Klage over afslag på datters anmodninger om aktindsigt i sin afdøde faders journal

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere administrerende overlæge <****> i forbindelse med As anmodninger om aktindsigt i sin afdøde fader, <****>s, journal den 13. november 2001, den 7. januar og den 21. marts 2002, jf. lov om patienters retsstilling § 28, stk. 1.

Hændelsesforløb

A rettede ved brev af 13. november 2001 henvendelse til med anmodning om at se journalen på sin afdøde far, .

Ved brev af 11. december 2001 oplyste administrerende overlæge A om, at han ikke kunne give hende de ønskede oplysninger, idet B var angivet som nærmeste pårørende i spørgeskema til lægejournalen og i kardex. Han oplyste videre, at journaloplysningerne var sendt til B, og at det således var op til hende, om A kunne få adgang til at se oplysningerne hos hende.

Ved breve af 7. januar og 21. marts 2002 rettede A’s advokat henvendelse til sygehuset med henblik på at få oplysninger om forholdene omkring s død. Administrerende overlæge besvarede henvendelserne i breve af 28. januar og 6. maj 2002, hvori han fastholdt, at A og hendes advokat ikke kunne få udleveret de ønskede oplysninger.

Klagen

Der er klaget over følgende:

1. At administrerende overlæge ved brev af 11. december 2001 afslog at imødekomme A’s skriftlige anmodning af 13. november 2001 om aktindsigt i hendes afdøde fader, s, journal.

2. At administrerende overlæge ved breve af henholdsvis 28. januar og 6. maj 2002 afslog at imødekomme As advokats skriftlige anmodninger af 7. januar og 21. marts 2002 om på vegne af A at få videregivet oplysninger om forholdene omkring hendes faders død den 4. august 2001 på .

Nævnets afgørelse af klagen

Administrerende overlæge har overtrådt lov om patienters retsstilling § 28, stk. 1, ved sit afslag på As anmodninger om oplysninger vedrørende sin afdøde fader, s sygdomsforløb, dødsårsag og dødsmåde den 13. november 2001, den 7. januar og den 21. marts 2002.

Begrundelse

Det fremgår af sagen, at A ved brev af 13. november 2001 til , anmodede om at se journaloplysningerne på sin afdøde far, .

Det fremgår videre, at A’s advokat ved breve af 7. januar og 21. marts 2002 til oplyste, at han ønskede journaloplysninger vedrørende s sygdomsforløb, dødsårsag og dødsmåde i henhold til bestemmelserne i lov om patienters retsstilling § 28.

Nævnet kan oplyse, at det fremgår af lov om patienters retsstilling § 28, stk. 1, at en sundhedsperson kan videregive oplysninger om en afdød patients sygdomsforløb, dødsårsag og dødsmåde til afdødes nærmeste pårørende, såfremt det ikke må antages at stride mod afdødes ønske og hensynet til afdøde eller andre private interesser ikke taler afgørende herimod.

Nævnet kan videre oplyse, at bestemmelsen i § 28, stk. 1, er placeret i lovens kapitel 5 vedrørende tavshedspligt og videregivelse af helbredsoplysninger, hvorfor bestemmelsen giver pårørende en mulighed for at få meddelt de i bestemmelsen angivne helbredsoplysninger. Bestemmelsen giver derimod ikke de pårørende en ret til egentlig aktindsigt, og sundhedspersonen har således ikke pligt til at udlevere de pågældende helbredsoplysninger i form af uddrag af journalen.

Patientklagenævnet finder således ikke grundlag for kritik af den af administrerende overlæge trufne afgørelse om afslag på A’s anmodning om aktindsigt i sin afdøde fader, s, journal den 13. november 2001.

Administrerende overlæge har i sine breve af 11. december 2001 samt 28. januar og 6. maj 2002 afvist at give A og hendes advokat adgang til oplysninger om s sygdomsforløb, dødsårsag og dødsmåde. Administrerende overlæge har i brevene anført, at B er anset som s nærmeste pårørende. Han har endvidere anført, at det er blevet oplyst, at der ikke har været samkvem mellem A og igennem det sidste års tid, og at A har smækket røret på, hver gang har forsøgt at ringe til hende, og at det på grund af det manglende samkvem vil stride mod s interesser at udlevere oplysningerne om ham.

Det fremgår af spørgeskema til journalen af 8. juli 1997, at kun havde angivet B som nærmeste pårørende. Det fremgår videre, at det efter s død var blevet oplyst til journalen, at der ingen tæt tilknytning var mellem og hans børn af 1. ægteskab.

Det fremgår af vejledningen til lov om patienters retsstilling, at afdødes nærmeste pårørende med denne lov nu får ret til at få oplysninger om afdødes sygdomsforløb, dødsårsag og dødsmåde, såfremt det ikke må antages at stride mod den afdøde patients ønske og hensynet til afdøde, jfr. lovens § 28. Det fremgår videre af vejledningen, at det vil bero på et skøn ud fra den konkrete situation, hvilke personer der i hvert enkelt tilfælde må anses for nærmeste pårørende. Ved nærmeste pårørende forstås først og fremmest patientens samlevende ægtefælle eller samlever, slægtninge i lige linie, og alt efter de konkrete forhold, søskende.

Det er nævnets vurdering, at der kan være flere personer, som kan anses som nærmeste pårørende til en person, og at lægerne ved en anmodning fra en af de nærmeste pårørende om udlevering af journaloplysninger ikke skal høre en eller flere af de andre nærmeste pårørende om oplysningerne kan udleveres. Det er videre nævnets vurdering, at en datter som det klare udgangspunkt må anses at tilhøre kredsen af nærmeste pårørende.

Det fremgår ikke af journalen, at har oplyst noget, som kunne tyde på, at A ikke skulle anses som en af de nærmeste pårørende.

Det er nævnets vurdering, at det ikke kan tillægges særlig vægt, at det af spørgeskemaet fremgår, at B er nærmeste pårørende, samt at det af tredjemand efter s død er blevet oplyst til journalen, at ikke havde kontakt med A det sidste års tid.

Nævnet finder herefter, at A må anses som værende en af s nærmeste pårørende.

Administrerende overlæge har i brevene til A og hendes advokat anført, at han mener, at det på grund af det manglende samkvem vil stride mod s interesser at udlevere oplysningerne om ham.

Der fremgår ikke noget af journalen om, at skulle have oplyst, at han ikke ønskede, at A fik adgang til helbredsoplysninger om ham.

Det er desuden nævnets vurdering, at det ikke kan tillægges vægt, hvad tredjemand efter s død har oplyst til journalen om, at ikke havde kontakt med A det sidste års tid.

Nævnet finder herefter, at administrerende overlæge burde have tilbudt A oplysninger om s sygdomsforløb, dødsårsag og dødsmåde, da hun anmodede herom.

Nævnet finder på denne baggrund, at administrerende overlæge har overtrådt lov om patienters retsstilling § 28, stk. 1, ved ikke at have tilbudt at udlevere oplysninger om s sygdomsforløb, dødsårsag og dødsmåde til A.