Klage over vagtlæges behandling i forbindelse med symptomer på blodprop i hjernen

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere vagtlæge <****> for hans behandling af <****> den 31. maj 2003.

Hændelsesforløb

Den 31. maj 2003 henvendte s ægtefælle sig til lægevagten og oplyste, at havde ordmobiliseringsproblemer, var lidt sløv og havde hængende mundvig. Lægevagten henviste til lægevagtskonsultationen på , hvor blev undersøgt af vagtlæge . På baggrund af undersøgelse vurderede lægen, at det muligvis kunne dreje sig om en nylig overstået, midlertidig forstyrrelse i kredsløbet i hjernen og henviste til egen læge, hvis symptomerne ikke var forsvundet i løbet af et døgn.

Den 2. juni 2003 blev indlagt af sin praktiserende læge på neurologisk afdeling, , hvor CT-scanning af hjernen den 3. juni viste tegn på en lille blodprop i venstre side af hjernen. Ved neurologisk undersøgelse samme dag blev der kun fundet diskrete tegn på påvirkning af ansigtsnerven, idet der var ganske let højresidig hængende mundvig.

Klagen

Der er klaget over følgende:

• At undersøgende vagtlæge ikke foretog korrekt behandling af den 31. maj 2003 på Sygehus.

Det er herved anført, at vagtlægen burde have indlagt akut, idet det efterfølgende viste sig, at han havde en blodprop i venstre side af hjernen.

Nævnets afgørelse af klagen

Vagtlæge har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af den 31. maj 2003. Nævnet finder imidlertid, at det havde været hensigtsmæssigt, at vagtlæge havde påbegyndt behandling med blodpropforebyggende medicin.

Begrundelse:

Det fremgår af journalen den 31. maj 2003, at vagtlæge ved undersøgelse fandt, at virkede lidt stille, at hans tale var upåfaldende, og at der ikke var påvirkning af ansigtsnerven (facialisparese). var i behandling med hjertemedicinen Digoxin samt med medicin for uregelmæssig puls (Sotalol), som nu var 64 og regelmæssig. BT viste 150/90. Lægen diagnosticerede, at der eventuelt kunne være tale om forbigående nedsat blodtilførsel til hjernen (transitorisk cerebral ischaemi = TCI.), og han anbefalede, at henvendte sig til egen læge, hvis symptomerne ikke var helt væk i løbet af 1 døgn.

Vagtlæge har til sagen udtalt, at kom gående normalt ind i konsultationen. Der var ikke ordmobiliseringsproblemer eller hængende mundvig. Lægen fik oplyst, at var i behandling med Digoxin og Sotalol på grund af uregelmæssig puls. Ved undersøgelsen var blodtrykket 150/90, hvilket lægen tolkede som let forhøjet, men acceptabelt i betragtning af, at blodtrykket blev målt et fremmed sted af fremmed læge.

Nævnet kan oplyse, at blodprop i hjernen giver symptomer afhængig af, hvor i hjernen blodproppen standser for blodforsyningen. Det kan være forskellige muskellammelser, talebesvær, synsforstyrrelser, påvirket bevidsthed m.m. Blodproppen kan bestå af forskelligt løsrevet materiale fra andre steder i kroppen for eksempel fra hjertet ved uregelmæssig hjerterytme. Behandlingen er blodfortyndende medicin. Patienter med uregelmæssig hjerterytme behandles forebyggende med for eksempel Hjertemagnyl for at hindre blodpropdannelse

Det er nævnets opfattelse, at vagtlæge foretog relevant behandling af , idet den kliniske undersøgelse af <***> ikke viste symptomer på blodprop i hjernen. Ud fra sygehistorien med de forbigående symptomer på nedsat blodforsyning i hjernen, samt oplysninger om behandling for uregelmæssig hjerterytme, havde det været hensigtsmæssigt, at vagtlæge havde påbegyndt behandling med blodpropforebyggende medicin for eksempel Hjertemagnyl.

Nævnet finder på det grundlag, at vagtlæge har behandlet i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard den 31. maj 2003. Nævnet finder imidlertid, at det havde været hensigtsmæssigt, at vagtlæge havde påbegyndt behandling med blodpropforebyggende medicin.