Klage over at medfødt hofteskred ikke blev konstateret på et tidligere tidspunkt

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere afdelingslæge <****> fra ortopædkirurgisk afdeling, <****> for hans behandling af <****> den 11. februar 2000, jf. lægelovens § 6.


Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere overlæge <****> fra børneafdelingen, <****>, for hendes behandling af <****> den 11. februar 2000.


Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere de læger på gynækologisk-obstetrisk afdeling, <****>, der var involveret i behandlingen af <****> den 11. februar 2000.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere praktiserende læge <****> for hans behandling af <****> den 19. og den 21. februar 2002 i konsultationen.

Hændelsesforløb

blev født den 9. februar 2000 ved kejsersnit på grund af underkropstilling (benene nederst i stedet for hovedet). Ved undersøgelsen efter fødslen fandt en jordemoder hofteklik uden sideangivelse (kan være tegn på medfødt hofteskred).

Den 11. februar 2000 blev undersøgt af overlæge fra børneafdelingen, der ved sin undersøgelse ikke fandt hofteklik, men ordinerede ultralydsscanning af hofterne. Samme dag blev undersøgt af afdelingslæge fra ortopædkirurgisk afdeling, og han fandt ingen tegn på hofteskred.


Ultralydsscanningen, som blev foretaget den 11. februar 2000 viste tegn på hofteskred. Der blev ikke i nyfødthedsperioden arrangeret opfølgende kontrol af hofterne.


Den 29. februar 2000 drøftede forældrene og overlæge forløbet i børneambulatoriet. trivedes, og hun blev afsluttet fra børneambulatoriet.


blev indlagt den 6. september 2001 på , hvor hun blev undersøgt af en læge, som konstaterede, at der var tale om et lille brok. Den følgende dag blev opereret, og operationen forløb ukompliceret.


Den 13. november 2001 blev set i børneambulatoriet. Anledningen var at dagplejen var bekymret, fordi gik med spredte arme, bøjning i hofterne og i knæene, og desuden var hun tilbøjelig til at sidde i W-stilling. En overlæge tilså hende og sendte hende til vurdering i fysioterapien. Samtidigt bad overlægen om at få fremskaffet ultralydsbeskrivelsen af en hofteundersøgelsen foretaget ved fødslen.


Den 19. februar 2002 henvendte forældrene sig med den nu to-årige til egen læge og klagede over, at hun havde kolik og turevise smerter i maven. Læge så for første gang og bemærkede, at gik med fuld støtte på begge ben. Læge fandt hende helt upåvirket, undersøgte hendes mave og så efter lyskebrok. Lægen forslog afføringsmiddel (Microlax). Læge så igen den 21. februar 2002, og denne gang på grund af akut hudsygdom.


Den 22. og 25. februar kom forældrene igen og konsulterede da den anden læge i læge s lægepraksis med klager over s gangfunktionen. Den 25. februar 2002 henviste lægen til børneambulatoriet.


Den 25. februar 2002 blev indlagt til observation for en betændelsestilstand i hofterne (coxit) efter, at hun tidligere på måneden var begyndt at halte uden at ville støtte på højre ben. En ultralydsundersøgelse af hofterne blev bestilt.


Den 26. februar 2002 blev ultralydsundersøgelsen gennemført og viste normale forhold uden ansamlinger. Røntgenundersøgelsen viste i modsætning hertil betydelig hofteskred på begge sider med skråtstillede ledhuler (bilateral hoftedysplasi).

Klagen

Der er klaget over følgende:


1. At ikke modtog en korrekt behandling den 11. februar 2000, herunder at der ikke blev planlagt kontrol.


Det er anført, at havde en medfødt hofteluksation (ortolaniklik), og at en ultralydsundersøgelse foretaget den 11. februar 2000 viste en skæv vinkel.


2. At i uge 8 i år 2002 ikke modtog en korrekt undersøgelse og behandling af læge .


Det er anført, at ikke havde tøjet af, og at læge blot ordinerede afføringsmiddel.

Nævnets afgørelse af 1. klagepunkt

Afdelingslæge fra ortopædkirurgisk afdeling, , har overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 11. februar 2000.

Overlæge fra børneafdelingen, , har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af den 11. februar 2000.

De læger på gynækologisk-obstetrisk afdeling, , der var involveret i behandlingen af den 11. februar 2000, har ikke overtrådt lægeloven.

Begrundelse

Det fremgår af perinatalskemaet af den 11. februar 2000, at der ved jordemoderens undersøgelse blev hørt hofteklik.

Det fremgår af ultralydsscanningen af den 11. februar 2000, at s højre og venstre hofteled blev undersøgt, og at ultralydsscanningen viste tegn på hofteskred på begge sider. Det fremgår, at ultralydsscanningen blev foretaget kl. 12.30, og at den var ordineret af overlæge .

Ifølge overlæge s udtalelse til sagen foretog hun den sædvanlige todages undersøgelse den 11. februar 2000 på barselsafdelingen. Ifølge udtalelsen fandt hun ved sin kliniske undersøgelse af ortalani-undersøgelsen normal. Videre fremgår det af udtalelsen, at indikationen for at foretage en ultralydsscanning af var, at hun var født i underkropsstilling, idet børn i denne fødselspræsentation som standard tilbydes ultralydsscanning af hofterne, og overlæge s navn blev ligeledes som standard benyttet af barselsafdelingen på rekvisitionen til røntgenafdelingen.

