Klage over at nethindeløsning ikke blev opereret akut

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere afdelingslæge <****> og overlæge <****> for deres behandling af <****> i perioden fra den 7. til den 10. februar 2003 på øjenafdelingen, <****>.

Hændelsesforløb

henvendte sig hos praktiserende øjenlæge fredag den 7. februar 2003, efter at han gennem 2 døgn havde kunnet se en lejlighedsvist optrædende "dråbe" i den ene øjenkrog. Dråben var i den forløbne periode blevet tiltagende uigennemsigtig. Øjenlægen fandt ved konsultationen nethindeløsning på højre øje, hvorfor blev henvist akut til indlæggelse på øjenafdelingen, .

Ved indlæggelsen på øjenafdelingen, , blev det oplyst til , at der ikke var mulighed for operation før efter weekenden (efter tre dages forløb).

I løbet af weekenden forværredes situationen i et sådant omfang, at synet helt forsvandt på det afficerede øje. gjorde gentagne gange i løbet af weekenden personalet opmærksom på den tiltagende forværring af synet, og beskrev symptomerne og sin frygt for blindhed.

Operationen blev foretaget mandag den 10. februar 2003.

var imidlertid ikke tilfreds med operationsresultatet, idet både læse- og afstandssynet var blevet forringet/forvrænget i alle afstande, hvilket i praksis, efter s opfattelse, gør øjet ubrugeligt.

Klagen

Der er klaget over følgende:

• At lægerne ikke undersøgte og behandlede korrekt for hans nethindeløsning, herunder at de ikke foranledigede en akut operation.

Det er herved anført, at operationen for nethindeløsning blev udskudt 3 dage, da blev henvist op til en weekend. Det er videre anført, at nethindeløsningen tiltog så meget under indlæggelsen i weekenden, at synet forsvandt helt på øjet, og at gentagne gange gjorde personalet opmærksom på forværringen af synet. Det er desuden anført, at s syn er meget forringet efter operationen for nethindeløsningen, hvilket han mener skyldes, at operationen blev foretaget for sent.

Nævnets afgørelse af klagen

Afdelingslæge og overlæge har ikke overtrådt lægeloven ved deres behandling af i perioden fra den 7. til den 10. februar 2003 på øjenafdelingen, .

Begrundelse

Det fremgår af journalen fredag den 7. februar 2003, at var blevet henvist akut fra øjenlæge på grund af nethindeløsning. blev samme aften undersøgt af afdelingslæge , som fandt, at nethindeløsningen lå tæt på macula (den gule plet i øjet), dog uden at medinddrage denne.

Afdelingslæge har til sagen oplyst, at hun informerede om, at øjenafdelingen ikke havde mulighed for at operere for nethindeløsning akut i weekender, og at dette - så vidt hun var bekendt - ikke gennemføres noget sted i Danmark. Afdelingslæge indlagde herefter med henblik på operation den førstkommende mandag.

Det fremgår af journalen, at overlæge undersøgte søndag den 9. februar 2003, og at det ikke var muligt på dette tidspunkt at vurdere, om nethindeløsningen også havde spredt sig til macula. Han oplyste om behandlingen og komplikationer til denne samt om prognosen, og det blev aftalt, at der skulle foretages en operation for nethindeløsning. Operationen blev herefter foretaget mandag den 10. februar 2003 med glaslegemeoperation (vitrektomi) og gasindsprøjtning i glaslegemerummet.

Overlæge har til sagen oplyst, at er blevet behandlet i overensstemmelse med de kriterier, som for øjeblikket var gældende på øjenklinikken, , og hos afdelingens samarbejdspartnere.

Administrerende overlæge på øjenafdelingen har til sagen oplyst, at "principielt bør operationer for afløst nethinde betragtes som akutte/halvakutte operationskrævende tilstande, og vi stræber også her i afdelingen efter at foretage disse indgreb ret så hurtigt efter nethindeafløsning er konstateret, specielt hvis central synet er bevaret men truet”. Han har videre oplyst, at en forespørgsel på to sygehuse, der er specielt kyndige indenfor dette særlige kirurgiske område, har bekræftet, at en situation som den aktuelle også på disse afdelinger ville have ført til operation den næstfølgende normale arbejdsdag, hvor kyndigt personale (læge og plejepersonale) er til stede.

