Klage over behandling af brystkræft

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere overlæge A for hans information af <****> i forbindelse med behandlingen den 24. juli 2000, på parenkymkirurgisk afdeling, Sygehus 1, jf. lov om patienters retsstilling § 7.

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere overlæge B for hans information af <****> i forbindelse med behandlingen den 27. juli 2000, på kirurgisk afdeling, Sygehus 2, jf. lov om patienters retsstilling § 7.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere reservelæge C for hendes behandling af <****> den 14. juli 2000 på kirurgisk afdeling, Sygehus 1.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere overlæge A for hans behandling af <****> den 24. juli 2000 på parenkymkirurgisk afdeling, Sygehus 1.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere overlæge B for hans behandling af <****> den 27. juli 2000 på kirurgisk afdeling, Sygehus 2.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere speciallæge D for hans behandling af <****> den 23. august 2000 på plastikkirurgisk afdeling, Sygehus 2.

Hændelsesforløb

Den 11. januar 1995 fik foretaget venstresidig brystbevarende operation og fik også foretaget fjernelse af lymfeknude i venstre armhule. Det drejede sig om kræft i brystet. Derimod var der ingen ondartede forandringer i de 8 fjernede lymfeknuder. Efterbehandlingen bestod af strålebehandling mod brystregionen og videre kontrol.

I maj 1999 blev henvist til kirurgisk afdeling, Sygehus 1, på grund af, at der var bemærket en lille knude i højre bryst. Forud for henvisningen var der den 18. januar 1999 foretaget en mammografi, som ikke gav mistanke om, at der var ondartet væv i brystet.

Den 3. juni 1999 blev der fjernet en brystsvulst. Af journalen fremgår det, at der var uoverensstemmelse mellem s egen oplysning om, hvor svulsten skulle være og henvisningen fra onkologisk afdeling. Overlægen valgte at følge s oplysninger, idet der kunne føles en lille svulst. Ved selve operationen var der ikke nogen sikker svulst, men der blev udtaget væv, der lignede fedtvæv. Mikroskopisk undersøgelse viste, at det drejede sig om godartede forandringer. fortsatte kontrollerne på onkologisk afdeling.

blev genhenvist til Sygehus 1, kirurgisk afdeling, i juni 2000 for mistanke om svulst i højre bryst. På røntgenafdelingen blev der foretaget objektiv undersøgelse samt mammografi og en supplerende ultralydsscanning. Der fandtes en 5 x 5 mm stor svulst liggende i relation til det tidligere operationsar på venstre side, og på højre side bemærkedes en svulst målende 10 x 10 mm. Der blev også foretaget ultralydsvejledt finnålspunktur. Mikroskopisvarene viste, at der var atypiske celler svarende til venstre bryst, og kræftceller (karcinom) svarende til højre bryst.

Den 14. juli 2002 foretog reservelæge C, kirurgisk afdeling, fjernelse af svulsterne i brysterne. Mikroskopi af svulsterne viste, at det drejede sig om kræftvæv.

Den 24. juli 2000 var til samtale hos overlæge A, parenkymkirurgisk afdeling. blev tilbudt fjernelse af højre og venstre bryst, samt fjernelse af lymfeknuder i højre side. Dette behandlingsforslag var blevet diskuteret med en overlæge på onkologisk afdeling. Ifølge journalnotatet blev bestyrtet over dette behandlingsforslag, hvorfor overlæge A foreslog, at der blev foretaget en fornyet vurdering ved andre læger (second opinion).

Vurderingen blev foretaget af overlæge B, kirurgisk afdeling, Sygehus 2, som undersøgte den 27. juli 2000. Overlæge Bs konklusion af undersøgelsen var ifølge journalen, at den foreslåede behandling fra Sygehus 1 var den optimale, og at eventuel rekonstruktion af brysterne med isætning af siliconeimplantater eller brug af eget væv kunne foregå på Sygehus 2.

Den 22. august 2000 havde overlæge D, plastik kirurgisk afdeling, Sygehus 2, en længere samtale med , hvor der blev oplyst om mulige komplikationer. indvilligede i operationen.

Den 23. august 2000 fik bortopereret begge bryster inklusive fjernelse af lymfeknuder i højre armhule og fik isat silikoneproteser. Fjernelsen af brysterne blev foretaget af en overlæge fra kirurgisk afdeling, Sygehus 2, og overlæge D foretog plastikkirurgien. Der opstod en mindre forbrænding (elektrisk kniv) af huden (1cm2) på venstre side.

Det umiddelbare forløb efter operationen var ukompliceret. blev af overlæge D den 24. august 2000 ifølge journalen oplyst om forbrændingen. Der var lidt asymmetri af brysterne, som blev tilskrevet de stramme hudforhold. blev også skriftligt informeret.

