Klage over forhaling af lægeerklæring

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere speciallæge i psykiatri for ikke at have imødekommet en styrelses anmodning af 4. august 2000 om at udarbejde en speciallægeerklæring vedrørende , jf. lægelovens § 8, stk. 3.Det skal desuden indskærpes overfor speciallæge at udvise større omhu i sit fremtidige virke.Patientklagenævnet har samtidig besluttet at anmode anklagemyndigheden om i henhold til lægelovens § 22, stk. 1, at overveje, om der er grundlag for en eventuel tiltalerejsning mod speciallæge for overtrædelse af lægelovens § 8, stk. 3.

Sagsnummer:

0342015

Offentliggørelsesdato:

20. januar 2004

Juridisk tema:

Lægeerklæringer

Speciale:

Psykiatri

Faggruppe:

Læger

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser (før 1/1-2011)

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere speciallæge i psykiatri <****> for ikke at have imødekommet en styrelses anmodning af 4. august 2000 om at udarbejde en speciallægeerklæring vedrørende <****>, jf. lægelovens § 8, stk. 3.

Det skal desuden indskærpes overfor speciallæge <****> at udvise større omhu i sit fremtidige virke.

Patientklagenævnet har samtidig besluttet at anmode anklagemyndigheden om i henhold til lægelovens § 22, stk. 1, at overveje, om der er grundlag for en eventuel tiltalerejsning mod speciallæge <****> for overtrædelse af lægelovens § 8, stk. 3.

Hændelsesforløb



Den 30. august 1998 blev udsat for et knivoverfald på sit arbejde med en punktur/læsion af galdeblæren til følge.

En styrelse skulle i forbindelse med, at skaden var blevet anmeldt vedrørende erstatning til voldsofre tage stilling til sagen. Som et led i styrelsens sagsgang, skulle der foreligge en specialerklæring i psykiatri, hvorfor den 11. juni 1999 opsøgte speciallæge i psykiatri .

Styrelsen anmodede ved brev af 4. august 2000 speciallæge om at udarbejde en erklæring efter en fornyet undersøgelse.

På trods af flere rykkere fremsendte speciallæge ikke en speciallægeerklæring til styrelsen.

Senere blev på foranledning af styrelsen undersøgt af en anden psykiater, hvorefter sagen blev behandlet.

Klagen



Der er klaget over følgende:

• At speciallæge ikke har efterkommet en anmodning fra en styrelse om at udstede en erklæring vedrørende .

Det er herved anført, at speciallæge ikke har reageret, på trods af utallige rykkere.

Nævnets afgørelse af klagen


Speciallæge har overtrådt lægelovens § 8, stk. 3, ved ikke at have imødekommet en styrelses anmodning af 4. august 2000 om at udarbejde en speciallægeerklæring vedrørende .

Det skal desuden indskærpes overfor speciallæge at udvise større omhu i sit fremtidige virke.

Patientklagenævnet har samtidig besluttet at anmode anklagemyndigheden om i henhold til lægelovens § 22, stk. 1 at overveje, om der er grundlag for en eventuel tiltalerejsning mod speciallæge for overtrædelse af lægelovens § 8, stk. 3.

Begrundelse



Af lægeerklæring af 20. oktober 1998 fra en overlæge på parenkymkirurgisk afdeling, , til s advokat fremgår, at hun havde pådraget sig en punktur/læsion af galdeblæren i forbindelse med overfaldet den 30. august 1998, og at hun ved udskrivelsen fra afdelingen var fysisk velbefindende, men psykisk var påvirket af hændelsen, hvorfor der blev arrangeret psykologhjælp.

anfører i brev af 25. april 2003, at der som et led i en styrelses sagsgang skulle foreligge en specialerklæring i psykiatri, hvorfor hun den 11. juni 1999 opsøgte speciallæge i psykiatri . Ifølge s sagsfremstilling stillede speciallæge enkelte spørgsmål og skrev bemærkninger på en gul lap. Efter samtalen sagde speciallæge , at han ville sende sagen til styrelsen.

Ved brev af 4. august 2000 anmodede styrelsen speciallæge om at foretage en fornyet undersøgelse af og på baggrund heraf udarbejde en speciallægeerklæring

Det fremgår af styrelsens brev af 18. januar 2002 til speciallæge , at styrelsen rykkede for erklæringen den 9. februar, 27. april og 24. juli 2001, og at sagsbehandleren fra styrelsen endvidere talte med speciallæge den 1. oktober 2001, hvor speciallæge oplyste, at han havde haft til undersøgelse, og at han ville sende erklæringen indenfor en uge.

I brevet af 18. januar 2002 anmodede styrelsen speciallæge om at tilbagesende alle lægelige akter indenfor 14 dage, med eller uden erklæring.

Ifølge opsøgte hun igen den 18. maj 2002 speciallæge , og det blev aftalt, at han skulle fremsende sagen inden 8 dage. Dette blev imidlertid ikke effektueret, og i november 2002 henvendte sig derfor på ny til speciallæge , men igen uden resultat.

Speciallæge i psykiatri har i udtalelse af 23. juni 2003 oplyst, at s oplysninger specielt vedrørende efteråret 2002 alt i alt er korrekte.

Patientklagenævnet lægger herefter til grund, at speciallæge på trods af mange rykkere ikke har efterkommet styrelsens anmodning om en speciallægeerklæring vedrørende .

Nævnet kan oplyse, at det af lægelovens § 8, stk. 3, fremgår at en læge er forpligtet til på begæring af en offentlig myndighed i det efter øjemedet fornødne omfang at afgive attest til offentlig brug om de lægelige iagttagelser, som han er i stand til at meddele oplysning om vedrørende en af ham undersøgt eller behandlet person, der søger eller oppebærer pension eller anden offentlig hjælp.

Nævnet kan endvidere oplyse, at en erklærings udfærdigelse ikke unødigt må forhales.

Patientklagenævnet finder herefter, at speciallæge har overtrådt lægelovens § 8 stk. 3, ved ikke at udfærdige erklæringen vedrørende . Det skal desuden indskærpes overfor speciallæge at udvise større omhu i sit fremtidige virke.

Patientklagenævnet har samtidig besluttet at anmode anklagemyndigheden om i henhold til lægelovens § 22, stk. 1, at overveje, om der er grundlag for tiltalerejsning mod speciallæge for overtrædelse af lægelovens § 8, stk. 3.