Klage over mangelfuld undersøgelse af en patient med bristning i hovedpulsåren

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere vagtlæge for hans behandling af den 15. juli 2002, jf. lægelovens § 6.Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere 1. reservelæge for hans behandling af den 15. juli 2002 på skadestuen, .

Sagsnummer:

0340509

Offentliggørelsesdato:

20. marts 2003

Speciale:

Intern medicin, Almen medicin, incl. Vagtlæger

Faggruppe:

Læger

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser (før 1/1-2011)

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere vagtlæge <****> for hans behandling af <****> den 15. juli 2002, jf. lægelovens § 6.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere 1. reservelæge <****> for hans behandling af <****> den 15. juli 2002 på skadestuen, <****>.

Hændelsesforløb



Den 15. juli 2002 om morgenen fik smerter i maven og brystkassen. Efter en telefonsamtale med hans søster ca. kl. 14 alarmerede hun en ambulance, og blev herefter indbragt til skadestuen, , kl. 14.30. Her blev han undersøgt af 1. reservelæge , som fandt smerter i området under brystbenet, men i øvrigt normale forhold, herunder normalt blodtryk og normale forhold ved elektrokardiogram samt stetoskopi af hjerte og lunger. Han konkluderede, at s symptomer skyldtes mavesyre i spiserøret og ordinerede medicin herfor, hvorefter blev sendt hjem.

s smerter fortsatte dog herefter i en sådan grad, at lægevagten blev tilkaldt om aftenen. Kl. 21.34 foretog vagtlæge et sygebesøg, hvorunder han ordinerede en ny form for syreneutraliserende medicin.

Senere på natten afgik ved døden.

Klagen



Der er klaget over følgende:

• at ikke modtog en tilstrækkelig undersøgelse og behandling på samt af lægevagten den 15. juli 2002.

Det er herved anført, at havde stærke smerter, at han svedte meget, og at han kastede blod op, hvilket lægerne blev gjort opmærksom på. Det er endvidere anført, at samme dag døde af en bristning i hovedpulsåren.

Nævnets afgørelse af klagen



Læge har overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 15. juli 2002.

1. reservelæge har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af den 15. juli 2002 på skadestuen, .

Begrundelse



Det fremgår af journalen, at den 15. juli 2002 om morgenen fik mave- og brystsmerter. Han blev derfor undersøgt på skadestuen, . Her fandt 1. reservelæge ved sin objektive undersøgelse normalt blodtryk og normale forhold ved stetoskopi af hjerte og lunger og elektrokardiogram. Han konstaterede endvidere, at maven var øm i området under brystbenet, og at smerterne blev forværret ved dyb vejrtrækning og vandret sengeleje. Han vurderede, at der ikke var tegn på væskeansamling i benene.

På denne baggrund konstaterede 1. reservelæge ifølge sin udtalelse til sagen, at der ikke var tale om manglende ilttilførsel til hjertet, men at s symptomer snarere skyldtes mavesyre i spiserøret (reflux). Han blev derfor sendt hjem med en recept på et præparat mod mavesyre og skulle ved fortsatte gener henvende sig hos egen læge.

Nævnet kan oplyse, at der ved akutte brystsmerter er en række mulige diagnoser. Det er normalt at skelne mellem hjertebetingede årsager og ikke-hjertebetingede årsager. I førstnævnte tilfælde drejer det sig især om akut blodprop i hjertets kransårer og angina pectoris, det vil sige smerter på grund af utilstrækkelig blodforsyning via kransårerne. De ikke-hjertebetingede årsager omfatter lidelser i brystvæggen, lidelser i lungerne, herunder lungeblodprop samt lidelser i spiserør og mavesæk og dissekerende aortaaneurysme, hvor der sker en sprængning af hovedpulsåren, hvilket oftest skyldes svær åreforkalkning i hovedpulsåren.

Nævnet kan endvidere oplyse, at tilbageløb af mavesyre til spiserøret er en tilstand, som er langt hyppigere forekommende end dissekerende aortaaneurysme.

Nævnet kan endelig oplyse, at en begyndende bristning af hovedpulsåren i brystet er en sjælden tilstand og vanskelig at diagnosticere ved almindelig klinisk undersøgelse. Det er ikke usædvanligt at diagnosen først stilles ved obduktion.

Det er nævnets opfattelse, at 1. reservelæge foretog en relevant udspørgen og undersøgelse af med henblik på at udelukke, at der var tale om hjertebetingede årsager.

På denne baggrund finder nævnet ikke grundlag for at antage, at 1. reservelæge s undersøgelse af den 15. juli 2002 var under normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Senere samme dag fortsatte s smerter i en sådan grad, at hans søster om aftenen tilkaldte lægevagt. Kl. 21.34 foretog læge herefter sygebesøg.

Læge har, trods 5 anmodninger herom fra Embedslægeinstitutionen og Patientklagenævnet, ikke udtalt sig til sagen, men ifølge klagen ordinerede han ved sygebesøget blot en ny form for syreneutraliserende medicin på trods af, at havde fortsatte smerter i en sådan grad, at han var svedende og medtaget, ligesom der var blodige opkastninger. Ifølge klagen målte læge ikke blodtryk eller puls, men rådede blot til at tabe sig.

På baggrund af sagens akter er det herefter nævnets opfattelse, at der ved læge s sygebesøg den 15. juli 2002 var tale om en forværring af s tilstand med stærke smerter, blodige opkastninger og manglende effekt af sædvanlig syrereducerende behandling, og at der derfor forelå et behov for at diagnosen blev revurderet.

På denne baggrund finder nævnet, at læge s undersøgelse og behandling af den 15. juli 2002 var under normen for almindelig anerkendt faglig standard.