Indberetning om manglende behandling af parodontitis

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere tandlæge <****> for hans behandling af <****> i perioden fra 1989 til den 17. oktober 2001 i hans klinik, jf. lov om tandlæger § 12.

 

Hændelsesforløb

havde siden den 9. november 1971 gået til regelmæssige undersøgelser og behandling hos tandlæge .

Der blev foretaget undersøgelser og tandrensninger regelmæssigt hvert halve år indtil 1988, herefter 3 til 4 gange årligt. fik udført en række almindelige plastiske fyldninger, og 8 tænder, +7 (anden store kindtand i venstre side af overkæben, 7+ (anden store kindtand i højre side af overkæben), 6+ (første store kindtand i højre side af overkæben), 4+ (første lille kindtand i højre side af overkæben), -7 (anden store kindtand i venstre side af underkæben, 8- (visdomstanden i højre side af underkæben), +8 (visdomstanden i venstre side af overkæben) samt -8 (visdomstanden i venstre side af underkæben) blev fjernet på grund af parodontitis. Der var i flere tilfælde bylder ved tænderne.

Sidste undersøgelse blev foretaget den 17. oktober 2001.

Den 17. januar 2002 konsulterede anden tandlæge, der konstaterede hurtigt fremadskridende parodontitis.

Sundhedsstyrelsen har ved brev af 12. august 2003 indberettet sagen.

Nævnets afgørelse af indberetningen

Tandlæge har overtrådt tandlægelovens § 12 ved sin undersøgelse og behandling af i perioden fra 1989 til den 17. oktober 2001.

Begrundelse

Ved undersøgelse hos anden tandlæge umiddelbart før sidste behandling hos tandlæge blev der konstateret hurtigt fremadskridende parodontitis på de fleste tænder. Der blev videre umiddelbart konstateret kariesangreb i 4 tænder og ved undersøgelse cirka 14 dage senere i yderligere 2 tænder.

Det er nævnets vurdering, at tandlæge var bekendt med, at der var tale om parodontitis. Han havde ifølge journalen gennem en årrække forsøgt at behandle denne tilstand uden kirurgisk indgreb, det vil sige konservativt.

Det er nævnets vurdering, at denne behandling kan være relevant behandling af tilstanden. Dette forudsætter imidlertid, at tandlægen foretager en grundig opfølgning med hyppige besøg for at kontrollere mundhygiejnen samt foretager hyppige målinger af tandkødslommernes dybde for at kunne vurdere, om den valgte behandling lykkedes.

Det er på baggrund af journalen nævnets vurdering, at behandlingen ikke er lykkedes, idet der i flere tilfælde opstod tandbylder med udgangspunkt i tandkødslommer (parodontale abscesser), og videre måtte 7 tænder fjernes på grund af parodontitis.

Nævnet finder på den baggrund, at tandlæge burde have revurderet den valgte behandlingsstrategi og have forelagt dette for . Uanset, at havde ønsket, at der ikke blev udført kirurgisk parodontalbehandling, kunne dette have givet ham muligheden for at vælge andre behandlingsmetoder end den anvendte.

Nævnet finder således videre, at tandlæge ikke i tilstrækkeligt omfang har reageret på den dårlige respons af den valgte behandling.

Nævnet kan oplyse, at formålet med at gå til regelmæssig undersøgelse og kontrol hos en tandlæge er at forebygge og behandle tandsygdomme så tidligt som muligt. Tandlægens patienter kan med rette forvente, at tandlægen undersøger omhyggeligt og informerer om de fund, der bliver gjort, og at mulige behandlinger bliver foreslået.

Ved undersøgelse hos anden tandlæge blev der endvidere den 17. januar 2002 konstateret kariesangreb i 4 tænder, og ved undersøgelse den 29. januar 2002 blev der konstateret kariesangreb i yderligere 2 tænder som følge af utilstrækkelig fyldningsbehandling.

Det er på baggrund af gennemgang af sagen, herunder røntgenbilleder, nævnets vurdering, at disse kariesangreb burde have været diagnosticeret ved sidste undersøgelse hos tandlæge den 17. oktober 2001.

Sammenfattende finder nævnet, at tandlæge har udvist manglende omhu og samvittighedsfuldhed ved sin behandling af .