Tvangsfiksering og indgivelse af beroligende medicin godkendt

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn tiltræder den afgørelse, der er truffet af Det Psykiatriske Patientklagenævn ved <****> den 20. februar 2003 om tvangsfiksering og indgivelse af beroligende medicin til <****> på psykiatrisk afdeling, <****>.

har siden 1999 været indlagt 6 gange på psykiatrisk afdeling i en psykotisk tilstand præget af vrangforestillinger af religiøs- og storhedskarakter. Han har i forløbet af indlæggelserne været behandlet med antipsykotisk medicin med nogen effekt på de sindssygelige fænomener. Han blev vurderet præget af en paranoid psykose eller paranoid skizofreni (sindssygdom præget af vrangforestillinger, spaltningssindssygdom med vrangforestillinger).

Aktuelt blev den 18. december 2002 indlagt ved tvang på behandlingsindikationen på psykiatrisk afdeling, . Han var under indlæggelsen svært psykotisk med vrangforestillinger og hallucinationer og var latent aggressiv.

Om morgenen den 8. januar 2003 var tiltagende opkørt og paranoid, hvorfor han blev tilbudt og modtog behandling med beroligende medicin, ligesom han blev skærmet på stuen. I forbindelse hermed blev han beskrevet som forpint højtråbende og udadreagerende. Han blev derfor og på egen anmodning overflyttet til anden afdeling (intensiv).

På den nye afdeling fik han af vide, at han måtte vente med at få udleveret sin mobiltelefon til det faste personale kom, hvilket gjorde ham vred. Han gik ind i afdelings computerrum og kastede en monitor på gulvet, således at den gik i stykker. Han blev herefter fulgt på stuen, hvor han blev tilbudt beroligende medicin, som han nægtede at tage. Han blev beskrevet som meget opkørt, anspændt og urolig og spyttede medicinen ud i hovedet på lægen og en plejer. Det blev derfor besluttet, at han ved tvang skulle have beroligende medicin i form af injektion Cisordinol 10 mg og injektion stesolid 10 mg, men blev i forbindelse hermed voldsomt udadreagerende, sparkede ud efter personalet samt spyttede. Han blev derfor bæltefikseret og ved tvang indgivet den beroligende medicin. Kl. 19.00 samme dag blev han løsnet af bæltet.

klagede over beslutningen om tvangsfiksering og indgivelse af beroligende medicin til Det Psykiatriske Patientklagenævn ved . Han anførte i sin klage, at han i forbindelse med tvangsindgrebene var blevet grebet om halsen og smidt på sengen, hvor han fik en pude over ansigtet og herefter blev afklædt og fik afsprittet sin nedre del af rygraden.

Klagen blev herefter behandlet den 20. februar 2003. Nævnet godkendte beslutningen om tvangsfiksering og indgiften af beroligende medicin. Overlægen oplyste i sin udtalelse til sagen, at ikke var blevet grebet om halsen, men at der rigtignok var blevet holdt en pude over ansigtet, men i nogle centimeters afstand fra ansigtet, således at han hele tiden uhindret kunne trække vejret. Grunden til at puden blev anvendt var, at han blev ved med at spytte. Ligeledes oplyste overlægen, at ikke fik afsprittet den nederste del af rygraden.

Der blev som begrundelse for godkendelse af tvangsfikseringen anført, at denne var nødvendig for at afværge, at selv eller andre var udsat for nærliggende fare for at lide skade på legeme eller helbred, idet han var voldsomt udadreagerende og sparkede og spyttede efter personalet. Nævnet fandt endvidere, at tvangsfikseringen opfyldte kravet om mindst indgribende foranstaltning, men anførte at den efter nævnets opfattelse kunne være foretaget mere skånsomt i betragtning af det personaleopbud, der aktuelt var på afdelingen. Vedrørende indgivelse af beroligende medicin fandt nævnet, at det var nødvendigt, at blev bragt til ro, og at kravet om mindst indgribende foranstaltning var opfyldt.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder, at betingelserne for at indgive beroligende medicin den 8. januar 2003 var opfyldt, idet det var nødvendigt at bringe til ro med henblik på bedring af hans tilstand. Nævnet har lagt vægt på, at han ifølge journalen forud herfor havde udøvet hærværk af ikke ubetydeligt omfang, og at han, da han var blevet ført til sin stue, var meget opkørt, anspændt og urolig.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder endvidere, at indgivelsen af beroligende medicin opfyldte kravet om mindst indgribende foranstaltning. Nævnet har lagt vægt på, at man ifølge journalen forinden havde tilbudt beroligende medicin til frivillig indtagelse, hvilket han imidlertid nægtede at modtage, og at det af overlægens udtalelse til sagen fremgår, at det ikke var muligt at kommunikere med ham.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder endvidere, at betingelserne for at tvangsfiksere den 8. januar 2003 var opfyldt, idet der var en nærliggende fare for, at han selv eller andre ville lide skade på legeme eller helbred. Nævnet har lagt vægt på, at det af journalen og overlægens udtalelse til sagen fremgår, at , i forbindelse med forsøg på at indgive ham beroligende medicin ved tvang, blev voldsomt udadreagerende og sparkede ud efter personalet samt spyttede.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder, at tvangsfikseringen opfyldte kravet om mindst indgribende foranstaltning. Nævnet har lagt vægt på, at man forinden fiksering med bælte forgæves havde forsøgt at berolige ham ved at føre ham til sin stue og tilbudt ham beroligende medicin til frivillig indtagelse.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder endvidere, at udstrækningen af tvangsfikseringen opfyldte kravet om mindst indgribende foranstaltning. Nævnet har lagt vægt på, at var fikseret i 4 timer og 15 minutter, og at han blev løsnet, da han var faldet til ro.

har i forbindelse med anken til Sundhedsvæsenets Patientklagenævn anført, at der blev taget kvælertag på ham, og at han blev løftet og smidt ned på sengen, samt at der blev lagt en hovedpude over hans ansigt og presset til, så han ikke kunne få vejret. Puden blev først fjernet, da han havde fået injektionen.

Nævnet kan oplyse, at det af Psykiatrilovens § 4, stk. 3, fremgår, at tvang skal udøves så skånsomt som muligt og med størst mulig hensyntagen til patienten, således at der ikke forvoldes unødig krænkelse eller ulempe. Af stk. 4 fremgår, at tvang ikke må anvendes i videre omfang, end hvad der er nødvendigt for at opnå det tilsigtede formål.

Af overlægens udtalelse til sagen fremgår, at ikke blev grebet om halsen, men at der blev holdt en pude over ansigtet, men i nogle centimeters afstand fra ansigtet, således at han hele tiden uhindret kunne trække vejret. Grunden til at puden blev anvendt var, at han blev ved med at spytte. Ligeledes oplyste overlægen, at ikke fik afsprittet den nederste del af rygraden. På mødet i Det Psykiatriske Patientklagenævn i oplyste en sygeplejerske endvidere, at puden blev holdt foran hans ansigt for at beskytte personalet mod hans spytteri.

Der foreligger således modstridende oplysninger fra og overlægen vedrørende fremgangsmåden ved indgivelse af beroligende medicin og tvangsfikseringen. Nævnet finder herefter ikke tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at der blev taget kvælertag på , samt at han blev smidt ned på sengen og fik en pude presset ned i ansigtet.

Nævnet finder det således ikke godtgjort, at tvangsfikseringen og indgivelsen af beroligende medicin blev foretaget i strid med Psykiatrilovens § 4.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn kan på denne baggrund tiltræde den afgørelse, der er truffet af Det Psykiatriske Patientklagenævn ved den 20. februar 2003.