Klage over afslag på aktindsigt i afdød brors sygehusjournal

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere overlæge <****>s afslag på <****>s anmodning den 26. februar 2003 om aktindsigt i afdøde <****> journal på <****>.

Hændelsesforløb

Den 26. februar 2003 sendte et brev til sygehuset, hvori han anmodede om aktindsigt i sin afdøde brors journal.

Den 20. marts 2003 skrev overlæge et brev til , hvori han gav afslag på anmodningen om aktindsigt af hensyn til den afdødes brors fortrolighed.

Klagen

Der er klaget over følgende:

• At har fået afslag på aktindsigt i sin afdøde brors journal.

Det er herved anført, at den nære familie hemmeligholdt, at s bror var syg. Det er s indtryk, at broderen blev fejlbehandlet, og han mener at have krav på aktindsigt i sin afdøde brors journal.

Nævnets afgørelse af klagen

Overlæge har ikke overtrådt lov om patienters retsstilling i forbindelse med sit afslag på s anmodning den 26. februar 2003 om aktindsigt i afdøde s journal på .

Begrundelse

Det fremgår af journalen den 26. februar 2003, at sendte et brev til sygehuset, hvori han anmodede om aktindsigt i sin afdøde brors journal.

Det følger af journalen den 20. marts 2003, at overlæge skrev et brev til , hvori han gav afslag på anmodningen om aktindsigt af hensyn til den afdødes brors fortrolighed.

Nævnet kan oplyse, at helbredsoplysninger vedrørende afdøde patienter som udgangspunkt er omfattet af sundhedspersonens tavshedspligt i forbindelse med videregivelse af oplysningerne til afdødes pårørende i henhold til lov om patienters retsstilling.

Patientklagenævnet kan endvidere oplyse, at det af lov om patienters retsstilling § 28, stk. 1, fremgår, at en sundhedsperson kan videregive oplysninger om en afdød patients sygdomsforløb, dødsårsag og dødsmåde til afdødes nærmeste pårørende, såfremt det ikke må antages at stride mod afdødes ønske og hensynet til afdøde eller andre private interesser ikke taler afgørende herimod.

Det bemærkes i den forbindelse, at § 28, stk. 1, ikke er en egentlig aktindsigtsbestemmelse, men alene en bestemmelse, der giver sundhedspersoner ret til at videregive visse helbredsoplysninger, som ellers ville være omfattet af sundhedspersonens tavshedspligt om en patients død.

Nævnet kan endelig oplyse, at det fremgår af Sundhedsministeriets vejledning nr. 155 af 14. september 1998 om aktindsigt m.v. i helbredsoplysninger, at eftersom personkredsen for de efterladte, der efter § 28, stk. 1 i lov om patienters retsstilling kan modtage oplysninger om afdøde, ikke er præcist angivet, beror det på et skøn ud fra den konkrete situation, hvilke personer der i hvert enkelt tilfælde må anses for nærmeste pårørende. Ved nærmeste pårørende forstås først og fremmest patientens samlevende ægtefælle eller samlever, slægtninge i lige linie, og alt efter de konkrete forhold, søskende. Begrebet nærmeste pårørende kan afhængigt af den konkrete situation fortolkes udvidende. Eksempelvis en nær ven, der er fortrolig med patienten, og som af patienten blev opfattet som den nærmeste, falder ind under begrebet, hvis det er utvivlsomt, at pågældende er den nærmeste.

Overlæge har anført i sin udtalelse til sagen, at ud fra journalen blev ægtefællen og en søn alene anset som nærmeste pårørende til afdøde. Med disse har lægerne sammen med afdøde drøftet sygdommens karakter, den videre behandling og overlevelsesmulighederne. Afdøde tilkendegav ikke til journalen, at han ønskede at skjule sygdommen for den nærmeste familie.

Nævnet har ud fra klagen lagt til grund, at ikke havde kendskab til broderens sygdomsforløb før hans død, og at han først efterfølgende har fået kendskab til, at broderen i 2002 blev opereret for kræft i hjernen.

Nævnet har derudover gennemgået afdøde s sygehusjournal på .

Nævnet finder ud fra journaloplysningerne og de foreliggende øvrige omstændigheder ikke grundlag for at tilsidesætte overlæge s skøn om, at ved sin anmodning om aktindsigt i lov om patienters retsstillings forstand ikke kunne anses for at høre til kredsen af s nærmeste pårørende.

Nævnet har herunder lagt vægt på, at afdøde efter at have fået kendskab til sin alvorlige helbredstilstand ikke på eget initiativ tog kontakt til og informerede ham om sin sygdom, og at der ikke på anden måde foreligger dokumentation, der gør det utvivlsomt, at må anses for at høre til personkredsen af afdødes nærmest fortrolige.

Nævnet kan på den baggrund tiltræde den af overlæge den 20. marts 2003 trufne afgørelse om afslag på s anmodning om aktindsigt af 26. februar 2003 i sin afdøde bror s journal på , og nævnet finder således ikke grundlag for kritik.