Klage over operation for seneskedehindebetændelse (Morbus De Quervain)

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere overlæge <****> for hans information af <****> i forbindelse med undersøgelsen den 7. juni 2002 i ortopædkirurgisk afdeling, <****>, jf. lov om patienters retsstilling § 7.

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere overlæge <****> for hans information af <****> i forbindelse med operation den 10. september 2002 i ortopædkirurgisk afdeling, <****>, jf. lov om patienters retsstilling § 7.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere overlæge <****> for hans behandling af <****> den 10. september 2002 i ortopædkirurgisk afdeling, <****>.

Hændelsesforløb

Den 3. januar 2002 henvendte sig på skadestuen, , efter at være faldet og landet oven på højre arm, som herefter var meget øm. Ved den objektive undersøgelse blev der fundet diffus ømhed svarende til højre håndled, og det blev vurderet, at smerterne formentlig skyldtes slaget. Underarmen blev lagt i slynge.

Den 16. april 2002 blev på grund af fortsatte smerter svarende bådbenet (scaphoideumfraktur) ved højre håndled undersøgt i ortopædkirurgisk ambulatorium, . Der blev ikke fundet tegn på brud af bådbenet.

Den 3. maj 2002 ved kontrol i ortopædkirurgisk ambulatorium, var der fortsat ømhed svarende til højre bådben, hvorfor blev henvist til MR-scanning.

Den 7. juni 2002 blev informeret om, at MR-scanningen viste tegn på, at der kunne være tale om irritation i seneskede ved håndleddet (Morbus De Quervain). fik anlagt en blokade i området, og blev skrevet op til operation med henblik på spaltning af seneskeden.

Den 10. september 2002 blev opereret for formodet højresidig Morbus de Quervain.

Den 27. november 2002 blev undersøgt i ortopædkirurgisk ambulatorium, hvor hun angav, at smerterne var blev værre efter operationen.

blev efterfølgende henvist til behandling på smerteklinikken i .

Klagen

Der er klaget over følgende:

• At ikke har modtaget en korrekt behandling, idet hun har flere smerter efter operationen end før.

har anført, at hvis det er normalt, at man efter operationen har mere ondt end før operationen, burde hun have været informeret herom, således at hun havde haft en mulighed for at vælge noget andet.

Nævnets afgørelse af klagen

Overlæge har overtrådt lov om patienters retsstilling § 7 ved sin information af i forbindelse med undersøgelsen den 7. juni 2002 i ortopædkirurgisk afdeling, .

Overlæge har overtrådt lov om patienters retsstilling § 7 ved sin information af i forbindelse med operation den 10. september 2002 i ortopædkirurgisk afdeling, .

Overlæge har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af den 10. juni september i ortopædkirurgisk afdeling, .

Begrundelse

Den 16. april 2002 blev ifølge journalen undersøgt i ortopædkirurgisk ambulatorium, , efter at være blevet henvist af egen læge på grund af fortsatte smerter svarende bådbenet (scaphoideumfraktur) ved højre håndled. Der blev foretaget en røntgenundersøgelse af højre håndled, som ikke viste tegn på brud af bådbenet. blev medgivet specialskinne til håndleddet og behandlet med smertestillende medicin.

Den 3. maj 2002 var ifølge journalen til klinisk kontrol i ortopædkirurgisk ambulatorium, hvor man fortsat fandt ømhed svarende til højre bådben, og blev henvist til MR-scanning.

Den 7. juni 2002 mødte ifølge journalen op i ortopædkirurgisk ambulatorium med henblik på at få svar på den foretagne MR-scanning.

Det fremgår af journalen, at overlæge informerede hende om, at scanningen ikke viste tegn til brud af bådbenet eller anden knogleskade. Der var endvidere ikke nogen unormal stilling af knoglerne. Derimod fandtes der væskeansamling omkring et lille knoglefremspring (processus styloideus radii). På mistanke om irritation i seneskede ved håndleddet (fortykkelse af bindvævsstrøg ved senen til tommelfingeren en såkaldt Morbus De Quervain) blev der anlagt blokade i området, og blev skrevet op til operation med henblik på spaltning af seneskeden, idet der dog var enighed om, at den endelige indikation først skulle stilles på operationsdagen. På grund af tidligere uoverensstemmelse om behandling af patientens far, noterede overlæge i journalen, at operationen ikke skulle udføres af ham.

