Klage over for sen opdagelse af, at brud i ryggen var ustabilt

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere 1. reservelæge <****> for hendes undersøgelse og behandling af <****> den 29. august 2000 på ortopædkirurgisk afdeling, <****>, jf. lægelovens § 6.

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere overlæge A for hans undersøgelse og behandling af <****> den 29. august 2000 på ortopædkirurgisk afdeling, <****>, jf. lægelovens § 6.

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere overlæge B for hans undersøgelse og behandling af <****> den 30. august 2000 på ortopædkirurgisk afdeling, <****>, jf. lægelovens § 6.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere lægerne på ortopædkirurgisk afdeling, <****>, for deres journalføring af behandlingen af <****> i perioden fra den 29. august til den 2. september 2000.

Hændelsesforløb

Den 29. august 2000 kørte med cirka 60 km i timen ind i siden af en lastbil, som holdt på tværs af vejbanen. Da kort efter kl. 8.00 blev indbragt til skadestuen, , var hun vågen og orienteret og havde ikke været bevidstløs.

Ved indlæggelsen blev indledningsvis undersøgt af 1. reservelæge , som ordinerede røntgen-undersøgelser af midt- og lænderyg og indlagde hende til observation nogle timer på intensivafdelingen, og senere blev hun flyttet til ortopædkirurgisk afdeling.

Den 30. august 2000 vurderede overlæge B på baggrund af røntgenbillederne, at der forelå et stabilt brud. havde mange smerter, og hun klagede specielt over smerter i venstre knæ, som blev undersøgt, og der blev ordineret røntgen af knæet med specialoptagelse.

Den 31. august 2000 var mobiliseret i høj gangvogn og klarede det med moderat smertestillende be-handling.

Den 1. september 2000, var der tydeligt stærkere smerter i ryggen og efter middag noteredes snurren i venstre fods tæer, hvorfor der blev bestilt en akut CT-scanning af ryggen.

Den 2. september 2000 kontaktede afdelingen neurokirurgisk afdeling, , idet scanningen havde vist, at bruddet var ustabilt, og senere samme dag blev overflyttet.

Den 3. september 2000 fik foretaget en stabiliserende operation på neurokirurgisk afdeling, . Efterforløbet var med en del ubehag og smerter i operationsområdet og i perioder ned i venstre ben og fod, hvilket førte til, at man fjernede de indsatte skruer og kramper efter ét år, hvilket var noget tidligere end nor-malt.

Klagen

Der er klaget over følgende:

1. At lægerne ikke undersøgte og behandlede korrekt

Det er anført, at ved indlæggelsen den 29. august 2000 klagede over smerter i ryggen, og at lægerne ikke scannede hendes ryg/hofte for eventuelle brud med det samme. Det er ligeledes anført, at gentagne gange klagede over, at hendes venstre fod sov, og at lægerne ikke reagerede på dette. Det er videre anført, at der ved indlæggelsen blev fundet grundlag for at starte genoptræning af , og at hun selv måtte foretage toiletbesøg med hjælp fra plejepersonalet, og at hun først den 1. september 2000 blev scan-net, hvor man fandt et brud på rygsøjlen, som hun blev opereret akut for den 3. september 2000.

2. At der ikke blev ført skadejournal ved indlæggelsen den 29. august 2000.

3. At der ikke blev ført journal den 1. og 2. september 2000.

Nævnets afgørelse af 1. klagepunkt

1. reservelæge , ortopædkirurgisk afdeling, , har overtrådt lægelovens § 6 ved sin undersøgelse og behandling af den 29. august 2000.


Overlæge A, ortopædkirurgisk afdeling, , har overtrådt lægelovens § 6 ved sin undersøgelse og be-handling af den 29. august 2000.

Overlæge B, ortopædkirurgisk afdeling, , har overtrådt lægelovens § 6 ved sin undersøgelse og behandling af den 30. august 2000.

Begrundelse

Det fremgår af journalen den 29. august 2000, at ved indlæggelsen indledningsvis blev undersøgt af 1. reservelæge , som fandt voldsom ømhed højt i lænden og ømhed i venstre side af underkæben, og munden kunne kun åbnes begrænset. Ved den neurologiske undersøgelse af benene blev der fundet normale forhold. 1. reservelæge ordinerede en røntgenundersøgelse af midt- og lænderyggen.

Det fremgår videre af journalen den 29. august 2000, at 1. reservelæge på baggrund af røntgenun-dersøgelsen vurderede, at der var tale om et sammenpresningsbrud (kompressionsfraktur) af 12. brystkassehvirvel med en 25 % højdereduktion af forkanten og med bagkanten intakt. 1. reservelæge noterede herefter, at skulle indlægges til observation nogle timer på intensivafdelingen, og at hun måtte mobiliseres efter evne.

