Klage over manglende undersøgelse og behandling af høreproblemer og væske i ørerne

Hændelsesforløb <****> fik første gang mellemørebetændelse den 6...

Hændelsesforløb

fik første gang mellemørebetændelse den 6. september 2001 og derefter tre gange meget hurtigt efter hinanden.

blev fra den 26. november 2001 og cirka et halvt år frem kontrolleret hos ørelæge hver 6. uge. Ved flere af undersøgelserne fandt ørelæge , at det drev med puds fra begge sider af næsen, samt at der i ørerne sås serumlignende ørebetændelse (serøs otit). Ørelæge mente, at det drejede sig om tilbagevendende forkølelser og dårlig trivsel, og han anbefalede tilskud af D-vitamin og behandling med saltvand til næsen i en måned. Han vurderede endvidere, at det var en dårlig idé med dræn i ørerne, og at der ikke var grund til at operere for polypper.

Den 22. april 2002 noterede ørelæge , at havde det meget bedre, men at der var blevet bemærket hørenedsættelse. Ved objektiv undersøgelse fandtes fortsat flade tympanometrikurver og ved øremikroskopi med Siegle immobile trommehinder. Den 3. juni 2002 var der fortsat affladet kurve ved tympanometri, mens svælget blev beskrevet som pænt med god plads og ingen polypper.

Den 22. august 2002 var blevet henvist til høreklinikken, , af egen læge på grund af meget sparsom sprogudvikling. Ved den objektive undersøgelse fandtes trommehinden normal med muligvis lidt træg bevægelse under Siegles tragt. Høreundersøgelsen var inkonklusiv, og man kunne ikke udelukke høretab.

Den 29. august 2002 fandtes ved håndaudiometer tæt på øret et høretab på mellem 60 og 80 dB, og derfor indikation for mikroskopi af ørerne i fuld bedøvelse, indlæggelse af dræn i ørerne og eventuel fjernelse af polypper og mandler.

Den 23. september 2002 viste hjernestammehøreprøve svært nedsat hørelse, hvorfor der blev taget aftryk til ørehængere. Moderen blev informeret om, at såfremt der var manglende effekt af høreapparatbehandlingen, kunne det komme på tale med implantation til bedring af hørelsen.

Den 21. november 2002 fandtes der ved kontrol i høreklinikken tegn på fremgang høremæssigt, idet nu reagerede på svage stimuli på begge ører.

Klagen

Der er klaget over følgende:

• At ørelæge i perioden fra den 6. september 2001 til august 2002 ikke undersøgte og behandlede korrekt for hendes øreproblemer.

Det er herved anført, at ørelæge ikke ville lægge dræn i s ører, og at han ikke tjekkede hendes hørelse på trods af, at hendes moder udtrykte bekymring for, om hun hørte tilstrækkelig godt. Det er videre anført, at s moder overfor ørelæge bemærkede, at havde polypper, hvilket han mente ville gå over af sig selv. Det er desuden anført, at gennem sin praktiserende læge blev henvist til høreklinikken, , hvor lægerne lagde dræn i hendes ører og fjernede polypper, og at hun nu har fået høreapparat, hvilket hendes moder mener er en følge af den mangelfulde behandling.

Nævnets afgørelse af klagen

Ørelæge har ikke overtrådt lægeloven i forbindelse med sin behandling af i perioden fra den 26. november 2001 til den 3. juni 2002 i sin klinik.

Begrundelse

Det fremgår af journalen den 26. november 2001, at var blevet henvist til ørelæge på grund af tilbagevendende infektioner siden september måned. Ved undersøgelsen fandt ørelæge , at var bleg, at det drev med pus fra begge sider af næsen, og at hun var alment kronisk påvirket. I ørerne sås serumlignende ørebetændelse (serøs otit). Under diagnosen tilbagevendende forkølelser og dårlig trivsel foreslog han tilskud af D-vitamin og behandling med saltvand til næsen i en måned.

Det fremgår af journalen den 4. januar 2002, at havde været indlagt det meste af december måned 2001 med RS virus og lungebetændelse. Ørelæge fandt ved sin undersøgelse, at næsen drev med puds, mandlerne var store og lukkede af i svælget og undersøgelse af ørerne beskrev flad tympanometri på begge sider.

Det fremgår af journalen den 15. februar og 15. marts 2002, at havde haft en enkelt mellemørebetændelse og halsbetændelse.