Overlæge har anført i sin udtalelse til sagen, at han fortalte , at diagnosen Morbus De Quervain ikke var 100 % sikker, da lidelsen ikke plejer at opstå efter et traume. ønskede imidlertid operationen på trods af denne usikkerhed.

Den 10. september 2002 blev ifølge journalen af overlæge fra ortopædkirurgisk afdeling opereret for formodet højresidig Morbus de Quervain, hvor seneskeden til tommelfingeren blev spaltet. Operationen forløb planmæssigt, og blev henvist til egen læge til trådfjernelse efter 10 dage.

Den 27. november 2002 blev ifølge journalen undersøgt af overlæge i ortopædkirurgisk ambulatorium på grund af fortsatte smerter og prikkende fornemmelse svarende til operationsarret. Der var ikke tegn til betændelse. angav, at smerterne var blevet værre efter operationen.

Det er nævnets opfattelse, at efterforløbet tyder på, der ved operationen den 10. september 2002 er opstået en læsion af nerven, nervus radialis, idet har smerter svarende til nervus radialis området.

Nævnet finder, at overlæge ikke har udvist manglende omhu i forbindelse med operationen af den 10. september 2002, idet han var opmærksom på ikke at lædere nervegrenene fra nervus radialis. Nævnet finder således, at læsionen af nerven er en hændelig komplikation til operationen, som overlæge ikke kan kritiseres for.

Der er intet anført i journalen om, hvilken information modtog om eventuelle komplikationer til operationen.

Overlæge har anført i sin udtalelse, at han informerede om operationens karakter og prognose

Overlæge har endvidere anført i sin supplerende udtalelse, at ved forundersøgelsen udtrykte helt klar skepsis og manglende tillid til ham som læge og person. Han tilbød hende derfor en ny ambulant undersøgelse ved en anden læge, hvilket hun imidlertid afviste, idet hun ikke kunne acceptere en ekstra ventetid. Det blev derfor aftalt, at fik en tid, således at hun kunne blive opereret samme dag, dersom den læge der undersøgte hende, fandt indikation derfor. Overlæge stillede således ikke nogen operationsindikation. Overlæge har herudover anført, at han straks efterfølgende informerede sin ledende overlæge om forløbet, som han var enig i håndteringen af.

Overlæge har anført i sin udtalelse, at han forud for operationen undersøgte , og informerede hende om, at der ikke var fundet noget unormalt ved MR-scanningen. Herudover blev hun informeret om, at man ikke kunne garantere effekten af operationen.

Nævnet skal bemærke, at det fremgår af bekendtgørelse nr. 665 af 14. september 1998 om information og samtykke mv., § 5, stk. 2, at informationen skal gives på et sådant tidspunkt, at der er tid til spørgsmål og fornøden overvejelse.

Det er nævnets vurdering, at overlæge ved forundersøgelsen den 7. juni 2002 burde have informeret om risikoen for såvel forbigående som permanent nervepåvirkning efter operation for Morbus de Quervain, idet han på trods af uoverensstemmelserne med valgte at skrive hende op til operation for Morbus de Quervain på baggrund af forundersøgelsen, selvom han ikke stillede den endelige operationsindikation. Det er således nævnets vurdering, at overlæge havde pligt til at informere hende, således at hun havde tid til spørgsmål og fornøden overvejelse forud for operationen, jf . § 5, stk. 2 i bekendtgørelse nr. 665 af 14. september 1998.

Nævnet finder herefter, at overlæge ikke informerede tilstrækkeligt ved forundersøgelsen den 7. juni 2002.

Nævnet finder endvidere anledning til at kritisere overlæge , idet han som operatør burde have sikret sig, at havde modtaget tilstrækkelig information om indgrebet.