Klage over manglende reaktion på smerter og forhøjede enzymer efter bypassoperation.

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere afdelingslæge for hans journalføring af behandlingen af den 13. og 14. august 2001 på intensivafdelingen, jf. lægelovens § 13, stk. 2.Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere afdelingslæge for hans behandling af den 13. og 14. august 2001 på intensivafdelingen.Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere 1. reservelæge , kardiologisk afdeling, for hans behandling af den 14. august 2001 på intensivafdelingen.Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere overlæge , thoraxkirurgisk afdeling, for hans behandling af den 14. august 2001 på intensivafdelingen.

Sagsnummer:

0341202

Offentliggørelsesdato:

20. oktober 2003

Juridisk tema:

Journalføring

Speciale:

Brysthulekirurgi (thoraxkirurgi), Hjerte- og kredsløbssygdomme, medicinske (kardiologi), Anæstesiologi/intensiv

Faggruppe:

Læger

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser (før 1/1-2011)

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere afdelingslæge <****> for hans journalføring af behandlingen af <****> den 13. og 14. august 2001 på intensivafdelingen, jf. lægelovens § 13, stk. 2.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere afdelingslæge <****> for hans behandling af <****> den 13. og 14. august 2001 på intensivafdelingen.
Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere 1. reservelæge <****>, kardiologisk afdeling, for hans behandling af <****> den 14. august 2001 på intensivafdelingen.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere overlæge <****>, thoraxkirurgisk afdeling, for hans behandling af <****> den 14. august 2001 på intensivafdelingen.

Hændelsesforløb


Den 13. august 2001 fik foretaget en bypassoperation på . Operationen blev foretaget af overlæge .

Efter operationen blev indlagt på intensiv afdeling til observation. Da efter sin opvågning klagede over brystsmerter, blev han kl. 17.30 undersøgt af afdelingslæge , der fandt, at s blodcirkulation var normal.

Senere samme dag, kl. 18.35, konstaterede afdelingslæge , at forandringerne i hjertets elektrokardiogram var gået noget tilbage. Kl. 20.00 fik igen brystsmerter, som blev behandlet. Kl. 22.34 forelå der svar på blodprøver (coronarenzymer) taget kl. 21.40. Tallene var forhøjede, og hjertets elektrokardiogram viste ændringer tydende på en blodprop i hjertet.

På baggrund af undersøgelsesresultaterne blev der kl. 00.15 foranstaltet tilsyn fra kardiologisk afdeling ved 1. reservelæge . Denne konkluderede, at der var tegn på en mindre blodprop i hjertet opstået under operationen, at tilstanden var stabil uden fluktuation i EKG-forandringerne, og at der næppe var indikation for at forsøge at åbne det tillukkede kar.

Kl. 00.30 blev undersøgt af overlæge , som havde foretaget operationen.

Den 14. august 2001 havde fortsat smerter, og det blev derfor forsøgt at åbne den tillukkede blodåre med et kateter, men uden held.

Klagen



Der er klaget over følgende:

• at lægerne ikke foretog en korrekt behandling af i forbindelse med operationen, idet lægerne efterfølgende ikke reagerede på hans smerter og de forhøjede enzymer.

har anført, at dette medførte, at der ikke efterfølgende kunne foretages reoperation, ligesom han i dag har dårlig pumpefunktion i hjertet og er afhængig af medicin.

Nævnets afgørelse af klagen


Afdelingslæge har overtrådt lægelovens § 13, stk. 2, ved sin journalføring af behandlingen af den 13. og 14. august 2001på intensivafdelingen.
Afdelingslæge har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af den 13. og 14. august 2001 på intensivafdelingen. Nævnet finder dog, at det havde været hensigtsmæssigt, om afdelingslæge på et tidligere tidspunkt havde involveret kardiologisk afdeling i vurderingen af tilstanden.

1. reservelæge , kardiologisk afdeling, har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af den 14. august 2001 på intensivafdelingen.

Overlæge har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af den 14. august 2001 på intensiv afdeling.

Begrundelse



Af journalen fremgår, at den 13. august 2001 kl. 12.45 fik foretaget en bypassoperation på . Operationen forløb ifølge operationsbeskrivelsen helt ukompliceret. Efter operationen blev kl. 15.30 indlagt på intensiv afdeling til observation efter operationen. var på det tidspunkt fortsat i respirator.

