Klage over behandling, der ikke med sikkerhed kunne fuldføres

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere de tandlæger i Kommunale Tandpleje, der var involverede i behandlingen af i perioden fra den 18. januar 1995 til den 15. maj 2002 jf. lov om tandlæger § 12.

Sagsnummer:

0340603

Offentliggørelsesdato:

20. november 2003

Faggruppe:

Tandlæger

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser (før 1/1-2011)

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere de tandlæger i <****> Kommunale Tandpleje, der var involverede i behandlingen af <****> i perioden fra den 18. januar 1995 til den 15. maj 2002 jf. lov om tandlæger § 12.

Hændelsesforløb



, der var næsten 11 år, blev den 18. januar 1995 set af tandlæge A i Kommunale Tandpleje. Røntgenoptagelse viste, at der var manglende tandanlæg af 5- (den bageste lille kindtand i højre side af underkæben).

blev den 27. september 1996 første gang set af en specialtandlæge i Kommunale Tandpleje, med henblik på en vurdering af, om der forelå indikation for tandreguleringsbehandling i kommunalt regi. Specialtandlægen vurderede, at der for ikke forelå indikation for tandregulering, men at den manglende tand 5- burde erstattes på et senere tidspunkt, når den tilsvarende mælketandtand 05- (den bageste mælkekindtand i højre side af underkæben) fældes, for at hindre nedvækst (elongation) af 5+ af den tilsvarende kindtand i overkæben.

Den 13. november 2000 noterede tandlæge A i journalen, at 05- var løsnet. Hun tog aftryk til studiemodeller og røntgenbilleder af alle visdomstænderne (8+8, 8-8), for at udarbejde plan, hvor en af visdomstænderne kunne bruges til erstatning af 5-. Tandlæge A noterede endvidere i journalen, at 8-8 (visdomstænderne i underkæben) viste ½ roddannelse, og 8+8 (visdomstænderne i overkæben) viste ½ roddannelse og måske mere. Materialet blev den 30. november 2000 videresendt til tandlæge B for visitation af ætsbro til erstatning af 5-.

Den 6. december 2000 noterede tandlæge A i journalen, at der forelå brev fra tandlæge B, der anbefalede, at blev henvist til for autotransplantation af 8+ eller +8 som semipermanent erstatning.

Den 19. december 2000 henviste tandlæge A til for autotransplantation af en visdomstand (8+, eller +8) til regio 5-. s moder var telefonisk samme dag orienteret om henvisningen til og havde givet accept heraf.

Den 6. marts 2001 meddelte ved klinikchefen tandlæge A, at man ikke fandt det hensigtsmæssigt, at transplantere en visdomstand til regio 5-, dels fordi visdomstænderne var rodlukkede, og dels fordi der var for lidt plads i regionen, idet der skulle være mindst 12 mm, men kun var 8 mm. anbefalede derfor alternativ behandling.

Den 12. marts 2001 rykkede s moder for afklaring af situationen. Tandlæge A rykkede tandlæge B for svar.

Den 19. marts 2001 tilbød tandlæge A et implantat til erstatning for 5-. For at holde pladsen indtil implantatbehandlingen kunne fortages fremstilledes en pladsholderplade. 05 blev samme dag trukket ud.

Den 9. april 2001 blev pladsholderpladen afleveret. Tandlæge A noterede i journalen, at det endnu ikke var afklaret omkring implantatet. Der skulle ske henvendelse til s moder, når beskeden kunne gives.

Den 15. august 2001 passede pladsholderpladen dårligt, så der blev taget aftryk til ny plade, der blev afleveret den 29. august 2001.

Den 11. december 2001 henviste tandlæge B til Sundhedsafdelingen i Amt med henblik på behandlingstilbud jf. tandplejelovens § 6b. I henvisningen redegjorde tandlæge B for behandlingsforløbet og bad amtet overveje muligheden for fremstilling af en permanent erstatning nu - eksempelvis et implantat. Alternativt gjorde tandlæge B opmærksom på, at der snarest muligt skulle fremstilles en midlertidig eller semipermanent erstatning (ætsbro).

Den 16. januar 2002, var der problemer med pladsholderpladen, og der blev korrigeret herfor.

Den 15. maj 2002 blev udskrevet fra den kommunale tandpleje til en privat tandlæge. Af journaludskriftet fremgår det, at blev henvist til Amtstandplejen for permanent erstatning af 5-.

