Klage over tandreguleringsbehandling

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere specialtandlæge <****> for hans behandling af <****> i perioden fra den 14. september 1994 til den 10. december 2002 i <****> Kommunale Tandpleje, jf. lov om tandlæger § 12.

Hændelsesforløb

Den 13. november 1992 og den 15. august 1994 blev undersøgt af specialtandlæge i Kommunale Tandpleje med henblik på vurdering af tandstillingen.

Der blev fundet indikation for tandreguleringsbehandling, og den 15. september 1994 blev behandling med en mindre fast bøjle i overmunden iværksat.

Den 23. juni 1995 blev denne del af behandlingen afsluttet, og en løs bøjle til natbrug blev udleveret til .

Den 18. februar 1998 klagede første gang over kæbeledsknæk. Ved efterfølgende konsultationer den 22. april 1998 og den 5. februar 2001 samt ved 4 konsultationer i perioden fra den 22. maj til den 10. december 2002 klagede fortsat over kæbeledsknæk.

Klagen

Der er klaget over følgende:

• At ikke har modtaget en korrekt behandling i forbindelse med tandreguleringsbehandling, idet hun har fået kæbeknæk samt meget sammenpressede og forskudte undertænder, som medfører spændinger.

Det er anført i klagen, at gang på gang har klaget til bøjletandlægen over smerte, og over at det klemmer i hendes undermund, men at hun hver gang har fået at vide, at hun stadigvæk skulle bruge ganebøjlen og så komme igen om et halvt år.

Det er endvidere anført i klagen, at for ca. 4 måneder siden fik at vide, at hun skulle reducere brugen af ganebøjlen, og at dette resulterede i megen smerte i kæben.

Nævnets afgørelse af klagen

Specialtandlæge har overtrådt lov om tandlæger § 12 ved sin behandling af i perioden fra den 14. september 1994 til den 10. december 2002 i Kommunale Tandpleje.

Begrundelse

Patientklagenævnet har lagt til grund, at det var specialtandlæge som i Kommunale Tandpleje foretog tandreguleringsbehandlingen af i perioden fra den 14. september 1994 til den 10. december 2002

Det er nævnets vurdering, at specialtandlæge ved visitationerne af den 13. november 1992 og den 15. august 1994 angav relevante diagnoser.

Ved påbegyndelsen af tandreguleringsbehandlingen blev der kun taget gipsmodeller og fotografier.

Det er nævnets opfattelse, at der i forbindelse med en tandreguleringsbehandling bør foreligge et profilbillede, et ortopantomografisk billede (oversigtsbillede af alle tænder) og eventuelt et håndrøntgenbillede. Profilbilledet bør analyseres, og der skal angives diagnoser, samt redegøres for de bidfunktionelle forhold (kæbeled og tyggemuskler).

Nævnet finder, at det er kritisabelt, at specialtandlæge i forbindelse med tandreguleringsbehandlingen kun anførte sparsomme diagnoser, minimal behandlingsplan og -mål og ingen redegørelse for bidfunktionelle forhold.

Det fremgår af de gipsmodeller, som er blevet fremstillet i forbindelse med nævnets behandling af sagen, at s underkæbefortænder er moderat skævt stillede, samt at de øvrige bidforhold er tilfredsstillende.

Nævnet finder på denne baggrund ikke anledning til at kritisere det opnåede behandlingsresultatet.

Nævnet kan oplyse, at bidfunktionelle problemer (smerter og kæbeledsknæk) kan opstå både hos personer, der har gennemgået en tandreguleringsbehandling og hos personer, der ikke har gennemgået en sådan behandling, og således har en meget lille sammenhæng med tandstillingen.

Videre kan nævnet oplyse, at tandreguleringsbehandling ifølge nogle undersøgelser kan reducere bidfunktionelle problemer. Behandling af kæbeledsknæk kan blandt andet omfatte brug af en løs bøjle i overkæben.

Det er nævnets vurdering, at behandlingen med den faste og løse bøjle i overkæben var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard, idet den anvendte løse bøjle i overkæben var relevant ved behandlingen af kæbeledsknæk.

Det er endvidere nævnets vurdering, at kæbeledsknækket ikke er opstået som følge af behandlingen og næppe er forårsaget af den nuværende tandstilling.

Samlet finder nævnet, at den behandling har modtaget af specialtandlæge var under normen for almindelig anerkendt faglig standard.