Klage over behandling med Fenemal

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere overlæge for hendes journalføring af behandlingen af den 1. maj 2001 på thoraxkirurgisk afdeling, , jf. lægelovens § 13, stk. 2.Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere de læger, der i perioden fra den 25. til den 1. maj 2001 var involveret i behandlingen af .Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere de sygeplejersker, der i perioden fra den 25. til den 1. maj 2991 var involveret i behandlingen af .

Sagsnummer:

0342517

Offentliggørelsesdato:

20. januar 2004

Speciale:

Brysthulekirurgi (thoraxkirurgi)

Faggruppe:

Sygeplejersker, Læger

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser (før 1/1-2011)

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere overlæge <****> for hendes journalføring af behandlingen af <****> den 1. maj 2001 på thoraxkirurgisk afdeling, <****>, jf. lægelovens § 13, stk. 2.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere de læger, der i perioden fra den 25. til den 1. maj 2001 var involveret i behandlingen af <****>.


Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere de sygeplejersker, der i perioden fra den 25. til den 1. maj 2991 var involveret i behandlingen af <****>.

Hændelsesforløb



Den 24. april 2001 fik foretaget en by-pass operation for 3 karsygdomme på thoraxkirurgisk afdeling på , og operationen foregik uden komplikationer.

Den 25. april 2001 blev overflyttet til stamafdelingen, hvor han i løbet af eftermiddagen fik tiltagende vejrtrækningsproblemer, hvorfor han blev behandlet med ilt. s tilstand blev herefter forbedret.


Natten til den 26. april 2001 var forvirret og svedende med hjertebanken, hvorfor han fik Fenemal mod alkoholabstinens. Om morgenen den 26. april 2001 var s vejrtrækning besværet, og der blev ordineret vanddrivende medicin samt inhalationsbehandling. Samtidig blev Fenemalordinationen gjort til en fast ordination med Fenemal 200 mg tre gange daglig.


Den 26. april 2001 kl. 13.00 blev s vejrtrækning tiltagende dårlig, og han måtte tilbageflyttes til intensivafdelingen med henblik på assisteret vejrtrækning.


I løbet af de næste tre dage blev s tilstand bedret, og den 3. maj 2001 blev Fenemal-behandlingen stoppet.


Klagen



Der er klaget over følgende:


1. At lægerne og sygeplejerskerne i perioden fra den 25. april til den 1. maj 2001 ikke var tilstrækkelig omhyggelige ved behandlingen af .


Klageren har hertil anført, at lægerne ordinerede Fenemal til trods for, at ikke kunne tåle det og havde væske i lungerne, og at en sygeplejerske gav 200 mg Fenemal til trods for, at der kun var blevet ordineret 100 mg. Klageren har endvidere anført, at først om eftermiddagen den 26. april 2001 fik en maske til trods for, at intensivafdelingen havde ordineret det mindst 6 gange i døgnet.


2. At overlæge den 1. maj 2001 undlod at journalføre, at ikke måtte få Fenemal, til trods for, at s hustru ved en samtale havde aftalt, at dette skulle ske.


Klageren har herved anført, at den manglende journalføring medførte, at fik Fenemal og derved igen blev meget dårlig.


Nævnets afgørelse af 1. klagepunkt



De læger på thoraxkirurgisk afdeling, , der i perioden fra den 26. april til den 1. maj 2001, var involveret i behandlingen af , har ikke overtrådt lægeloven.

De sygeplejersker på thoraxkirurgisk afdeling, , der i perioden fra den 26. april til den 1. maj 2001, var involveret i behandlingen af , har ikke overtrådt lov om sygeplejersker.


Begrundelse



Det fremgår af journalen, at fik foretaget en by-pass operation den 24. april 2001, og at han forblev på intensivafdelingen indtil klokken 14.00 den 25. april 2001, hvorefter han blev overflyttet til stamafdelingen. På intensivafdelingen havde fået 100 mg Fenemal, idet man mente, at han viste symptomer på alkoholabstinens. I løbet af eftermiddagen fik han dog tiltagende vejrtrækningsbesvær, og der blev ordineret iltbehandling, hvorefter tilstanden blev forbedret.


Videre fremgår det af journalen, at natten til den 26. april 2001 var forvirret og svedende med hjertebanken. Tilstanden blev opfattet som forårsaget af alkoholabstinens, og der blev givet Fenemal 100 mg to gange ved tre-fire tiden. Om morgenen den 26. april 2001 var s vejrtrækning besværet, og der blev ved den kliniske undersøgelse fundet tegn til væske i lungerne og sammentrækning af bronkierne (bronkospasmer). Der blev ordineret vanddrivende medicin samt inhalationsbehandling til løsning af spasmerne. Samtidig blev Fenemalordinationen gjort til en fast ordination med Fenemal 200 mg tre gange dagligt.