Den 19. september 2000 var til kontrol på onkologisk afdeling, Sygehus 2. Ved denne kontrol blev tilbudt, at den kirurgiske behandling burde suppleres med antihormonel terapi i form af strålebehandling mod æggestokkene samt medikamentel behandling.

Disse behandlinger blev den 4.oktober 2000 diskuteret med en overlæge fra onkologisk afdeling Sygehus 3. Imidlertid blev begge behandlingsformer aflyst, fordi ikke var indstillet på de foreslåede behandlinger.

Klagen

Der er klaget over følgende:

• at der blev iværksat unødvendig behandling i forbindelse med, at havde brystkræft.

Det er anført i klagen, at hendes journal blev ombyttet med en anden patients, således at hun unødvendigt fik fjernet begge bryster og fik efterbehandling.

Nævnets afgørelse af klagen

Reservelæge C har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af den 14. juli 2000 på kirurgisk afdeling, Sygehus 1.

Overlæge A har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af den 24. juli 2000 på parenkymkirurgisk afdeling, Sygehus 1.

Overlæge A har overtrådt lov om patienters retsstilling § 7 i forbindelse med information af den 24. juli 2000, på parenkymkirurgisk afdeling, Sygehus 1.

Overlæge B har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af den 27. juli 2000 på kirurgisk afdeling, Sygehus 2.

Overlæge B har overtrådt lov om patienters retsstilling § 7 i forbindelse med information af den 27. juli 2000, på kirurgisk afdeling, Sygehus 2.

Speciallæge D har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af den 23. august 2000 på plastikkirurgisk afdeling, Sygehus 2. Det havde dog været hensigtsmæssigt, om indikationsstillingen havde indeholdt en begrundelse for valget af rekonstruktionsmetode.

Begrundelse

Det fremgår af journalen den 14. juli 2000, at reservelæge C fjernede knuderne ved en operation i lokal bedøvelse. Operationen blev gennemført på en faglig forsvarlig måde. Vævet fra både højre og venstre bryst viste brystkræft.

Ifølge klagen blev journalen byttet om med en anden patients, således at unødigt fik fjernet begge bryster og fik efterbehandling.

Ifølge reservelæge Cs udtalelse til sagen blev vævsstykkerne, der var fjernet fra s bryster, behandlet og fremsendt til patologisk undersøgelse på en forsvarlig måde, som fulgte afdelingens retningslinier.

Det fremgår af en udtalelse fra overlægerne E, overlæge A og F, at reservelæge Cs oplysninger kan bekræftes. De har desuden oplyst, at der på den pågældende operationsdag ikke blev foretaget andre brystvævsundersøgelser end hos .

Derudover var der fuld forenelighed mellem celleundersøgelserne foretaget den 27. juni 2000, og vævsundersøgelserne foretaget den 14. juli 2000.

Det fremgår videre af den patologiske undersøgelse af det fjernede højre bryst den 1. september 2000, at der var et restområde med brystkræft. Patologisk undersøgelse af det fjernede venstre bryst viste et restområde med forstadium til brystkræft, som er et hyppigt fund i det omkringliggende væv hos kvinder med brystkræft.

På denne baggrund er det nævnets vurdering, at havde kræft i begge bryster, og der er intet, der tyder på, at der er sket en ombytning af vævet fjernet fra s bryst eller hendes journal er blevet forbyttet med en anden.

Reservelæge C har levet op til normen for almindelig anerkendt faglige standard i forbindelse med operation på den 14. juli 2000.

Det fremgår af journalen, at vævsundersøgelsen foretaget fra s venstre bryst den 14. juli 2000 viste tilbagekomst af den tidligere behandlede venstresidige brystkræft, som i sin tid blev behandlet med en brystbevarende operation (delvis fjernelse af brystet med efterfølgende strålebehandling).

Nævnet kan oplyse, at standard behandling i Danmark for tilbagekomst af kræft i et bryst, der tidligere er behandlet med brystbevarende operation, er fjernelse af hele brystet.

Overlæge As og overlæge Bs råd til om, at det var nødvendigt at fjerne venstre bryst i denne situation, var således i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard..

Samme dag den 14. juli 2000 blev der konstateret en nyopstået cancer i s højre bryst. Både overlæge A og overlæge B tilrådede fjernelse af højre bryst og lymfeknuderne fra højre armhule.

Det er nævnets vurdering, at dette er en acceptabel form for behandling.

Det fremgår ikke af journalen, at der er informeret om, at det var forsvarligt at foretage en brystbevarende operation med fjernelse af lymfeknuder fra højre armhule og efterfølgende strålebehandling som behandling for den højresidige brystkræft.

Nævnet kan oplyse, at de hyppigste grunde for ikke at tilbyde brystbevarende operation er følgende:

A) Knuden er for stor i forhold til brystets størrelse.

Det fremgår af journalen, at s knude var 12 mm. Der er ingen umiddelbare oplysninger om størrelsen af s højre bryst, men man må formode, at højre bryst var ligeså stort som venstre bryst, hvor det fandtes forsvarligt at lave en brystbevarende operation for en 1 cm stor tumor 5 år tidligere.


