Klage over manglende indbringelse til skadestue

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere vagtlæge A for hans behandling af <****> den 4. marts 2003 ved vagtlægebesøg.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere praktiserende læge B for hendes behandling af <****> den 4. og 6. marts 2003 i konsultationen og ved hjemmebesøg.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere vagtlæge C for hans behandling af <****> den 8. marts 2003 ved vagtlægebesøg.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere vagtlæge D for hans behandling af <****> den 10. marts 2003 ved vagtlægebesøg.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere ambulancebehandler E, <****>, for hans behandling af <****> den 5. marts 2003 i forbindelse med ambulancetilkald.

Hændelsesforløb

, der havde astma og var gravid i 17. uge, henvendte sig den 4. marts 2003 tidligt om morgenen til lægevagten på grund af astma, smerter ved vejrtrækning og let feber. Ved det efterfølgende vagtlægebesøg, blev der fundet normale forhold ved undersøgelsen af s hjerte og lunger, hvorfor vagtlægen anbefalede behandling med smertestillende medicin.

Den 4. marts 2003 var i konsultation hos egen læge B på grund af smerter i brystet og langvarig hoste. Ved undersøgelsen af lungerne blev der fundet normale forhold bortset fra løs sekret. Da der fandtes ømhed af musklerne mellem ribbenene, fik ordineret anden smertestillende behandling.

Den 5. marts 2003 om formiddagen tilkaldte en ambulance. Ved ankomsten målte ambulancebehandleren blodtryk, puls og iltmætning i blodet. blev ikke transporteret til sygehuset.

Den 6. marts 2003 aflagde egen læge B sygebesøg hos , og på mistanke om lungebetændelse ordinerede lægen behandling med antibiotika. Da var forkvalmet fik hun endvidere ordineret kvalmestillende medicin. Der blev aftalt kontrol efter en uge, og før hvis tilstanden ikke bedredes.

Den 8. marts 2003 havde på ny vagtlægebesøg på grund af åndedrætsbesvær, og vagtlægen fandt normale forhold ved undersøgelsen af lungerne. Lægen anbefalede fortsat behandling med antibiotika samt ingefær mod kvalme.

Den 10. marts 2003 tilkaldte igen en vagtlæge på grund af åndedrætsbesvær, og den undersøgende vagtlæge vurderede, at hun havde blærebetændelse, for hvilket der blev ordineret behandling med et sulfapræparat.

Den 11. marts 2003 blev indlagt på Sygehus A på grund af spontan abort og blodforgiftning (stafylokoksepsis).

Den 2. april 2003 blev overflyttet til thoraxkirurgisk afdeling, Sygehus B, med henblik på vurdering af flere bylder i lungerne samt ansamlinger i begge lungesække.

Klagen

Der er klaget over følgende:

1. At vagtlægen den 3. marts 2003 ikke iværksatte relevante undersøgelser og behandling af i forbindelse med, at hun havde lungebetændelse.

2. At praktiserende læge B ikke den 4. og den 6. marts 2003 iværksatte relevant behandling og undersøgelser af i forbindelse med, at hun havde lungebetændelse.

3. At ambulanceførerne den 5. marts 2003 ikke indlagde på sygehuset.

4. At vagtlægen den 8. marts 2003 ikke iværksatte relevante undersøgelser og behandling af i forbindelse med, at hun havde lungebetændelse.

5. At vagtlæge D den 10. marts 2003 ikke iværksatte relevante undersøgelser og behandling af i forbindelse med, at hun havde lungebetændelse.

Det er herved anført, at efterfølgende har aborteret i 17 uge, og at hun bliver behandlet for lungebetændelse.

Nævnets afgørelse af 1. klagepunkt

Vagtlæge A har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af den 4. marts 2003 i forbindelse med vagtlægebesøg.

Begrundelse

Det fremgår af journalen den 4. marts 2003 kl. 4.56, at kontaktede lægevagten og oplyste, at hun var gravid i 17 uge, havde astma, smerter ved vejrtrækning, og tillige let feber. Der blev på denne baggrund aftalt et almindeligt lægebesøg.