Nævnet kan oplyse, at det er kendt, at børn der fødes i underkropsstilling/sædestilling har en øget risiko for at lide af medfødt hofteskred. Nævnet kan videre oplyse, at påvist hofteklik ved undersøgelsen af hofterne er et klinisk tegn på, at medfødt hofteskred er til stede.

Det fremgår af ultralydsscanningen af den 11. februar 2000, at svaret var stilet til gynækologisk-obstetrisk afdeling.


Det fremgår af kardex af den 11. februar 2000, at en sygeplejerske havde noteret, at s hofter klikkede efter fødslen, og at hun havde været til ultralydsscanning, som havde vist en ”skæv vinkel”. Af kardexnotatet fremgår det, at ”disse” læger mente, at skulle i skinne, men at hun var set af en ortopædkirurg, som afkræftede dette.

Ifølge administrerende overlæge s udtalelse til sagen gennemgik han i januar 2003 s samt hendes moders journal og fandt en ultralydsbeskrivelse af s hofter dateret den 11. februar 2000, men udskriftsdatoen var den 27. februar 2002. Endvidere fremgår det af udtalelsen, at administrerende overlæge kontaktede IT-afdelingen, som oplyste, at man i det interne registreringssystem kan se, at der fra røntgenafdelingens side den 15. februar 2000 er foretaget en udskrift af ultralydsscanningen fra den 11. februar 2000. Det kan dog ikke oplyses til hvilken printer, udskriften er gået til, hvorfor det ikke er muligt at sige, hvilken afdeling, der modtog svaret på ultralydsscanningen fra den 11. februar 2000.

På denne baggrund finder nævnet det ikke tilstrækkeligt godtgjort, at de læger på gynækologisk-obstetrisk afdeling, , der var involveret i behandlingen af den 11. februar 2000, har handlet under normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Nævnet finder endvidere, at overlæge fra børneafdelingen, , har handlet i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 11. februar 2000.

Det fremgår af skemaet til brug for undersøgelse af hofteskred, at afdelingslæge den 11. februar 2000 undersøgte , idet der ved den kliniske undersøgelse efter fødslen var mistanke om hofteskred hos . Videre fremgår det, at afdelingslæge ved sin undersøgelse ikke fandt tegn på hofteskred hverken på højre eller venstre side.

Ifølge afdelingslæge s udtalelse til sagen indsamlede han omkring kl. 15.00 den 11. februar 2000 de indkomne tilsynssedler, hvilket vil sige, at han undersøgte ca. kl. 15.30. Ifølge udtalelsen ville svaret på ultralydsscanningen, som blev fortaget samme dag kl. 12.30, først indløbe til afdelingen den følgende dag.

Det er nævnets opfattelse, at afdelingslæge burde have orienteret sig om de fund, der var gjort ved ultralydsundersøgelsen, før han drog den konklusion, at der ikke var tegn på hoftelidelse, idet han var bekendt med, at hun samme dag havde fået foretaget ultralydsscanning af hofterne.


Nævnet kan oplyse, at vurdering af nyfødte mistænkt for medfødt hofteskred omfatter viden om arvelige dispositioner til medfødte hoftelidelser. Endvidere er oplysninger om graviditetsforløb, fosterstilling ved fødslen og selve fødselsforløbet vigtige, da der kan være forhold, der indicerer en øget risiko for hoftelidelse. Ved den kliniske undersøgelse vurderes hoftesymmetri, bevægeudslag, og der udføres tests for muligt ledskred (eksempelvis Barlow, Ortolanis test). Medfødt hofteskred forekommer ofte kun i det ene hofteled, hvorfor der ved klinisk undersøgelse ofte kan påvises forskellige fund i hofterne. Ved klinisk vurdering af børn med medfødt hofteskred i begge hofteled er der en risiko for at tilstanden ikke erkendes, da forholdene er ens. Ultralydsundersøgelse af hofter ved mistænkt medfødt hoftelidelse er et væsentligt supplement til den kliniske vurdering og er i mange tilfælde afgørende for diagnose, kontrol og behandling.


På denne baggrund finder nævnet, at afdelingslæge ikke har handlet i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 11. februar 2000 på ortopædkirurgisk afdeling, .

Nævnets afgørelse af 2. klagepunkt

Praktiserende læge har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af den 19. og den 21. februar 2002 i konsultationen.

Begrundelse

Det fremgår af journalen af den 19. februar 2002, at havde kolik i maven, at der ikke var brok, og at hun legede og gik normalt. Videre fremgår det, at hun var ”blegnæbbet”, og at læge ville forsøge behandling med afføringsmiddel i form af microlax.

Det fremgår af journalen af den 21. februar 2002, at havde psoriasis, og at læge henviste til hudlæge.


Ifølge læge udtalelse til sagen gik selv med fuld støtte på begge ben, da han undersøgte hende den 19. februar 2002, og at han hverken denne dag eller den 21. februar 2002 undersøgte hendes hofter, blandt andet fordi han vidste, at hun blev fulgt på børneafdelingen på for dårlig motorisk udvikling.

Det er nævnets opfattelse, at der ved undersøgelserne den 19. februar og den 21. februar 2002 i henhold til journalen ikke forelå sådanne omstændigheder, at en alvorlig hoftelidelse kunne mistænkes.


På denne baggrund finder nævnet, at læge har handlet i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 19. og den 21. februar 2002 i konsultationen.