Klage over behandling af 7-årig dreng, der havde slået venstre albue

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere overlæge <****> for hans behandling af <****> den 19. juli 2002 på ortopædkirurgisk afdeling, <****>.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere reservelæge <****> for hans behandling af <****> den 15. juli 2002 ortopædkirurgisk afdeling, <****>.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere overlæge <****> for hans behandling af <****> den 30. juli 2002 ortopædkirurgisk afdeling, <****>.

Hændelsesforløb

Den 14. juli 2002 faldt den 7-årige under fodboldspil og slog venstre albue.

Ca. 1 time efter uheldet rettede henvendelse til skadestuen, , hvor han blev undersøgt af en reservelæge, som konstaterede, at der ikke var ømhed over kravebenet eller den kropsnære del af overarmsknoglen (humerus), men udtalt ømhed omkring albueleddet samt nedover underarmen. Der var ikke ømhed i selve håndleddet, og kunne bevæge fingrene. havde endvidere ingen føleforstyrrelser og fin puls i pulsårene til hånden (aa. radialis og ulnaris).

var imidlertid forpint og bange, og lægen kunne ikke få ham til at medvirke til bevægeundersøgelse af albuen, ligesom røntgenundersøgelse af venstre albue og hele underarmen ikke kunne blive taget i en ordentlig vinkel (projektion) på grund af smerter. De billeder, der blev taget, gav anledning til mistanke om, at spolebenet i den kropsnære ende (proximalt i radius) var gået af led (luksation). Der var ingen brud at se i hele underarmsknoglens længde (ulna).

Da det ikke var muligt at få en bedre røntgenoptagelse på henvendelsestidspunktet i skadestuen, blev der anlagt en høj vinklet skinne, og det blev aftalt, at skulle møde dagen efter for at få taget en ny røntgenoptagelse, når bandagen var taget af. Det blev anført, at man burde overveje at lægge i fuld bedøvelse og lave en undersøgelse i gennemlysning, såfremt disse optagelser fortsat ikke var tilfredsstillende. Forældrene blev informeret om, at man i så fald i samme seance kunne sætte knoglen på plads, hvis den var gået af led.

Den 15. juli 2002 mødte til fornyet røntgenoptagelse, som tillige blev set af en røntgenoverlæge. Optagelsen viste ikke noget knoglebrud, og man mente at kunne udelukke, at spolebenet var gået af led, ligesom man ikke fandt ansamling i leddet. Reservelæge , som undersøgte , fandt, at der var en strækkedefekt på 20 grader, og kunne bøje armen til 110 grader. Lægen fandt normale forhold for såvel nerveledningen og blodforsyningen i den kropsfjerne del af armen. Der var normal bevægelighed af fingrene og der blev anlagt en høj vinklet gips. Der blev aftalt kontrol til den 19. juli 2002.

Den 19. juli 2002 mødte til afbandagering og klinisk kontrol. Han var fortsat trykøm svarende til hovedet af spolebenet og havde desuden også diffus ømhed svarende til forsiden af albuebøjningen, når han bøjede og strakte armen. Der var fortsat bøje- og strækkedefekt på ca. 20 grader og smerter ved udad- og indadrotation (pronation/supination). Der blev taget et nyt røntgenbillede, som fortsat ikke gav lægerne anledning til mistanke om noget abnormt. Overlæge fandt ikke grund til yderligere tiltag. Der blev på ny anlagt høj vinklet gipsskinne, og den efterfølgende mandag skulle ortopædkirurgisk ambulatorium på hjemsygehuset i kontaktes med henblik på klinisk kontrol og fjernelse af gipsbandagen. Gipsbandagering skulle fjernes ca. den 29. juli 2002.

Den 30. juli 2002 fik fjernet gipsen i ortopædkirurgisk ambulatorium, . Overlæge vurderede, at skulle i gang med at bevæge albuen.

Den 13. august 2002 var til ambulant kontrol i ortopædkirurgisk ambulatorium, . Undersøgelsen af albuen gav fortsat mistanke om, at albuen kunne være gået af led, og en røntgenundersøgelse bekræftede at spolebensknoglens hoved var gået af led. blev herefter den 20. august 2002 opereret i fuld bedøvelse, med tilfredsstillende resultat, og afsluttede genoptræningsforløbet den 14. maj 2003.

Klagen

Der er klaget over følgende:

1. at den reservelæge, der den 15. juli 2002 behandlede , valgte ikke at operere spolebenet i albuen.

2. at den overlæge, der den 19. juli 2002 behandlede , ikke undersøgte albuen, men fortsatte behandlingen med gips.

Det er herved anført, at der ikke blev taget røntgenbilleder, og at havde store smerter

3. at en bagvagt på den 30. juli 2002 telefonisk meddelte den undersøgende reservelæge, at s albue ikke skulle røntgenfotograferes, og at behandlingen bestod i træning derhjemme.

Nævnets afgørelse af 1. klagepunkt

Reservelæge har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af den 15. juli 2002.

Begrundelse

Det fremgår af journalen den 15. juli 2002, hvor mødte til fornyet røntgenoptagelse, som tillige blev set af en røntgenoverlæge, at optagelsen ikke viste knoglebrud og det blev vurderet, at det kunne udelukkes, at spolebenet var gået af led, ligesom man ikke fandt ansamling i leddet.