Det fremgår af journalen den 22. april 2002, at havde det meget bedre, men at man havde bemærket hørenedsættelse. Ørelæge fandt ved sin objektive undersøgelse fortsat flade tympanometrikurver, og ved øremikroskopi med Siegel fandt han immobile trommehinder.

Det fremgår af journalen den 3. juni 2002, at der fortsat var affladet kurve ved tympanometri, mens svælget blev beskrevet som pænt med god plads og ingen polypper.

Ørelæge har til sagen oplyst, at han i marts 2002, da s tilstand var bedret så meget, at moderen var blevet opmærksom på hendes hørenedsættelse og manglende sprog, aftalte med moderen, at der skulle behandles med dræn, såfremt forholdene i mellemørerne ikke var bedre efter seks uger. På dette tidspunkt, i juni 2002, var væsken i mellemørerne aftaget. Moderen pressede angiveligt på for at få dræn her og nu og samtidig få fjernet polypperne, men da var i tydelig bedring, havde ørelæge den plan at se, hvordan det så ud efter to sommermåneder med hensyn til såvel infektioner som sproglig udvikling. Det bekymrede ham, at hun ikke talte og at forholdene i mellemøret på dette tidspunkt ikke skulle være hindrende for, at hun begyndte at tale, medmindre hørenedsættelsen var en følge af et indre øre høretab. Ørelæge har videre anført, at hans erfaring er, at problemer med mellemøre og polypper forsvinder i løbet af en god sommer, og at det derfor ville være forkert at bedøve og foretage indgreb, som var uden betydning for hendes helbred eller hørelse, hvorfor orienteringen af moderen var at afvente sproglig udvikling indenfor de næste to måneder, i modsat fald skulle der foretages supplerende udredning.

Ørelæge har videre til sagen oplyst, at det er almindeligt accepteret og tilrådet, at observere et barn i 3-6 måneder før der besluttes drænbehandling. Vedrørende polypper (adenoide vegetationer) har han anført, at der er relativ indikation ved børn med vedvarende væske i mellemørerne, såfremt man af anden grund f.eks. ved drænindlæggelse har barnet i fuld bedøvelse (generel anæstesi), og at han finder, at det var relativt kontraindiceret at lægge i fuld bedøvelse i en længere periode efter lungebetændelsen.

Nævnet kan oplyse, at der på verdensplan ingen konsensus er om, hvorledes patienter med væske i mellemørerne (sekretorisk otit) skal behandles. I visse dele af verden er man meget aggressiv og indlægger dræn og fjerner eventuelle polypper på et tidligt tidspunkt, medens man i andre dele af verden er tilbageholdende, og som anført af ørelæge er det i USA anbefalet, at man afventer mindst ½ år. Årsagen til de varierende opfattelser verden over er, at forløbet af væske i mellemørerne er meget forskelligartet. I Danmark er der med den samme begrundelse ikke nogen fast standard for, hvorledes patienter med væske i mellemørerne (sekretorisk otit) skal behandles.

Det fremgår af journalen fra høreklinikken, , at der den 29. august 2002 ved håndaudiometer tæt på øret blev fundet et høretab på mellem 60 og 80 dB, og derfor indikation for mikroskopi af ørerne i fuld bedøvelse, indlæggelse af rør i ørerne og eventuel fjernelse af polypper og mandler.

Nævnet kan oplyse, at væske i mellemørerne maximalt kan give et høretab på 30 dB.

Det er nævnets vurdering, at situationen hos kompliceredes af, at der også må have været et indre øre høretab.

Det er videre nævnets vurdering, at det indre øre høretab intet havde med væsken i mellemørerne at gøre, hvilket måske godt kunne have forsinket sprogudviklingen, men slet ikke kunne være årsag til s store gener. Det må derimod anses for sandsynligt, at s høretab var medfødt.

Det er således nævnets vurdering, at anlæggelse af dræn på et tidligere tidspunkt kunne have givet en vis høreforbedring tidligere, men at ørelæge ikke har handlet i strid med kravet om omhu og samvittighedsfuldhed ved sin undladelse heraf.

Nævnet finder herefter, at ørelæge har handlet i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard i forbindelse med sin og behandling af i perioden fra den 26. november 2001 til den 3. juni 2002 i sin klinik.