrækkelig plads i rygkanalen efter operationen.

Det er nævnets opfattelse, at efter operationen opnåede en betydelig bedring af gangfunktionen, lindring af rygsmerterne samt lindring af smerterne i det venstre ben. Imidlertid har efter operationen opnået en forværring af sine vandladningsgener, således at hun fortsat er afhængig af at skulle anvende kateter til at tømme blæren fuldstændigt.

Nævnet kan oplyse, at der efter denne type operationer ganske ofte ses en forbigående forværring af bestående vandladningsgener eller nyopståede vandladningsgener hos patienter, der ikke tidligere har haft vandladningsgener. Det er sjældent, at disse består gennem længere tid, som det har været tilfældet hos .

Det er nævnets opfattelse, at det ikke er muligt med sikkerhed at angive årsagen til forværringen af s vandladningssymptomer, men de skyldes formodentligt en påvirkning af nerver af betydning for vandladningsfunktionen under operationen den 25. januar 2002. Dette er en sjælden, men kendt komplikation.

Nævnet finder på det grundlag, at overlæge har behandlet i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard den 25. januar 2002 på neurokirurgisk afdeling, .