B) Der er radiologiske eller patologiske tegn på udbredt forstadium til kræft i resten af brystet.

Dette er der ingen oplysninger om var tilfældet hos .

C) Der er kliniske eller radiologiske tegn på mere end 1 kræftknude i brystet.

Dette er der ingen oplysninger om var tilfældet hos .


D) Kræftknuden ligger meget tæt på brystvorten.

Der er ingen oplysninger om afstanden af s knude fra brystvorten, hverken i de kliniske beskrivelser eller ved ultralydsskanning.


E) Kvinden afviser strålebehandling.

Der er ingen oplysninger i journalen om, at afviste strålebehandlingen.

Nævnet kan videre oplyse, at der er andre situationer, hvor der er delte meninger om anvendelse af brystbevarende operation, for eksempel hos meget unge kvinder (< 30 - 35 år) og kvinder, som har en stærk familiær disposition til mammacancer.

var 49 år ved operationstidspunktet, og der er ingen oplysninger i journalen om, at familiær disposition var en medvirkende faktor i beslutningsprocesserne vedr. operationsmetoden.

På denne baggrund finder nævnet anledning til kritik af, at overlæge A, parenkymkirurgisk afdeling, Sygehus 1 og overlæge B, kirurgisk afdeling, Sygehus 2, ikke informerede om, at kunne få en brystbevarende operation på højre side.

Det er nævnets vurdering, at overlæge A og overlæge B har levet op den almindelige anerkendte faglige standard i forbindelse med beslutningsprocesserne før s brystkræftoperation den 23. august 2000.

Nævnet kan oplyse, at brystrekonstruktion som led i brystkræftbehandling kan finde sted i forbindelse med bortoperation af brystet eller på et tidspunkt efter operationen

Det fremgår af journalen, at der var opnået enighed efter grundige samtaler med de involverede kirurger om, at havde fået konstateret kræft i begge bryster, og at der skulle foretages en brystrekonstruerende operation i forbindelse med bortoperation af kræftforandringerne. På højre side var kræften nyopdaget, mens det på venstre side drejede sig om genvækst af brystkræft efter en tidligere gennemgået brystbevarende behandling for brystkræft, lymfeknuder og efterfølgende strålebehandling mod brystet. Ud fra en samlet vurdering havde plastikkirurgisk afdeling anbefalet, at rekonstruktionen skulle gennemføres ved hjælp af brystproteser, men andre muligheder havde ifølge journalen været drøftet.

Det fremgår videre af journalen, at operationen blev gennemført uden væsentlige komplikationer med placering af proteser under den store brystmuskel på begge sider. Efterfølgende præsenterede brysterne sig ikke symmetrisk

Nævnet kan endvidere oplyse, at når primær brystrekonstruktion foretages med brystprotese, anbefales det, at protesen placeres under fuldstændigt dække af muskulatur. For at opnå dette er det almindeligt at måtte gå på kompromis med det umiddelbare kosmetiske resultat, fordi vævsdækket og dermed sikkerheden for mindst mulig risiko for infektion eller protesegennembrud til hud altid prioriteres højere end protesens størrelse og/eller placering. Disse sidste kan altid på et senere tidspunkt rettes til. Dette er et kendt og almindeligt optrædende fænomen og er ikke nødvendigvis udtryk for en fejl.

Det er nævnets vurdering, at der hos var det komplicerende forhold, at udgangspunktet for rekonstruktionen på højre og venstre side var forskelligt. På venstre side var vævene påvirket af en tidligere given strålebehandling og dermed mindre elastiske/smidige/eftergivelige i forhold til at kunne rumme en brystprotese. Det er derfor ikke overraskende, at det umiddelbare kosmetiske resultat blev forskelligt på de to sider.

Det beror på et skøn, hvilken metode kirurgen vælger til rekonstruktion. I mange danske afdelinger ville førstevalget af rekonstruktionsmetode hos en patient, som tidligere var blevet strålebehandlet, være rekonstruktion med eget væv og i den givne situation ville det have været hensigtsmæssigt, om disse overvejelser havde været journalført f.eks. i indikationsstillingen.

Speciallæge i plastikkirurgi D, har handlet i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard i sin behandling af i forbindelse med operationen den 23. august 2000.

Samlet finder nævnet, at overlæge A og overlæge B har overtrådt lov om patienters retsstilling § 7 ved deres information af .

Reservelæge C, overlæge A, overlæge B har ikke overtrådt lægeloven ved deres behandling af .

Overlæge D har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af .

Det havde dog været hensigtsmæssigt, om indikationsstillingen havde indeholdt en begrundelse for valget af rekonstruktionsmetode.

Dissens fra .:

Sagens alvor taget i betragtning findes den information fik af overlæge A og overlæge B i juli 2000 helt korrekt, da de rådede hende til bilateral mastektomi.