Den 4. marts 2003 kl. 5.20 aflagde vagtlæge A besøg i hjemmet hos . Ifølge journalen fandt han ved undersøgelsen, at ikke havde feber og var upåvirket. Stetoskopiundersøgelse af hjerte og lunger viste normale forhold. På baggrund af undersøgelsen anbefalede læge A behandling med smertestillende medicin (tabletter Panodil).

Nævnet kan oplyse, at symptomer på lungebetændelse er feber, hoste og vejrtrækningsbesvær. I almen praksis stilles diagnosen ved lytteundersøgelse af lungerne, hvor der i stetoskopet vil høres knitrelyde (crepitation). Behandlingen er Penicillin i mindst 1 uge.

Det er nævnets vurdering, at læge A foretog en relevant klinisk undersøgelse af og iværksatte en relevant behandling, idet der på undersøgelsestidspunktet ikke var mistanke om lungebetændelse.

Nævnet finder herefter ikke anledning til at kritisere den behandling modtog af læge A.

Nævnets afgørelse af 2. klagepunkt

Praktiserende læge B har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af den 4. og 6. marts 2003 i konsultationen og ved hjemmebesøg.

Begrundelse

Den 4. marts 2003 blev undersøgt af praktiserende B, da hun havde ondt i brystet på grund af langvarig hoste.

Det fremgår af journalen, at s astma var nogenlunde i ro, og at hun ikke havde nogen feber. Hun var ikke medtaget og havde pæne farver og var varm og tør. Der blev ved stetoskopiundersøgelse af lungerne afsløret løs sekret, men ellers blev der fundet normale forhold. Der fandtes ømhed af musklerne mellem ribbenene (intercostalmusklerne), for hvilket læge B ordinerede smertestillende medicin (Brufen).

Den 6. marts 2003 blev atter undersøgt af læge B i forbindelse med sygebesøg i hjemmet. var sengeliggende og havde feber og var forkvalmet. Hun drak men spiste sparsomt. Hun hostede endvidere og havde fået noget besvær med vejrtrækningen.

Ved den objektive undersøgelse fandt læge B ifølge journalen, at var vågen og klar og ikke i væskekunderskud (ikke dehydreret). Hun havde endvidere pæne farver. var ikke nakke-rygstiv, og undersøgelse af hjertet (stetoskopi) viste normale forhold. Undersøgelse af lungerne (stetoskopi) afslørede bilyde (crepitation) nedadtil på begge sider, men ingen sammentrækning af bronchierne. På mistanke om lungebetændelse ordinerede læge B behandling med antibiotika (Rocillin) samt kvalmestillende medicin (Primperan).
Der blev aftalt kontrol efter om en uge, og før hvis tilstanden ikke bedredes.

Læge B noterede endvidere i journalen, at skulle til kontrol hos jordemoderen om få dage.

Det er nævnets vurdering, at læge B foretog en relevant undersøgelse og behandling af , herunder iværksatte en relevant behandling med antibiotika på mistanke om lungebetændelse.

Nævnet skal bemærke, at der ved de 2 kontakter til læge B ikke blev fremført symptomer fra underlivet f. eks smerter eller blødning, som tegn på truende abort.

Nævnet finder herefter ikke anledning til at kritisere den behandling modtog af læge B.

Nævnets afgørelse af 3. klagepunkt

Ambulancebehandler E, , har handlet fagligt korrekt ved sin behandling af den 5. marts 2003 i forbindelse med ambulancetilkald.

Begrundelse

Det fremgår af ambulancejournalen, at den 5. marts 2003 kl. 10.18 tilkaldte en ambulance, som ankom til hendes bopæl kl. 10.24. Ved ankomsten målte ambulancebehandler E s blodtryk, som var på 110, samt hendes puls, som var på 115. Der blev endvidere fundet en normal iltmætning i blodet samt noteret, at der ikke var nogen blødning.

Det fremgår videre af ambulancejournalen, at ambulancebehandler E konstaterede, at havde haft det dårligt i to dage, og at hun havde været i kontakt med en læge, som havde ordineret smertestillende medicin, der ikke havde hjulpet. Desuden oplyste , at hun igen ville kontakte en læge.

Herudover fremgår det af ambulancejournalen, at ikke ønskede indlæggelse.

har anført, at ambulancemandskabet ikke ville tage hende med på sygehuset.

Nævnet finder ikke grundlag for at tilsidesætte oplysningerne i ambulancejournalen om det passerede.

