Klage over at nethindeløsning blev opdaget for sent

 

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere overlæge A for hans behandling af <****> den 24. januar 2002 i øjenambulatoriet, <****>.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere overlæge B for hans information til <****> den 25. juni 2003 på øjenafdelingen, <****>.

Hændelsesforløb

Den 5. december 2001 blev henvist fra øjenafdelingen, til øjenafdelingen, , på grund af blødninger i venstre øjets glaslegeme.

Den 24. januar 2002 blev tilset af overlæge A i øjenambulatoriet, . Overlægen fandt tegn på gentagne blødninger i venstre øje, og der blev aftalt operation i lokal bedøvelse med fjernelse af den bagerste del af glaslegemet.

Den 25. juni 2003 blev indlagt på øjenafdelingen, . Samme dag blev hun tilset af overlæge B, der ved undersøgelse konstaterede, at glaslegemeblødningen var suget op, og at der nu var en nethindeløsning, som omfattede centrum af nethinden. Endvidere var der lidt grå stær. Overlæge B informerede om operation herfor, og tilkendegav, at hun var interesseret i operation.

Den 27. juni 2003 fik foretaget operationen, hvor der først blev gennemført en operation for grå stær med fjernelse af linsen, derefter blev der foretaget operation af glaslegemet, hvor glaslegemevæsken blev erstattet med silikoneolie. Efter operationen var nethinden på plads og forholdene tilfredsstillende.

Ved kontrol i øjenambulatoriet, , den 3. juli 2003 var forholdene fortsat tilfredsstillende, og det blev aftalt, at skulle gå til kontrol hos egen øjenlæge første gang 3 til 4 uger efter besøget i ambulatoriet, medmindre der opstod gener. Endvidere blev der aftalt indkaldelse til undersøgelse i ambulatoriet på øjenafdelingen, , efter 3 til 4 måneder.

Klagen

Der er klaget over følgende:

1. At lægerne ikke fandt grundlag for at opererede på et tidligere tidspunkt.

Det er herved anført, at såfremt var opereret på et tidligere tidspunkt, ville hun ikke have udviklet nethindeløsning

2. At lægerne ikke forud for operationen informerede om de risici, der var forbundet med operationen.

Nævnets afgørelse af 1. klagepunkt

Overlæge har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af den 24. januar 2002 i øjenambulatoriet, .

Begrundelse

Det fremgår af journalen, at den 24. januar 2002 blev tilset af overlæge A i øjenambulatoriet, , idet hun var blevet henvist fra på grund af blødning i venstre øjes glaslegeme. Overlæge A optog indledningsvis sygehistorie og noterede, at havde dårlig blodcirkulation i benene, hvorfor hun fik let blodfortyndende medicin ("hjertemagnyl"). Endvidere havde hun tidligere haft normalt syn, men sidste sommer havde hun oplevet en lignende episode med synssløring for sit venstre øje. Synet klarede da op i løbet af et par dage.

Nævnet kan oplyse, at en pludselig, ikke-traumatisk blødning i øjets glaslegeme kan have flere årsager, hvoraf de hyppigste er sukkersyge, blodprop i nethindens store, såkaldt centrale vene (blodåre), centralvenetrombose), eller en af dennes større forgreninger, såkaldt grenvenetrombose, blødning fra en forkalket pulsåre ved den aldersbetingede maculadegeneration ("forkalkning i den "gule plet"") samt blødning fra en rift i nethinden som led i henfald (degeneration) af glaslegemet. Da en rift i en del tilfælde kan føre til en nethindeløsning (amotio retinae), er det vigtigt at undersøge for en sådan, hvis anden, åbenbar årsag til blødningen ikke kan findes.

Videre fremgår det af journalen, at overlæge A foretog en objektiv undersøgelse og fandt, at der hverken var tegn på nethindeudtynding af den type, der disponerer til rifter (såkaldt lattice-degeneration), eller aldersbetinget maculadegeneration. Den nedre del af venstre nethinde kunne ikke fuldt overskues på grund af en ældre blodansamling, men i den øvrige nethinde sås ikke rifter eller nethindeløsning. Overlæge A foretog herefter en ultralydsundersøgelse af venstre øjes indre, og undersøgelsen viste en afløsning af glaslegemet ("afløst corpus"). Ultralydsbilledet tydede på, at glaslegemet var tæt forbundet med synsnerven, som det blandt andet ses ved abnorme blodkarnydannelser i forløbet af vene-blodprop i glaslegemet.