Det er nævnets vurdering, at de foreliggende røntgenbilleder ikke er af optimal kvalitet, hvorfor det ikke er muligt på disse at vurdere tilstrækkeligt sikkert, om bruddet er stabilt. Det er videre nævnets vurdering, at 1. reservelæge under hensyn til traumets art (højenergitraume), at der var fundet brud i 2 niveauer på konventionelle røntgenoptagelser (12. brystkasse- og 4. lændehvirvel) og s alder, burde have ordineret en CT-scanning som led i vurdering af brudene i rygsøjlen, for herved bedre at kunne diagnosticere omfanget af skaderne. Herefter kunne man have lagt en behandlingsplan på et bedre grundlag.

Nævnet kan oplyse, at en CT-scanning gør det muligt at bedømme, om der foreligger en skade, der bør behandles operativt.

Nævnet finder på denne baggrund, at 1. reservelæge har handlet under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin undersøgelse og behandling af den 29. august 2000.

Det fremgår af journalen den 29. august 2000, at kort før kl. 14.00 blev flyttet til ortopædkirurgisk afdeling, og det blev noteret, at hun måtte mobiliseres efter evne. Hun blev igen undersøgt for nerveskader (ud-faldssymptomer) ved 19-tiden af overlæge A. Samme aften kl. cirka 22.30 blev der foretaget éngangskaterisation, og der var nøje observation af vandladningsforhold.

Nævnet kan oplyse, at ved omfattende knusning af et hvirvellegeme i denne del af rygsøjlen (12. brystkas-sehvirvel), kan der i forløbet forekomme en sammensynkning, der medfører skævhed af ryggen og risiko for indsnævring af rygmarvskanalen og derved tryk på rygmarv og nerver. Korsetbehandling kan i mange tilfælde mindske risikoen for denne følgetilstand.

Nævnet kan videre oplyse, at observation af vandladningsforhold kan bruges til vurdering af eventuel skade på nerver i ryggen.

Det er nævnets vurdering, at overlæge A den 29. august 2000 burde have undersøgt grundigere, da hun havde været udsat for et højenergi traume, og burde som ansvarlig bagvagt ved selvsyn af røntgenbillederne have konfirmeret, at der var tale om et stabilt brud, og at den ordinerede behandling var korrekt, før den blev iværksat, samt have taget stilling til, om der skulle foretages en CT scanning. Endvidere burde overlæge A på baggrund af de oplysninger han var bekendt med, herunder de almindelige røntgenbilleder, havde overvejet korsetbehandling af bruddet på s 12. brystkassehvirvel, før hun blev mobiliseret.


Nævnet finder på denne baggrund, at overlæge A har handlet under almindelig anerkendt faglig standard ved sin undersøgelse og behandling af den 29. august 2000.

Det fremgår af journalen den 30. august 2000, at overlæge B efter konference med røntgenafdelingen og på baggrund af konventionelle røntgenoptagelser vurderede, at der forelå et stabilt brud af 12. brystkassehvirvel, idet bagkanten af hvirvellegemet var intakt. Overlæge B noterede herefter, at der ikke var grund til at foretage en CT-scanning.

Det er nævnets vurdering, efter at have set røntgenbillederne, at kvaliteten af dem ikke var optimal, og at de ikke med sikkerhed kunne føre til den konklusion, at bruddet var stabilt. Det er herefter nævnets vurdering, at overlæge B som behandlingsansvarlig ortopædkirurg på baggrund af kvaliteten af røntgenbillederne burde have ordineret nye røntgenbilleder eller en CT-scanning af bryst-lænderyg, før han den 30. august 2000 havde konkluderet, at bruddet i 12. brysthvirvel var stabilt.

Det fremgår af journalen, at fik tiltagende smerter ved mobilisering og føleforstyrrelser i benene, hvorfor der den 1. september 2000 blev bestilt en akut CT-scanning. Det fremgår videre af journalen den 2. september 2000, at CT-scanningen viste, at bruddet var ustabilt, hvorfor det blev besluttet at overflytte til behandling på .

Nævnet finder på denne baggrund, at overlæge B har handlet under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin undersøgelse og behandling af den 30. august 2000.

Nævnets afgørelse af 2. og 3. klagepunkt

Lægerne på ortopædkirurgisk afdeling, , har ikke overtrådt lægeloven ved deres journalføring af behandlingen af i perioden fra den 29. august til den 2. september 2000.

Begrundelse

Det første notat, der er ført i journalen ved indlæggelsen den 29. august 2000 kl. 08.20, er et udførligt skadejournalnotat skrevet af 1. reservelæge .

Det fremgår af journalen, at der foreligger daglige notater for behandlings- og observationsperioden mellem den 29. august og den 2. september 2000. Der er journalført både sygepleje- og lægelige observationer dagligt, ligesom de beslutninger der er truffet på baggrund af forløbet.

Nævnet finder på denne baggrund, at lægerne på ortopædkirurgisk afdeling, , har handlet i overens-stemmelse med almindelig anerkendt faglig standard i forbindelse med deres journalføring af observationer med mere i s journal i perioden fra den 29. august til den 2. september 2000.