Nævnet kan oplyse, at ambulancemandskabet skal stå til rådighed ved akutte skader/sygdomme. Transport til skadestue/sygehus skal derimod rekvireres af en læge eller sygehuspersonel.

Nævnet finder ikke anledning til at kritisere den behandling, modtog af ambulancebehandler E, herunder ikke anledning til at kritisere, at hun ikke blev transporteret til sygehuset, idet hun ifølge oplysningerne i ambulancejournalen, ikke ønskede at komme på sygehuset.

Nævnets afgørelse af 4. klagepunkt

Vagtlæge C har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af den 8. marts 2003 i forbindelse med vagtlægebesøg.

Begrundelse

Det fremgår af journalen den 8. marts 2003 kl. 7.10, at på ny kontaktede lægevagten og oplyste, at hun var i behandling med penicillin for lungebetændelse, at hun ikke havde feber, men havde astma, og ikke kunne komme ind til klinikken, hvorfor der blev aftalt et almindeligt vagtlægebesøg.

Videre fremgår det af journalen den 8. marts 2003 kl. 8.37, at blev tilset af vagtlæge C, som noterede, at hun var gravid i 17 uge og igennem 2 dage havde været i behandling med penicillin på grund af lungebetændelse. Ved undersøgelse af lungerne blev der fundet normale forhold. Læge C anbefalede fortsat behandling med penicillin samt behandling med ingefær mod kvalme. Desuden anbefalede han kontrol hos egen læge.

Læge C har anført i sin udtalelse, at ikke var voldsomt påvirket, og at der ikke var besværet vejrtrækning eller knitrelyd ved lytteundersøgelse af lungerne.

Det er nævnets vurdering, at læge C foretog en relevant undersøgelse og behandling af , herunder ved at anbefale hende at fortsætte behandlingen med penicillin.

Nævnet skal bemærke, at der ved kontakten til læge C ikke blev fremført symptomer fra underlivet f. eks smerter eller blødning, som tegn på truende abort.

Nævnet finder herefter ikke anledning til at kritisere den behandling modtog af læge C.

Nævnets afgørelse af 5. klagepunkt

Vagtlæge D har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af den 10. marts 2003 i forbindelse med vagtlægebesøg.

Begrundelse

Det fremgår af journalen den 10. marts 2003 kl. 17.12, at kontaktede lægevagten på grund af åndedrætsbesvær, og at der blev aftalt et almindeligt vagtlægebesøg.

Videre fremgår det af journalen den 10. marts 2003, at vagtlæge D aflagde besøg kl. 19.37. Han foretog lytteundersøgelse af lunger og hjerte som viste normale forhold. Der var let rødme i halsen (fauces). Der blev endvidere foretaget undersøgelse ved urinstix, som gav mistanke om blærebetændelse (+ blod + nitrit + protein), hvorfor fik ordineret behandling med et sulfapræparat (Lucosil). Desuden anbefaledes kontrol hos egen læge.

Læge D har anført i sin udtalelse, at der ved besøget blev klaget over feber (febrilia). Blodtrykket blev målt til 110/70. Ved undersøgelse af maven fandt læge D, at livmoderen nåede til navlen. Maven var blød og normal at føle på, men angav ømhed over skambenet (symfysen). Ved sin udspørgen om vandladningssymptomer, angav smerter ved vandladning, og urinstixundersøgelse viste, at der var bakterier i urinen.

Nævnet kan oplyse, at symptomer på truende abort er smerter i underlivet (menstruationslignende, veagtige) samt blødning fra skeden. Falder der ikke ro over tilstanden ved roligt regime i hjemmet og sengeleje, eller kommer der tiltagende blødning og smerterne forværres, bør den gravide kvinde indlægges på sygehus.

Det er nævnets vurdering, at modtog en relevant undersøgelse af læge D, idet han på baggrund af symptomer fra urinvejene foretog undersøgelse af urinen, som viste infektion, hvilket han iværksatte relevant behandling af.

Nævnet skal bemærke, at der ved kontakten til læge D ikke blev fremført symptomer fra underlivet f. eks smerter eller blødning, som tegn på truende abort.

Nævnet finder herefter ikke anledning til at kritisere den behandling modtog af læge D.