Det fremgår videre af journalen fra den 26. april 2001, at s vejrtrækning kl. 13.00 var blevet tiltagende dårlig. Der blev atter givet vanddrivende medicin og inhalationsbehandling, men situationen var uholdbar, så måtte tilbageflyttes til intensivafdelingen med henblik på assisteret vejrtrækning. Den 27. april 2001 blev det bemærket i journalen, at krævede høje medicindoser, udover 100 mg Fenemal hver time, for at være passende bedøvet til den assisterede vejrtrækning.

Nævnet kan oplyse, at personer, der har et større alkoholforbrug og pludselig ophører hermed, løber en større risiko for at få abstinenser. Patienter, der indlægges til operation og derfor ophører med et større alkoholforbrug, løber således risiko for at få abstinenser. Abstinenser er fysisk belastende for en nyopereret hjertepatient.

Det er nævnets vurdering, at efter operationen den 24. april 2001 led af abstinenser.

Nævnet finder således, at det var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard, at lægerne på thoraxkirurgisk afdeling, , behandlede med Fenemal mod alkoholabstinenser efter hjerteoperationen.

Det fremgår af sygeplejerske s udtalelse til sagen, at hun ved morgenrapporten den 26. april 2001 diskuterede med nattevagten, og at den vagthavende læge havde ordineret Fenemal som behandling, idet s symptomer (svedeture, hurtig hjerterytme (tachycardi), motorisk uro og nervøsitet) skyldtes alkoholabstinenser.

Det fremgår af sygeplejejournal og medicinskema fra den 26. april 2001, at der i nattens løb blev givet Fenemal 2 gange (kl. 3.00 og kl. 3.45).

Videre fremgår det af medicinskemaet, at en læge ved stuegang den 26. april 2001 om morgenen ordinerede fast tablet Fenemal 200 mg, 3 gange i døgnet.

Det fremgår af sygeplejerske s udtalelse til sagen, at lægen mente, at sygeplejerske skulle give næste dosis omkring middagstid, da havde fået Fenemal om natten, og sygeplejerske gav således den af lægen ordinerede Fenemal 200 mg kl. 11.00.

Nævnet finder således, at sygeplejerske fulgte lægens ordination og således behandlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard den 26. april 2001.

For så vidt angår behandlingen med maske har klageren anført, at først om eftermiddagen den 26. april 2001 fik en maske til trods for, at intensivafdelingen havde ordineret det mindst 6 gange i døgnet.

Det fremgår af sygeplejerske s udtalelse til sagen, at blev behandlet med CPAP-behandling (maske hvor indånding foregår med overtryk og udånding foregår med modstand for at sikre ordentlig udluftning af lungerne) 6 gange i døgnet, hvor det i dagvagten er en fast aftale, at denne varetages af afdelingens fysioterapeut. Derudover fik Ohio fugter (maske, hvor ilten bliver fugtet, før den indåndes, for at mindske udtørring af slimhinderne). Yderligere er der i journalen ordineret inhalationer med Berodual (bronkiespasmeløsnende) ved behov (p.n.).

Det fremgår af sygeplejejournalen fra den 25. april 2001, at havde svært ved at trække vejret med Ohio-masken, og i medicinskemaet fremgår det, at der den 26. april kl. 11.00 blev givet inhalation med Berodual.

Det fremgår videre af sygeplejejournalen fra den 26. april 2001, at s vejrtrækning blev tiltagende besværet (resp. insuff), at der blev taget røntgenbillede af lungerne (thorax), at iltede sit blod dårligt (SAT 75 %) selv med 7 liter ilttilførsel, og at han blev overflyttet til intensivt afsnit.

Nævnet finder det således tilstrækkeligt godtgjort, at sygeplejerskerne udførte de lægelige ordinationer og reagerede på ændringer i s tilstand, og nævnet finder således, at sygeplejerskerne behandlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard i perioden fra den 25. april til den 1. maj 2001.


Nævnets afgørelse af 2. klagepunkt


Overlæge har overtrådt lægelovens § 13, stk. 2 ved sin journalføring af behandlingen af den 1. maj 2001 på thoraxkirurgisk afdeling, .


Begrundelse



Det fremgår af klagen, at s hustru havde en samtale med overlæge den 1. maj 2001, hvor hun fremførte, at ikke måtte få Fenemal, og det blev aftalt, at overlæge skulle journalføre dette, hvilket dog ikke skete.


Det fremgår af overlæge s udtalelse til sagen, at hun havde en samtale med s hustru den 1. maj 2001, hvor Fenemal-behandlingen blev diskuteret. Det fremgår af udtalelsen, at s hustru var meget optaget af, at han ikke kunne tåle Fenemal, mens overlæge sagde, at det havde de ikke nogle beviser for, og at Fenemal var førstevalgsbehandling af abstinenser. Hun lovede herefter s hustru, at man ville gøre, hvad man kunne for at undgå at give Fenemal, men hun lovede hende ikke, at man ikke ville give Fenemal.

Det er nævnets vurdering, at overlæge , uanset samtalens indhold, burde have journalført den, idet begge parter opfattede samtalen som formel. På denne baggrund finder nævnet, at overlæge har overtrådt lægelovens § 13, stk. 2 ved sin manglende journalføring af samtalen, den 1. maj 2001 på thoraxkirurgisk afdeling, .