Klinisk tandtekniker sikrede sig ikke, at patienten var kontrolleret hos tandlæge

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere klinisk tandtekniker <****> i forbindelse med hans behandling af <****> i perioden fra den 6. november 2001 til den 3. juni 2002

Hændelsesforløb


I 1993 fik fremstillet en ny helprotese til overkæben og en delprotese til underkæben hos klinisk tandtekniker . Den 2. oktober 2001 henvendte hun sig, da hun ønskede nye proteser. I underkæben var der kun – 3 (hjørnetanden i venstre side af underkæben) tilbage, og den var løs. s tandlæge bekræftede, at tanden ikke kunne reddes, således at der i underkæben skulle laves en immediat helprotese, det vil sige en helprotese, der blev indsat umiddelbart efter at – 3 var trukket ud.



Den 6. november 2001 blev de første aftryk taget, og den 7. november 2001 blev andet aftryk taget.



Den 8. november 2001 blev der taget sammenbid og valgt protesetænder. Den 9. november 2001 blev der prøvet tandopstilling, og den 13. november 2001 blev proteserne indsat, efter at tandlægen havde trukket – 3 ud.



Den 14. november, den 16. november og den 19. november 2001 blev der slebet på proteserne. Det blev journalført, at selv havde slebet på protesernes kanter.



Den 10. december 2001 aflyste et kontrolbesøg, hvor der skulle laves ny bund (rebasering) i underprotesen.



Den 21. december 2001 ringede til klinikken og oplyste, at hun ikke kunne bruge underprotesen. I stedet brugte hun sin gamle underprotese, hvor anden behandler havde påsat en protesetand til erstatning for – 3. Der blev aftalt en konsultation til den 2. januar 2002



Den 2. januar 2002 oplyste , at hun syntes, at underprotesen var for løs. Hun ønskede desuden, at fortænderne på underprotesen skulle stå længere fremme, så de ”lignede” tænderne på hendes gamle protese. Klinisk tandtekniker forklarede, at der så kunne blive problemer med underlæben, som ville forskyde (displacere) underprotesen. Det blev imidlertid aftalt, at underprotesen skulle omlaves.



Den 9. januar 2001 blev det første aftryk til ny underprotese taget. Den 10. januar 2002 blev det andet aftryk taget, og den 11. januar 2002 blev der taget sammenbid.



Den 16. januar 2002 blev der prøvet tandopstilling, og fortænderne på protesen blev efter s ønske flyttet længere frem. Den 17. januar 2002 blev den ny underprotese indsat.



Den 8. februar 2002 var der kontrolbesøg, og det blev aftalt, at der skulle laves ny bund i protesen efter to til tre måneder.



Den 17. april 2002 blev underprotesen rebaseret, og den 18. april og den 19. april 2002 blev der slebet på den.



Den 27. maj 2002 henvendte sig, da hun følte, at underprotesen var løs. Klinisk tandtekniker fandt, at der ikke var sket større svind af kæbeknoglen, og der blev aftalt en tid til midlertidig blød bund i underprotesen.



Den 3. juni 2002 blev der lagt blød bund i underprotesen, og det blev aftalt, at skulle henvende sig efter to måneder for at få ny fast bund i underprotesen. Hun henvendte sig imidlertid ikke.



Klagen


Der er klaget over følgende:



• At underprotesen ikke passer. Den falder ud af munden, og der kan ikke tygges med den.



Nævnets afgørelse af klagen


Klinisk tandtekniker har overtrådt tandteknikerlovens § 6 ved sin behandling af i perioden fra den 6. november 2001 til den 3. juni 2002.



Begrundelse


Ifølge syn og skøn den 1. september 2003 vippede underprotesen på underlaget (ustabil) og manglede sugeevne (retention).



Nævnet kan oplyse, at det almindeligvis ikke er muligt at fremstille en helprotese til underkæben, der er stabil og har sugeevne, da der i underkæben ofte er et meget begrænset fast underlag, som protesen kan støtte på og suge sig fast til.



Ifølge syn og skøn stod 3, 2, 1 – 1, 2, 3 (for – og hjørnetænder i underkæben) på underprotesen for langt fremme og for tæt på underlæben.



Nævnet kan oplyse, at for – og hjørnetænder på en helprotese til underkæben skal opstilles lige over kæbekammen. Står de for langt fremme og for tæt på underlæben vil aktivitet i underlæbens muskler under tygning og tale medføre, at protesen skubbes væk fra underlaget og går løs.



Ifølge journalmaterialet ønskede , at fortænderne på underprotesen skulle stå længere fremme, så protesen lignede hendes ”gamle” protese. Klinisk tandtekniker forklarede imidlertid, at ”der så kunne blive problemer med underlæben, der ville forskyde underprotesen”.



Ifølge sit høringssvar bad ikke om at få fortænderne på underprotesen ”trukket længere frem”.



Det er derfor nævnets opfattelse, at der vedrørende placeringen af fortænderne på underprotesen er tale om påstand mod påstand, som nævnet på det foreliggende grundlag ikke kan tage stilling til.



Nævnet finder derfor ikke anledning til kritik af klinisk tandtekniker s behandling af , for så vidt angår underprotesen.





Nævnet har lagt vægt på, at underprotesen ifølge journalmaterialet var en såkaldt immediatprotese, det vil sige en protese, der blev indsat umiddelbart efter, at den sidste tand i underkæben var trukket ud hos tandlægen.



I henhold til Bekendtgørelse nr. 352 af 16. maj 2001 om afgrænsning af klinisk tandteknikeres virksomhedsområde, § 2 skal kliniske tandteknikeres behandling med hel – eller delvise immediatproteser foretages i fællesskab med en tandlæge, således at tandlægen er ansvarlig for tandudtrækning og sårheling.



Nævnet har lagt vægt på, at ifølge tandlægens journal ikke var til kontrol for sårhelingen, efter at – 3 i underkæben blev trukket ud.



Nævnet har lagt vægt på, at klinisk tandtekniker ifølge journalmaterialet ikke sikrede sig, at havde været til tandlæge for kontrol af sårhelingen.



Nævnet finder derfor anledning til kritik af klinisk tandtekniker s behandling af med immediatprotese til underkæben.