Klage over manglende henvisning, over vurdering på for lavt niveau og manglende information om behandling i udlandet

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere overlæge A for hans behandling af den 27. april 1999 på kirurgisk afdeling, Sygehus 3.Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere overlæge A for hans information af efter operationen den 27. april 1999 på kirurgisk afdeling, Sygehus 3.Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere overlæge B, onkologiskafdeling, Sygehus 1, for hans behandling af ved telefonkonference den 27. april 1999.Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere overlæge B for hans information af den 23. juni 1999 på onkologisk afdeling, Sygehus 1.

Sagsnummer:

0341423

Offentliggørelsesdato:

20. december 2003

Juridisk tema:

Information og samtykke

Speciale:

Kræftsygdomme (onkologi)

Faggruppe:

Læger

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser (før 1/1-2011)

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere overlæge A for hans behandling af <****> den 27. april 1999 på kirurgisk afdeling, Sygehus 3.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere overlæge A for hans information af <****> efter operationen den 27. april 1999 på kirurgisk afdeling, Sygehus 3.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere overlæge B, onkologiskafdeling, Sygehus 1, for hans behandling af <****> ved telefonkonference den 27. april 1999.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere overlæge B for hans information af <****> den 23. juni 1999 på onkologisk afdeling, Sygehus 1.

Hændelsesforløb


Ifølge journal fra Sygehus 1s onkologiske afdeling fik i august 1992 fjernet en forstørret lymfeknude under venstre arm på Sygehus 2. Mikroskopi af knuden viste metastase fra adenokarcinom. Den primære tumor kunne ikke findes, men histologisk tydede det på, at metastasen kunne være udgået fra brystet.

blev efterfølgende behandlet på Sygehus 1s onkologiske afdeling, hvor hun fik foretaget strålebehandling af venstre bryst og under venstre arm. Endvidere gennemførte hun en langvarig behandling med kemoterapi. Efterfølgende blev hun kontrolleret ambulant på Sygehus 1 indtil oktober 1995. Herefter overgik kontrollen til Sygehus 2, hvor overlæge A fulgte hende. Da overlæge A flyttede til kirurgisk afdeling på Sygehus 3 fortsatte med at være hans patient der.

I forbindelse med rutinemæssig kontrol den 12. april 1999 på Sygehus 3, fik ifølge journalen konstateret tegn på ny svulstdannelse under venstre arm.

Den 27. april 1999 blev opereret på kirurgisk afdeling på Sygehus 3. Operationen blev udført af overlæge A, som konstaterede, at en svulst på 5x4x6 cm var vokset ind, dels i brysthulens væg, dels i regionens kar og nerver, således at svulsten ikke kunne fjernes radikalt. Mikroskopi af svulsten viste højt differentieret adenokarcinom fuldt forenelig med brystkræftmetastaser.

Ifølge journalen blev efter telefonisk konsultation med overlæge B henvist til yderligere behandling på onkologisk afdeling på Sygehus 1.

Den 27. juni 1999 fik på den kirurgiske klinik på , foretaget en fjernelse af dele af højre brystkasse inklusive 3 ribben, øverste venstre lungelap samt kar, nerver og svulstvæv i området. Efterfølgende undersøgelser har vist, at indgrebet var radikalt således, at alt svulstvæv var fjernet. Den 1. februar 2000 fik samme sted foretaget fjernelse af en del af venstre nøgleben samt lukket en fistel og foretaget rekonstruktion af brystkassen.

Det fremgår af brev fra s egen læge den 13. januar 2003, at siden operationen på har været fulgt der med halvårlige undersøgelser omfattende røntgenundersøgelse af brystet (mammografi), CT scanning af brysthulen samt knogleskintegrafi og blodprøver indbefattende tumormarkører. Undersøgelserne er hovedsagelig blevet iværksat i Danmark, og resultatet herefter sendt til . Egen læge har endvidere fremsendt kopi af undersøgelser fra Sygehus 4 fra den 28. januar 2003. CT scanning af brysthulen og øvre bughule viste ikke tegn på sygelige forandringer.

Klagen


Der er klaget over følgende:

1. At overlæge A, Sygehus 3, burde have henvist til kirurgisk vurdering på sygehus 1..

2. At burde have været vurderet på et højere og / eller andet speciallægeligt niveau end overlæge B for at kunne fastlægge den rigtige behandlingsplan.