Nævnet kan oplyse, at afløsning af glaslegemet er en almindelig aldersforandring, men ikke nethindeløsning.

Overlæge A vurderede ifølge journalen, at den mest sandsynlige årsag til de to tilfælde af glaslegemeblødning var en mindre grenvenetrombose.

Nævnet kan oplyse, at der ved 20-30 % af øjne med grenvenetrombose sker en fremvækst af abnorme blodkar på nethindens overflade, og at disse hyppigt giver anledning til blødning i glaslegemet. Disse glaslegemeblødninger opsuges som regel spontant (naturligt) i løbet af 9-12 måneder, og i dette tidsrum skader blødningen ikke øjet. Det er der anerkendt praksis at afvente en spontan opklaring af glaslegemet i tilfælde med grenvenetrombose.

Det fremgår af journalen, at overlæge A tillige fandt forhold, der talte imod et spontant svind af blødningen samt mulighed for nye blødninger. blev orienteret om tilstanden, og hun tilkendegav, at hun var "stærkt generet af tilstanden", hvorfor der blev informeret om fordele og ulemper ved operation. Herefter blev der aftalt operation, og i forbindelse hermed noterede overlægen i journalen, at var velegnet til hurtig indkaldelse ved afbud.

Det fremgår af den administrerende overlæges udtalelse til sagen, at s tilstand ikke blev betragtet som hastende, hvorfor hun først blev indlagt til operation den 25. juni 2003. Den lange tid skyldtes ifølge den administrerende overlæge afdelingens kapacitetsproblemer på grund af mange tilfælde med blindhedstruede patienter.

Det kan oplyses, at Patientklagenævnet ikke har kompetence til at tage stilling til resursespørgsmål, herunder kapacitetsproblemer.

Nævnet finder herefter, at overlæge A handlende i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig, idet han på baggrund af sygehistorien og fundene relevant fandt indikation for operation, hvorfor han skrev op til operation, herunder noterede at hun ved afbud var velegnet til hurtig indkaldelse.

Nævnets afgørelse af 2. klagepunkt

Overlæge B har ikke overtrådt lov om patienters retsstilling ved sin information til den 25. juni 2003 på øjenafdelingen, .

Begrundelse

Det fremgår af journalen, at den 25. juni 2003 blev indlagt på øjenafdelingen, , med henblik på operation for blødning i øjets glaslegeme. Samme dag blev undersøgt af overlæge B, der i venstre øje fandt grå stær samt en udbredt nethindeløsning, der yderligere var kompliceret af ansamling af specielle arvævsdannelser i glaslegemet helt fortil (anterior PVR).

Nævnet kan oplyse, at ansamling af specielle arvævsdannelser i glaslegemet helt fortil i forbindelse med nethindeløsning, er en særligt frygtet komplikation, der udvikler sig efter nogen tids bestående nethindeløsning, og indebærer en ringe udsigt til synsforbedring ved operation.

Videre kan nævnet oplyse, at når der foreligger nethindeløsning samt ansamling af specielle arvævsdannelser i glaslegemet helt fortil, må man for at kunne bringe den afløste nethinde på plads fjerne det sygeligt forandrede væv effektivt, og for at kunne komme til her, er det nødvendigt forlods at fjerne linsen (lensektomi). For derefter at sikre indheling af den afløste nethinde, må denne i en periode støttes af en boble af silikonolie, der indsprøjtes i øjet efter fjernelsen af glaslegemet, og man må yderligere forebygge fremkomsten af nye rifter i nethinden ved at placere et smalt bånd af silikone uden på øjet, en såkaldt cerclage.

Det fremgår af journalen, at overlæge B orienterede om fundene, samt at synsfunktionen på venstre øje ved en operationen med sikkerhed ikke ville blive normal, men måske lidt bedre. Endvidere forklarede han om operationsmetoden, samt de komplikationer, der kunne opstå ved operationen, herunder silikonerelaterede komplikationer. oplyste herefter, at hun var interesseret i operationen.

Det fremgår af overlæge Bs udtalelse til sagen, at han blandt andet informerede om, at der ved anvendelse af silikoneolie kunne være risiko for, at tilstanden kunne ændres fra et blindt smertefrit øje til et blindt smertefuldt øje.

Nævnet finder herefter, at overlæge B på tilstrækkelig vis og i overensstemmelse med reglerne herom informerede om operationen samt de risici, der var forbundet hermed.