Det fremgår videre af journalen, at reservelæge ved sin undersøgelse af fandt, at han stadig var diffus øm over den kropsnære del af spolebensknoglens hoved (caput radii proximalt), og at der ikke var ømhed svarende til overarmsknoglen eller på den øverste del af underarmsknoglen (proximale ulna). Der var en strækkedefekt på 20 grader, og kunne bøje armen til 110 grader. Han fandt normale forhold for såvel nerveledningen og blodforsyningen i den kropsfjerne del af armen, og at der var normal bevægelighed af fingrene, hvorefter der blev anlagt en høj vinklet gips.

Patientklagenævnet finder herefter ikke grundlag for at fastslå, at reservelæge handlede under normen for almindelig anerkendt faglig strandard ved behandlingen af den 15. juli 2002.

Nævnets afgørelse af 2. klagepunkt

Overlæge har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af den 19. juli 2002. Det havde dog været hensigtsmæssigt, om overlæge havde foretaget yderligere undersøgelser under hensyntagen til, at de kliniske fund ikke svarede til røntgenbeskrivelsen.

Begrundelse

Ifølge journalen mødte til klinisk kontrol og afbandagering på 5. dagen, den 19. juli 2002. Det blev oplyst, at ikke havde haft gener eller smerter, men efter afbandagering konstaterede reservelæge , at der var moderat hævelse diffust i albueregionen, og at fortsat var trykøm svarende til hovedet af spolebenet og at han desuden havde diffus ømhed svarende til forsiden af albuebøjningen, når han bøjede og strakte armen. Reservelæge fandt fortsat bøje- og strækkedefekt på ca. 20 grader og smerter ved udad- og indadrotation (pronation/supination).

Det fremgår videre af journalen, at der blev taget et nyt røntgenbillede, som ifølge beskrivelsen viste uændrede forhold, sammenlignet med optagelse fra den 15. juli 2002, og således fortsat ikke gav mistanke om noget abnormt.

Reservelæge anfører i sin udtalelse til sagen, at han, da han ikke syntes, at s symptomer og røntgenbeskrivelsen passede sammen, tilkaldte overlæge . Overlæge blev herefter forelagt forløbet, røntgenbillederne og så , men han vurderede ikke, at der var behov for ændring af behandlingen. Der blev på ny anlagt høj vinklet gipsskinne, og den efterfølgende mandag skulle ortopædkirurgisk ambulatorium på hjemsygehuset i kontaktes med henblik på klinisk kontrol og fjernelse af gipsbandagen. Gipsbandagering skulle fjernes omkring den 29. juli 2002.

Patientklagenævnet kan oplyse, at diagnosen ledskred af ledhovedet på spolebenet selv for erfarne specialister kan være vanskelig at stille. Den største del af den lednære del af knoglerne består af brusk, som ikke kan ses på almindelige røntgenbilleder. Diagnosen bygger derfor på en kombination af viden om skademekanismen og retningen af den albuenære del af spolebenet. Centrum af den albuenære del af spolebenet skal pege mod centrum af ledhovedet på overarmsknoglen (capitulum humeri). En sådan vurdering kræver jævnligt specielle røntgenprojektioner som kan være vanskelige at opnå, hvis der er smerter. I yderste fald kan man blive nødt til at undersøge albueleddet under bedøvelse, hvilket også blev nævnt som en mulighed i s tilfælde.

Det er nævnets opfattelse, at det af alle skrå- og sideoptagelserne af røntgenbillederne dateret den 14. 15. og 19. juli 2002 fremgår, at centrum af ledhovedet af den albuenære del af spolebenet afviger op til 2 cm fra capitulum humeris centrum.

Patientklagenævnet finder det efter en samlet vurdering ikke tilstrækkelig godtgjort, at overlæge handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved behandlingen af den 19. juli 2002. Nævnet finder dog, at det havde været hensigtsmæssigt, om overlæge havde foretaget yderligere undersøgelser under hensyntagen til, at de kliniske fund ikke svarede til røntgenbeskrivelsen.

Nævnets afgørelse af 3. klagepunkt

Overlæge har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af den 30.juli 2002 på ortopædkirurgisk afdeling, .

Begrundelse

Det fremgår af journalen den 30. juli 2002, at fik fjernet gipsen i ortopædkirurgisk ambulatorium, . Den reservelæge, der undersøgte ham fandt efter gipsfjernelsen ømhed fortil i albueregionen og strække- og bøjeindskrænkning i leddet på ca. 20 grader. Reservelægen konfererede med overlæge , som mente, at skulle i gang med at bevæge albuen.

Patientklagenævnet kan oplyse, at det i et tilfælde som s er et almindeligt forekommende fænomen, at der efter gipsbandagering forekommer strække- og bøje indskrænkning i leddet uanset årsagen til dette, og at dette behandles med iværksættelse af bevægetræning.

Patientklagenævnet finder herefter ikke grundlag for at fastslå, at overlæge udviste manglende omhu og samvittighedsfuldhed i forbindelse med behandlingen af den 30. juli 2002.