3. At enten af Sygehus 3 eller på Sygehus 1 burde have været informeret om muligheden for operation i udlandet samt betingelserne herfor.

Nævnets afgørelse af 1. klagepunkt


Overlæge A har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af den 27. april 1999 på kirurgisk afdeling, Sygehus 3.

Begrundelse


havde i august 1992 fået konstateret kræftsvulst i venstre armhule, formentligt drejede det sig om en dattersvulst, hvor modersvulsten ikke blev endeligt erkendt, men hvor der var begrundet formodning om, at det drejede sig om dattersvulst fra brystkræft. Efterfølgende modtog hun behandling på onkologisk afdeling på Sygehus 1, dels i form af strålebehandling og dels i form af kemoterapi.

Da overlæge A den 12. april 1999 konstaterede tilbagefald af sygdommen i venstre armhule, var det på den baggrund velindiceret at forsøge ny operation med henblik på muligheden for at fjerne denne. Det fremgår af journalen, at operationen blev foretaget den 27. april 1999, hvor der i venstre armhule blev fundet en temmelig stor svulstdannelse beliggende tæt op ad blodårerne til armen samt med indvækst til de venstresidige ribben.

På baggrund af de fund, der blev gjort i forbindelse med operationen, er det nævnets vurdering, at overlæge A handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved at undlade forsøg på fjernelse, ligesom han handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved at viderevisitere med henblik på medicinsk kræftbehandling.

Nævnets afgørelse af 2. klagepunkt


Overlæge B, onkologisk afdeling, Sygehus 1, har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af ved telefonisk konference med overlæge A den 27. april 1999.

Begrundelse


Overlæge A, kirurgisk afdeling, Sygehus 3 og overlæge B konfererede efter operationen den 27. april 1999 situationen og enedes om, at der ikke kunne tilbydes yderligere kirurgi.

Nævnet kan oplyse, at i situationer, som den beskrevne, er den internationalt almindeligt anerkendte behandling at tilbyde kemoterapi. Der findes ikke undersøgelser, der viser, at omfattende kirurgi giver bedre chancer for at overleve sygdommen i længere tid, selvom der findes enkelte rapporter, der viser, at omfattende kirurgi teknisk set kan gennemføres i udvalgte situationer.

Det er nævnets vurdering, at overlæge B umiddelbart måtte kunne stole på, at den vurdering om teknisk mulighed for operation, som den behandlende kirurg gav, var korrekt, idet overlæge Bs ekspertise ligger inden for medicinsk behandling af brystkræft.

På denne baggrund finder nævnet, at overlæge B ud fra de oplysninger, der var tilgængelige for ham, har handlet i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved at tilbyde kemoterapi frem for kirurgi.

Nævnets afgørelse af 3. klagepunkt


Overlæge A har ikke overtrådt lov om patienters retsstilling ved sin information til efter operationen den 27. april 1999 på kirurgisk afdeling, Sygehus 3.

Overlæge B har ikke overtrådt lov om patienters retsstilling ved sin information til den 26. juni 1999 på onkologisk afdeling, Sygehus 1.

Begrundelse


Efter at der ved operation den 27. april 1999 blev fundet tilbagefald af s sygdom i venstre armhule, som ikke ved gængs operation kunne fjernes, blev hun efterfølgende vurderet af medicinsk kræftafdeling på Sygehus 1.

Nævnet kan oplyse, at der i den medicinske litteratur ikke foreligger data, der anbefaler et ekstensivt kirurgisk indgreb frem for en medicinsk behandling af den form for kræftsygdom, som havde. I 1999 fandtes ikke mulighed for at henvise danske patienter til eksperimentel behandling i udlandet. Dette er senere ændret, idet der fra 2002 er givet mulighed for eksperimentel behandling af danske kræftpatienter i udlandet. Forud for godkendelse af en sådan behandling kræves det, at det af Sundhedsstyrelsen nedsatte ekspertpanel godkender en sådan eksperimentel kræftbehandling.

På denne baggrund finder nævnet, at overlæge A, kirurgisk afdeling, Sygehus 3, har handlet i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin information af efter operationen den 27. april 1999, og at overlæge B har handlet i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved ikke at henvise til yderligere kirurgi, og ved ikke at informere om operationer i udlandet og betingelser for disse.