Den 20. februar 2003 meddelte Amtsspecialtandplejen i amt, ”at visitationsudvalget ud fra sagens akter har vurderet, at der ved eventuelt tab af mælketanden ikke foreligger et funktionelt problem, idet det drejer sig om en tand i underkæben, der ikke er anlagt (5-). Idet aplasiproblemet er for lille til at høre ind under Lov om tandpleje § 6b kan ansøgningen derfor ikke imødekommes.”

I sin udtalelse til Patientklagenævnet har konstitueret overtandlæge B redegjort for, at tandplejen i marts måned 2001 ikke havde modtaget retningslinier fra Amtstandplejen omkring den nye tandplejelov, men det var tandplejens opfattelse, at den fortsatte behandlingsplan skulle lægges i samarbejde med amtet, men tandplejen var ikke i tvivl om, at den endelige behandlingsplan burde omfatte et implantat.

Klagen



Der er klaget over følgende:

• At der blev indledt en behandling, uden at der var sikkerhed for, at behandlingen kunne fuldføres.

Nævnets afgørelse af klagen



De tandlæger i kommunale tandpleje, der var involverede i behandlingen af i perioden fra den 18. januar 1995 til den 15. maj 2002, har ikke overtrådt tandlægeloven. Nævnet finder dog, at det havde været hensigtsmæssigt, om tandlæge A havde ventet med at afslutte behandlingen af det manglende tandanlæg, indtil det var afgjort, hvorvidt Amtsspecialtandplejen ville tilbyde behandling.

Begrundelse



I forbindelse med at tandlæge A den 18. februar 1995 konstaterede, at der var tandmangel af 5-, blev efterfølgende visiteret af tandplejens specialtandlæge i tandregulering. Specialtandlægen vurderede, at der ikke var behov for tandretning, men at den manglende tand burde erstattes, når mælketanden var fældet for at hindre nedvækst af den tilsvarende tand i overkæben på et senere tidspunkt.

Efterfølgende gjorde tandlægerne sig nogle overvejelser over hvilke behandlinger, der kunne være relevante - herunder autotransplantation af en visdomstand eller indsættelse af et implantat.

Nævnet kan oplyse, at autotransplantation af en visdomstand til regio 5- foretages under et kirurgisk indgreb, hvor visdomstanden udtages og indsættes i knoglen i regio 5-. Transplantationsbehandling af en visdomstand er afhængig af tidspunktet for transplantationen. Det bedste tidspunkt vil være, når roden er ½ roddannet. Derudover skal der være plads til visdomstanden i modtagerområdet, hvor der kræves minimum 12 mm, ellers kan tanden ikke placeres korrekt i tandrækken, og efterkorrektion kan komme på tale.

Nævnet kan endvidere oplyse, at ved implantatbehandling indopereres en kunstig tandrod i kæben. På tandroden påsættes efterfølgende en tandfarvet kroneerstatning. Implantatbehandling finder normalt først sted, når patienten er fuldt udvokset, normalt først omkring 20 års alderen.

På denne baggrund er det nævnets vurdering, at de foreslåede behandlinger, herunder henvisningen af til behandling på og senere henvisning til Amtsspecialtandplejen, var i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard. Når der ikke var plads i regio 5- til transplantationen, så er næste behandlingsvalg et implantat, som ikke vækstmæssigt var klar til før tidligst i 20 års alderen.

Tandlægerne indsatte en pladsholder, fordi der ellers ville være en risiko for, at tænderne flyttede sig i perioden, før der kunne indsættes permanent erstatning for den manglende kindtand.

Nævnet kan oplyse, at der er forskellige typer af pladsholdere eksempelvis aftagelige eller fastsiddende. Valg af type, afhænger af tidshorisonten for behovet af pladsholderen.

Tandlægerne valgte en aftagelig pladsholder, da de regnede med, at der snarest skulle foretages autotransplantation. Da denne behandling ikke kunne lade sig gøre, foreslog de derfor en ætsbro. Valget af pladsholdere var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Samlet finder Patientklagenævnet, at tandlægerne i Kommunale Tandpleje ved behandlingen af har handlet i overensstemmelse med normen for almindelig faglig standard i forbindelse med aplasibehandlingen af 5-.

Nævnet finder dog, at det havde været hensigtsmæssigt, om tandlæge A havde ventet med at afslutte behandlingen af det manglende tandanlæg, indtil det var afgjort, hvorvidt Amtsspecialtandplejen ville tilbyde behandling. Derved kunne den kommunale tandpleje have vurderet, om der i stedet i kommunalt regi skulle have været tilbudt en anden behandling end den allerede tilbudte behandling med plastholder.