Klager over manglende objektiv undersøgelse ved smerter i ryggen og lysken

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere praktiserende læge <****> for hendes behandling af <****> den 23. december 2002, jf. lægelovens § 6.

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere praktiserende læge <****> for hendes journalføring af behandlingen af <****> den 20. og 23. december 2002, jf. lægelovens § 13, stk. 2.

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere vagtlæge <****> for hendes behandling af <****> den 24. december 2002, jf. lægelovens § 6.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere praktiserende læge <****> for hendes behandling af <****> den 20. december 2002.

 

Hændelsesforløb

Den 20. december 2002 henvendte sig telefonisk til praktiserende læge på grund af nyopståede symptomer i form af smerter i lænden. Læge vurderede, at der kunne være tale om iskias, og ordinerede smertestillende medicin.

Den 23. december 2002 henvendte sig atter telefonisk til læge , da smerterne var blevet værre, og da den smertestillende medicin ikke havde hjulpet. Han kunne imidlertid ikke få en tid til undersøgelse, men fik en fornyet recept på yderligere smertestillende medicin.

Natten til den 24. december 2002 kontaktede Lægevagten kl. 5.35, på grund af forværrede smerter. Vagtlæge vurderede, at kunne henvende sig i lægevagtskonsultationen kl. 9 samme morgen med henblik på nærmere undersøgelse af smerterne.

Smerterne tiltog imidlertid, hvorfor atter henvendte sig til Lægevagten kl. 6.07, hvor læge opfordrede ham til at tage ekstra smertestillende medicin og i øvrigt møde i konsultation ca. 3 timer senere.

Kl. 6.30 samme morgen var s tilstand forværret, og han henvendte sig direkte til alarmcentralen og anmodede om en ambulance. Han fik at vide, at der ikke kunne ske befordring med ambulance, eftersom lægevagten havde anført, at der muligvis var tale om iskias, og at han skulle undersøges kl. 9.

tog herefter sammen med sin ægtefælle på , hvor han blev indlagt akut på grund af stærke mavesmerter. Lægerne stillede diagnosen sprængt udposning på pulsåren, og blev herefter overflyttet til .

Klagen

Der er klaget over følgende:

1. at læge foretog en ukorrekt behandling af i forbindelse med telefonisk konsultation den 20. og 23. december 2002, idet lægen stillede diagnosen iskias og blot behandlede med smertestillende medicin.

2. at vagtlægen 2 gange natten til den 24. december 2002 ikke foranledigede, at blev undersøgt, og i stedet blot henviste til at indtage yderligere smertestillende medicin.

Nævnets afgørelse af 1. klagepunkt

Læge har overtrådt lægelovens § 13, stk. 2, ved sin journalføring af behandlingen af den 20. og 23. december 2002.

Læge har overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 23. december 2002.

Læge har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af den 20. december 2002.

Begrundelse

Det fremgår af læge s udtalelse til sagen, at der ikke foreligger journalnotater vedrørende s telefoniske kontakter til klinikken den 20. og 23. december 2002.

Det fremgår af klagen, at den 20. december 2002 henvendte sig telefonisk til læge på grund af pludselige lændesmerter, som strålede ud mod hoftebenet og benene. Læge vurderede, at det kunne dreje sig om iskias, og udskrev smertestillende medicin.

Det er nævnets opfattelse, at det ved klager over rygsmerter ved fravær af mere alarmerende følgesymptomer er almindeligt at behandle mod smerter og eventuelt vejlede om andre lindrende tiltag.

Det er endvidere nævnets opfattelse, at der efter det foreliggende på tidspunktet for den telefoniske henvendelse den 20. december 2002 ikke forelå alarmerende oplysninger om følgesymptomer.

På denne baggrund finder nævnet, at læge handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 20. december 2002.

Det fremgår af klagen og af læge s udtalelse til sagen, at den 23. december 2002 atter henvendte sig telefonisk til læge og oplyste hende om, at smerterne var blevet værre, og at den smertestillende medicin ikke havde været effektiv, hvorfor han bad om en tid til undersøgelse. Dette kunne han imidlertid ikke få, og i stedet fik han en ny recept på anden type smertestillende medicin.

I sin udtalelse til sagen har læge anført, at burde havde været tilbudt en tid i konsultation. Hun kunne ikke selv undersøge ham i akuttiden, da hun havde fri til middag, men de 2 andre læger var til stede i klinikken. Hvorfor han ikke fik en tid til undersøgelse i klinikken, kan hun ikke redegøre for.

Det er nævnets opfattelse, at der efter det foreliggende på tidspunktet for henvendelsen den 23. december 2002 var indikation for en objektiv undersøgelse af .

På denne baggrund finder nævnet, at læge har handlet under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 23. december 2002.

Nævnet kan oplyse, at det følger af lægelovens § 13, stk. 2, at klinikker er pligtige til at føre ordnede optegnelser over deres behandling af patienter og over, hvad der er iagttaget vedrørende de pågældende sygdomstilfælde. Det fremgår endvidere af § 6, stk. 1, i Sundhedsstyrelsens cirkulære nr. 235 af 19. december 1996 om lægers pligt til at føre ordnede optegnelser, at journalen som minimum skal indeholde oplysninger om årsagen til patientkontakten, undersøgelsesresultaterne, diagnosen og iværksat behandling. Journalen skal endvidere indeholde oplysninger om ordination af lægemidler, aftaler om kontrol, samt hvilken information der er givet til patienten og patientens tilkendegivelser på baggrund af den givne information.

På denne baggrund finder nævnet, at læge burde have journalført s henvendelser den 20. og 23. december 2002.

Nævnets afgørelse af 2. klagepunkt

Læge har overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 24. december 2002.

Begrundelse

Natten til den 24. december 2002 kontaktede ifølge klagen og vagtlægenotatet Lægevagten kl. ca. 5.35 på grund af smerter i venstre lyske.

Det fremgår af læge s udtalelse til sagen, at hun opfattede symptomerne som smerter i venstre lyske, og at den ordinerede smertestillende medicin i form af gigttabletter havde været uden virkning. Hun spurgte, om der var hævelse i lysken, hvilket benægtede. Herefter blev det aftalt, at kunne henvende sig i lægevagtskonsultationen på kl. 9 dagen efter med henblik på nærmere udredning af smerterne.

Det fremgår endvidere af vagtlægenotatet, at atter henvendte sig til Lægevagten kl. 6.07 på grund af forværrede smerter. Læge opfordrede ham til at tage ekstra smertestillende medicin og som aftalt møde i konsultation ca. 3 timer senere.

Det fremgår af vagtchef, læge s udtalelse til sagen, at båndoptageren på Lægevagten i december 2002 var gået i stykker, hvorfor det til sagen ikke har været muligt at indhente den båndede samtale mellem læge og .

Det er nævnets opfattelse, at de foreliggende symptomer samt det ustabile og uafklarede kliniske billede burde have medført et tilbud om en akut undersøgelse med henblik på eventuel yderligere intervention.

På denne baggrund finder nævnet, at læge den 24. december 2002 kl. 6.07 burde have foranlediget, at blev undersøgt akut.