Af afdelingslæge s udtalelse fremgår det endvidere, at han kl. 17.30 undersøgte , idet der var kommet forandringer i hjertets elektrokardiogram. klagede over brystsmerter, som dog ikke lignede de smerter, han havde haft før operationen. Afdelingslæge fandt, at blodcirkulationen var stabil, og at var varm og tør, og han vurderede, at der ikke forelå truende iltmangel i hjertemusklen, men snarere sårsmerter, for hvilke han ordinerede morfin.

Af journalen fremgår, at der blev optaget EKG kl. 15.41, og igen kl. 17.52, kl. 18.35 og kl. 20.15. Efter nævnets opfattelse, viste EKG´erne kl. 17.52, kl. 18.35 og kl. 20.15 ændringer, som kunne give mistanke om en blodprop.

Nævnet kan oplyse, at der ikke findes noget internationalt regelsæt for, hvordan man bør reagere, når patienter efter en bypassoperation får smerter og mindre EKG-forandringer.

Nævnet finder på denne baggrund ikke grundlag for at fastslå, at afdelingslæge udviste manglende omhu og samvittighedsfuldhed ved sin behandling af . Nævnet finder dog, at det havde været hensigtsmæssigt, om afdelingslæge senest kl. 18.35 havde involveret kardiologisk afdeling i vurderingen af tilstanden, da ændringerne trods den ordinerede smertebehandling fortsat var til stede.

Nævnet kan oplyse, at det af Sundhedsstyrelsens cirkulære nr. 235 af 19. december 1996 fremgår, at læger er forpligtet til at føre ordnede optegnelser i forbindelse med patientkontakter, når der foretages behandling, når forholdene indicerer fortsat kontrol, når der ordineres receptpligtige lægemidler, og når der henvises til undersøgelse og/eller behandling hos anden læge, laboratorium eller sygehus.

Afdelingslæge har ikke journalført sine undersøgelser, ordinationer og vurderinger af . Nævnet finder, at det var under normen for almindelig anerkendt faglig standard, at de pågældende undersøgelser, ordinationer og vurderinger ikke blev journalført.

Af journalen fremgår, at der kl. 22.34 forelå svar på blodprøver (coronarenzymer) taget kl. 21.40, og at tallene var forhøjede, samt at hjertets elektrokardiogram viste ændringer tydende på en blodprop i hjertet. Undersøgelsesresultaterne medførte kl. 00.15 tilsyn fra kardiologisk afdeling ved 1. reservelæge . 1. reservelæge konkluderede, at der var tegn på en mindre blodprop i hjertet opstået under operationen, at tilstanden var stabil uden fluktuation i EKG-forandringerne, og at der næppe var indikation for forsøg på at åbne det tillukkede kar, idet der var gået for lang tid, hvorfor det ikke nyttede at foretage reoperation. Han foranledigede endvidere, at EKG-forandringerne blev forelagt overlæge .

Nævnet kan oplyse, at der i efterforløbet af en bypassoperation kan opstå flere komplikationer bl.a. udvikling af blodprop i hjertet, og at behandlingen af denne komplikation baseres på en samlet vurdering af den forudgående operation, tidsforløbet samt patientens tilstand.

Nævnet finder, at 1. reservelæge s vurdering af s tilstand var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Af journalen fremgår, at kl. 00.30 blev undersøgt af overlæge . Overlæge har i sin udtalelse til sagen anført, at han fandt, at det var tvivlsomt, om der ville kunne opnås bedring af s tilstand ved forsøg på at åbne det tillukkede kar.

Det er nævnets opfattelse, at tillukningen af kranspulsåren sandsynligvis indtraf på så tidligt et tidspunkt i forløbet, at skaden var uoprettelig, da overlæge vurderede , og det var således efter nævnets opfattelse i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard, at overlæge fandt, at der ikke var grundlag for en reoperation.

Af journalen fremgår, at der den efterfølgende dag blev foretaget en røntgenundersøgelse af hjertets kranspulsårer, som viste, at en af omkørslerne var lukket. Man forsøgte ballonudvidelse, men uden held, og reoperation blev vurderet nyttesløs, da der var gået for lang tid. Efterfølgende blev hjertets pumpefunktion fundet på niveau med funktionen før operationen.