Klage over ordination i forbindelse med helvedesild

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere vagtlæge for hans behandling af den 9. maj 2002 i lægevagtskonsultationen, jf. lægelovens § 6.

Sagsnummer:

0340810

Offentliggørelsesdato:

20. oktober 2003

Speciale:

Almen medicin, incl. Vagtlæger

Faggruppe:

Læger

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser (før 1/1-2011)

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere vagtlæge <****> for hans behandling af <****> den 9. maj 2002 i lægevagtskonsultationen, jf. lægelovens § 6.

Hændelsesforløb


var i maj 2002 blevet undersøgt af en speciallæge i øre-næse-halssygdomme på grund af smerter. Da smerterne den 9. maj 2002 tiltog, opsøgte hun lægevagten. Vagtlæge foretog herefter en undersøgelse af hende, hvorved han fandt tegn på helvedesild i nederste højre ansigtsfølenerve. Han ordinerede præparatet Zovir 200 mg 1 tablet 5 gange dagligt.

s tilstand blev efterfølgende forværret, og den 11. maj 2002 blev hun indlagt på , hvor lægerne konstaterede, at herpesvirus havde spredt sig til hjernehinderne.

Klagen



Der er klaget over følgende:

• at læge ikke foretog en korrekt behandling af den 9. maj 2002, idet han ordinerede Zovir 200 mg.

Det er herved anført, at den anbefalede dosis ved herpes zoster var 800 mg. Det er endvidere anført, at s tilstand blev dårligere, og at hun efterfølgende fik konstateret hjernehindebetændelse.

Nævnets afgørelse af klagen



Læge har overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 9. maj 2002 i lægevagtskonsultationen.

Begrundelse



Det fremgår af journalen, at i maj 2002 var blevet undersøgt på grund af smerter. Den 9. maj 2002 tiltog smerterne, hvorfor hun henvendte sig til læge , som foretog en objektiv undersøgelse af hende og vurderede, at det drejede sig om helvedesild (herpes zoster) i nederste højre ansigtsfølenerve (trigeminusneuralgi). Han ordinerede Zovir (200 mg 1 tablet 5 gange dagligt).

Det fremgår af læge s udtalelse til sagen, at han ikke har erindring om konsultationen, men at der ved ordinationen kan være taget højde for alder og eventuel dårlig væskebalance eller nedsat nyrefunktion.

Nævnet kan oplyse, at helvedesild forårsages af genaktiveret skoldkoppevirus. Lidelsen er smertefuld og udtryk for nervebetændelse. Symptomerne behandles for eksempel med Zovir 800 mg 5 gange dagligt i 5 dage. Sværere tilfælde, for eksempel visse lokalisationer i ansigtet, øjnene eller øjenomgivelserne, kan kræve indlæggelse. Præparatet Zovir er vidtgående ugiftigt, idet angrebspunktet er et enzymsystem, der helt overvejende kun findes i virus.

Nævnet kan oplyse, at den dosis, der blev ordineret i den foreliggende sag er den anbefalede ved almindelige forkølelsessår.

Det er nævnets vurdering, at der i en situation som den beskrevne må foreligge en specifik argumentation for den anvendte ordination, såfremt denne afviger fra det anbefalede. En sådan argumentation fremgår ikke af sagens akter.

Nævnet finder på denne baggrund, at læge handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 9. maj 2002.