Indberetning af metadonbehandling

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere overlæge <****> for hans behandling af <****> i perioden fra den 12. december 2000 til den 12. januar 2002 på <****> Misbrugscenter, jf. lægelovens § 6.

 

Hændelsesforløb

havde været stofmisbruger i flere år og havde siden 1995 været tilknyttet Misbrugscenter. fik i 1997 ordineret 60 mg metadon dagligt og i 1998 120 mg metadon dagligt.

Den 12. december 2000 ordinerede overlæge på Misbrugscenter en øgning i dosis til 200 mg om dagen. Den 4. april 2001 forhøjede overlæge metadondosis fra 200 mg til 300 mg begrundet i et sidemisbrug af illegalt erhvervet metadon. Denne dosis blev nedtrappet til 225 mg den 2. maj 2001, men forhøjet igen den 3. oktober 2001 til 270 mg.

modtog endvidere 30 mg Nitrazepam dagligt, som led i et forsøg på at afbøde et alkoholmisbrug. Indtil den 2. maj 2001 havde man nogle gange forsøgt at trappe ham ud af nitrazepamforbruget, men fra denne dato fik han fast 30 mg Nitrazepam dagligt af hensyn til hans svingende alkoholforbrug.

blev fundet død den 12. januar 2002.

Indberetningen

Sundhedsstyrelsen har indberettet følgende:

• At overlæge ikke var tilstrækkelig omhyggelig ved behandlingen af i perioden fra den 12. december 2000 til den 12. januar 2002.

Nævnets afgørelse af indberetningen

Overlæge har overtrådt lægeloven ved sin behandling af i periode fra den 12. december 2000 til den 12. januar 2002.

Begrundelse

Det fremgår af Sundhedsstyrelsens cirkulære og vejledning af 12. december 1995 om ordination af afhængighedsskabende lægemidler, at Metadon dosis normalt bør ligge på maximalt 120 mg. Det fremgår ligeledes, at angstdæmpende medicin (anxiolytika) generelt ikke bør ordineres til stofmisbrugere i længerevarende metadonbehandling. Hvis dette ikke kan undgås bør behandlingen indskrænkes til maksimalt 4 uger. Endelig fremgår det, at misbrugeren som et minimum skal kontrolleres ved personlig kontakt med den behandlingsansvarlige mindst én gang månedligt, medicin udleveres til højst 7 dage af gangen, samt at urin- og stikmærkekontrol skal foretages mindst en gang månedligt.

Det fremgår af journalen den 12. december 2000, at overlæge forhøjede s Metadondosis til 200 ml dagligt (1 mg/ml), fordi havde ønske herom. Videre fremgår det, at hans promille var på 0,85, samt at han lovede at holde op med at drikke og ville gå på antabus fra den følgende uge.

Det fremgår af journalen den 4. april 2001, at havde et sidemisbrug og på denne baggrund forhøjede overlæge den daglige dosis af Metadon til 300 ml med en plan om nedtrapning igen.

Det fremgår af journalen den 2. maj 2001, at stadig misbrugte alkohol og Metadon, samt at han blev truende og højrøstet, hvis han ikke fik sin metadonmikstur med, således at han eventuelt kunne fixe den. Videre fremgår det, at halvt havde besluttet at tage på døgnbehandling med henblik på stoffrihed. På denne baggrund vurderede overlæge , at skulle overgå til selvadministration med en dagsdosis på 225 ml metadonmikstur.

Det fremgår af journalen den 1. august 2001, at fik foretaget udlevering af Metadon til selvadministration hver mandag, onsdag og fredag. Det fremgår af journalen, at det den 23. august 2001 blev aftalt, at skulle komme hver dag

Det fremgår af journalen den 3. oktober 2001, at overlæge , på baggrund af s ønske, forhøjede metadondosis til 270 ml dagligt.

Det fremgår af overlæge s udtalelse til sagen, at kontrolforanstaltningerne bestod i, at mødte op dagligt på misbrugscenteret.

Det er nævnets opfattelse, at overlæge har udvist manglende omhu og samvittighedsfuldhed ved metadonbehandling af , idet der blev behandlet med doser op til 300 mg dagligt, samt idet der blev ordineret angstdæmpende medicin (anxiolytika) til i en længere periode end det i henhold til cirkulæret anbefalede.

Nævnet finder, at når dosis overskrides, i en sådan grad som i det konkrete tilfælde, bør det begrundes i journalen, der ligeledes bør indeholde overvejelser om, hvad man forventer at opnå ved anvendelse af så høje doser.

Det er nævnets opfattelse, at et svingende alkoholforbrug ikke er indikation for ordination af benzodiazepiner, men er en relativ kontraindikation.