Klage over manglende undersøgelse af patient med malaria

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere praktiserende læge for hans behandling af den 6. december 2001 i sin klinik, jf. lægelovens § 6.

Sagsnummer:

0341119

Offentliggørelsesdato:

20. november 2003

Speciale:

Almen medicin, incl. Vagtlæger

Faggruppe:

Læger

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser (før 1/1-2011)

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere praktiserende læge <****> for hans behandling af <****> den 6. december 2001 i sin klinik, jf. lægelovens § 6.

Hændelsesforløb

Den 28. november 2001 var og hans hustru vendt hjem til Danmark efter et 7 måneders ophold i Ghana. Under opholdet i Ghana havde ægtefællerne ikke taget forebyggende medicin mod malaria på grund af tidligere erfaringer med bivirkninger heraf. I perioden efter hjemkomsten fik diaré og senere også hovedpine, feber og mavesmerter.

Den 6. december 2001 henvendte sig hos sin praktiserende læge og oplyste om symptomerne samt om sin mistanke om, at han kunne have malaria. Læge tog en blodprøve, og bad komme igen i konsultationen en uge senere for at få svar på blodprøven.

og hans hustru var uforandret syge med temperaturstigning til over 40 grader, da s mor den 10. december 2001 på ny kontaktede lægehuset. Læge var ikke i konsultationen, og en kvindelig læge kom derfor på sygebesøg, og hun indlagde umiddelbart begge ægtefæller på .

Da der næsten samtidig med indlæggelsen kom telefonisk besked fra Mikrobiologisk afdeling, , om at havde en alvorlig malariainfektion (falciparum malaria), blev han umiddelbart overført til infektionsmedicinsk afdeling, .

Ved overflytningen og under opholdet på havde malariasygdom med komplicerende omfatten-de sprængninger af de røde blodlegemer (hæmolyse) og komplicerende alvorlig påvirkning af nyrefunktio-nen, som i en længere periode krævede fast dialyse. I sygdomsforløbet udviklede desuden en alvorlig bakteriel komplikation med stafylokokker og blodforgiftning, som imidlertid blev behandlet med antibiotika i en længere periode.

Den 20. december 2001 blev overflyttet til anæstesiologisk afdeling, , med henblik på fortsat dialyse og efterbehandling. Tilstanden blev bedret langsomt, og den 16. januar 2002 kunne udskrives til hjemmet i bedring.

Klagen

Der er klaget over følgende:

• At praktiserende læge ikke undersøgte og behandlede korrekt i forbindelse med, at han havde malaria.

Det er herved anført, at havde diaré, hovedpine, feber og mavesmerter, og at han oplyste lægen om, at han lige var kommet hjem fra Ghana, og at han mente, han kunne have malaria, idet han ikke havde taget forebyggende tabletter mod malaria. Det er videre anført, at lægen tog en blodprøve og oplyste om, at han havde influenza og skulle tage hjem og se tiden an og ringe til ham den 12. december 2001 for at få svaret på blodprøven. Det er desuden anført, at blev undersøgt af en anden læge den 10. december 2001, som foranledigede ham indlagt på , og at han senere blev overflyttet til intensiv afdeling, . Det er endelig anført, at det blev konstateret, at havde malaria, og at han fortsat har eftervirkninger af sygdommen.

Nævnets afgørelse af klagen


Praktiserende læge har overtrådt lægelovens § 6 i forbindelse med sin undersøgelse og behandling af den 6. december 2001 i sin praksis.

Begrundelse


Det fremgår af journalen den 6. december 2001, at henvendte sig til praktiserende læge med influenzalignende symptomer og temperaturforhøjelse. oplyste, at han en uge forinden var hjemkommet fra Ghana, og at han under opholdet ikke havde indtaget forebyggende mod malaria (malariaprofolakse). Læge anbefalede at henvende sig på ny, såfremt han fik temperatur over 39.

Læge har til sagen oplyst, at han fandt relativt upåvirket med let temperaturforhøjelse og influenzalignende symptomer. Han var opmærksom på, at der forelå en mulighed for, at kunne have pådraget sig malaria under opholdet i Ghana, men da hans tilstand var relativ god, og specielt da han ikke havde høj temperatur, blev det aftalt, at skulle henvende sig på ny, såfremt temperaturen steg over 39 grader.

Læge har desuden til sagen oplyst, at klinisk kemisk afdeling på ikke anser det for relevant at tage blodprøve med henblik på at konstatere malaria ved temperatur på under 39-40.

Nævnet har indhentet instrukser om behandling af malaria fra klinisk biokemisk afdeling, , hvoraf det fremgår, at ved febril sygdom hos en person, der har opholdt sig i et malariaområde, skal diagnosen malaria altid overvejes. Det fremgår videre, at ethvert tilfælde af feber inden for de første 8 uger efter hjemkomst fra malaria-endemisk område, bør betragtes som mulig falciparum-malaria, indtil det modsatte er bevist. Der er intet sted i vejledningen anført grænser for, hvor høj temperaturen skal være, før diagnosen malaria bør overvejes.

Nævnet kan oplyse, at blandt de forskellige typer af malaria er falciparum den alvorligste, idet malaria af denne type har en høj dødelighed. Ghana er risikoområde for falciparum malaria.

Det er herefter nævnets vurdering, at en person der netop er hjemkommet fra Ghana, som frembyder infektionstegn, og som endvidere kan oplyse, at han ikke har taget forebyggende medicin, indtil andet er bevist, bør være under mistanke for at lide af malaria. Det er videre nævnets vurdering, at på det foreliggen-de grundlag uden unødig forsinkelse burde være indlagt.

Nævnet finder på denne baggrund, at praktiserende læge har handlet under normen for almindelig anerkendt faglig standard i forbindelse med sin undersøgelse og behandling af den 6. december 2001 i sin praksis.