Nævnet kan oplyse, at det i Danmark er normen, at der ikke er et trænet beredskab til rådighed uden for normal dagarbejdstid, herunder i weekenden, for at muliggøre operation inden for 24 timer.

Det kan i denne forbindelse oplyses, at Patientklagenævnet kun kan behandle klager over den faglige virksomhed, der udøves af personer inden for sundhedsvæsenet. Dette følger af lov om sundhedsvæsenets centralstyrelse m.v. Patientklagenævnet kan derimod ikke behandle klager, der vedrører manglende ressourcer.

Nævnet kan desuden oplyse, at der ved nethindeløsning (amotio retinae) forstås en løsning af nethinden fra den bagved liggende årehinde (som sørger for al forsyning af ilt og næringsstoffer til nethindens yderste lag, bl.a. de lysfølsomme sanseceller). Ved afløsningen bliver afstanden mellem de lysfølsomme sanseceller og årehinden således forøget, og sansecellerne går så gradvist til grunde. Der findes to væsensforskellige sanseceller, tapcellerne, som er koncentreret i et ganske lille område (fovea centralis) i centrum af den "gule plet" (macula), i hvilket det skarpe syn (læsesynet) dannes, og stavcellerne, der er fordelt i resten af nethinden, og som formidler den grovere del af synsopfattelsen (større genstande og bevægelser, der sammenfattes i begrebet synsfeltet) samt evnen til at se i mørke.

Det fremgår af sagen, at er meget nærsynet (myop) på begge øjne.

Det kan oplyses, at nethindeløsning er en kompliceret og potentielt synstruende sygdom, som på trods af optimalt udført kirurgisk indgreb kan medføre komplikationer blandt andet i form af nedsat syn og i sjældne tilfælde blindhed, kroniske smerter eller tab af øjet. Dette gør sig gældende uafhængigt af nethindeløsningens omfang ved operationen, således også uanset om den gule plet (makula) er medinddraget eller ej. Hos ca. 10 % er flere indgreb nødvendige blandt andet på grund af ny løsning af nethinden. Hvis operation undlades medfører sygdommen hos næsten alle udvikling af total blindhed af øjet. Nærsynethed giver øget risiko for nethindeløsning i forhold til ikke-nærsynethed. Ved særlig lejring af hovedet og dermed øjet, hvilket som regel foregår under indlæggelse, kan nethindeløsningen i visse tilfælde inden operation bringes til midlertidigt at mindskes eller forblive stationær i omfang.

Det kan videre oplyses, at der ikke findes dokumentation for, at operation for nethindeløsning med eller uden tilliggende gul plet bør udføres indenfor 24 timer efter at sygdommens diagnose er stillet. Der findes således ikke dokumentation for bedre synsresultater eller færre komplikationer ved operation for nethindeløsning med tilliggende gul plet sammenlignet med samme indgreb, hvor den gule plet har været afløst i flere dage. Der er dog en generel teoretisk opfattelse af, at det centrale syn, som er lokaliseret i den gule plet, er mere truet, når nethindeløsningen medinddrager dette område i forhold til, når området ikke er involveret. På baggrund af denne teoretiske opfattelse tilstræbes derfor ofte operation inden en eventuelt tilliggende gul plet medinddrages i nethindeløsningen. Længerevarende nethindeløsning (mere end ca. 2 uger) medfører øget risiko for komplikationer ved kirurgisk indgreb og for markant synstab efter operationen. Hvis symptomer på denne lidelse således er nyere tilstræbes operation derfor under alle omstændigheder i dagene efter diagnosen er stillet.

Det er herefter nævnets vurdering, at det var i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard at planlægge at operere for nethindeløsningen om mandagen den 10. februar 2003, hvilket var 3 døgn efter, at diagnosen nethindeløsning var blevet stillet.

Nævnet finder på denne baggrund, at afdelingslæge og overlæge har handlet i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard i forbindelse med deres behandling af i perioden fra den 7. til den 10. februar 2003 på øjenafdelingen, .