Indberetning af behandling af parodontitis

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere tandlæge <****> for hans behandling af <****> i perioden fra den 8. september 1999 til den 19. juni 2000 i hans klinik, jf. lov om tandlæger § 12.

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere tandlæge <****> for hans journalføring af behandlingen af <****> i perioden fra den 25. juli 1977 til den 19. juni 2000, jf. lov om tandlæger § 15, jf. Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 404 af 25. juli 1977.

Hændelsesforløb
havde siden den 19. marts 1994 gået til regelmæssige undersøgelser og behandling hos tandlæge .

Der blev foretaget undersøgelser regelmæssigt hvert halve år, tandrensninger noget oftere. fik udført en række almindelige plastiske fyldninger, 2 tænder blev rodbehandlet, 5 tænder blev behandlet med krone og 5 tænder blev trukket ud, heraf samtlige visdomstænder.

Sidste undersøgelse og besøg var den 19. juni 2000.

Den 30. august 2000 konsulterede anden tandlæge, der konstaterede fremskreden parodontitis.

Sundhedsstyrelsen har ved brev af 27. august 2003 indberettet sagen.

Nævnets afgørelse af indberetningen
Tandlæge har overtrådt tandlægelovens § 12 ved sin undersøgelse og behandling af i perioden fra den 8. september 1999 til den 19. juni 2000.

Tandlæge har overtrådt tandlægelovens § 15 ved sin journalføring af behandlingen af .

Begrundelse
Ved undersøgelse hos anden tandlæge umiddelbart efter sidste konsultation hos tandlæge blev der konstateret generel parodontitis i s tandsæt.

Nævnet finder på baggrund af gennemgang af røntgenbilleder af 8. september 1999 optaget med henblik på diagnostik af karies og parodontitis anledning til at bemærke, at det efter nævnets vurdering ses, at der er parodontitis i hvert fald to steder dels ved +4 (første lille kindtand i venstre side af overkæben) og dels ved -5 (anden lille kindtand i venstre side af underkæben). Disse fund blev ikke registreret eller suppleret med kliniske undersøgelser.

Ifølge tandlæge s journal blev der ikke konstateret noget usædvanligt ved tandkød eller tændernes knoglefæste.

Ifølge udtalelse til sagen fra tandlæge har han konstateret fremadskridende parodontitis.

Da tandlæge ikke på nogen måde har fulgt op på dette med målrettede undersøgelser og røntgenkontrol, eller med forebyggelse og behandling på anden måde end tandrensninger, finder nævnet at måtte lægge journalens oplysninger til grund.

Det bemærkes herved, at tandlæge i sin erklæring til sagen har oplyst, at årsagen til de ofte foretagne tandrensninger har været uheldig tandstilling, dårlig mundhygiejne samt tobaksrygning.

Det er nævnets vurdering, at tandlæge på baggrund af røntgenfundet burde have undersøgt forholdene nærmere såvel disse 2 steder som generelt i tandsættet.

Nævnet kan oplyse, at formålet med at gå til regelmæssig undersøgelse og kontrol hos en tandlæge er at forebygge og behandle tandsygdomme så tidligt som muligt. Tandlægens patienter kan med rette forvente, at tandlægen undersøger omhyggeligt og informerer om de fund, der bliver gjort, og at mulige behandlinger bliver foreslået.

Nævnet kan videre oplyse, at parodontitis ved forebyggende tiltag og korrekt behandling på den normale, habile og ellers raske og interesserede patient i vidt omfang kan forebygges. Hertil behøves forebyggende tiltag og korrekt sygdomsbehandling.

Sammenfattende finder nævnet således, at tandlæge har udvist manglende omhu og samvittighedsfuldhed ved sin behandling af .

Nævnet kan oplyse, at i henhold til Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse af 25. juli 1977 om tandlægers pligt til at føre ordnede optegnelser (journalføring) skal journalen blandt andet indeholde aktuelle oplysninger om generelle sygdomme og medicinforbrug, der kan have betydning for tandbehandlingen (generel anamnese), diagnoser i fornødent omfang (f.eks. ved røntgenbilleder, tandudtrækninger, rodbehandlinger), og angivelse af mængder af lokalbedøvelsesmidler og af lægemidler.

Den foreliggende journal indeholder ikke registrering af generelle sygdomme og medicinforbrug, der kan have betydning for tandbehandlingen (generel anamnese), ingen diagnoser, og der er ikke anført bedøvelsesmidler. Der er ingen bemærkninger om mundhygiejne, tobaksforbrug eller om forebyggende tiltag.

Det er derfor samlet nævnets vurdering, at tandlæge s journalføring på disse områder var mangelfuld.

Videre kan nævnet oplyse, at formålet med, at tandlæger fører journal over deres patienter, er at sikre, at de over et eventuelt langt tidsrum er sammenhæng mellem diagnoser, behandlinger og kontrol. Journalen er desuden et vigtigt informationsgrundlag for patienten og et nødvendigt kommunikationsmiddel i de situationer, hvor andre behandlere involveres, eller hvor patienten skifter tandlæge. Yderligere kan journalen have betydning i forbindelse med identifikation, tilsyn og kontrol, og den er dokumentation for såvel tandlæge som patient i tilfælde af, at der rejses en klagesag.

Sammenfattende finder nævnet anledning til kritik af tandlæge for den foretagne journalføring.