Klage over brud på tavshedspligt i forbindelse med samtale med patients søster

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere at praktiserende læge <****> har videregivet oplysninger om <****> den 30. januar 2003 til dennes søster.

Hændelsesforløb

I perioden 1995 til 1996 var indlagt på psykiatrisk afdeling i en svær tilstand af forfølgelsesvanvid (paranoid tilstand), hvor hun tillige havde tilskyndelse til at slå et andet menneske ihjel (homocide impulser)

Den 28. januar 2003 blev udskrevet fra psykiatrisk afdeling, , hvor hun havde været indlagt med henblik på abstinensbehandling med Fenemal i forbindelse med aftrapning for misbrug af afhængighedsskabende lægemidler (benzodiazepiner). lod sig udskrive før den planlagte behandling var afsluttet.

Den 30. januar 2003 kontaktede s søster telefonisk praktiserende læge og oplyste, at dagen før telefonisk skulle have truet hende og familien på livet. Søsteren oplyste, at hun vidste, at stod på venteliste til indlæggelse på psykiatrisk afdeling, og hun bad lægen være behjælpelig med indlæggelsen. Lægen fandt, at det ikke kunne udelukkes, at havde en abstinenspsykose, og ved konsultation samme dag fandt lægen, at ikke fremtrådte psykotisk. Lægen gav en ny henvisning til den psykiater, hun tidligere havde konsulteret.

Klagen

Der er klaget over følgende:

• at praktiserende læge har tilsidesat sin tavshedspligt ved uden s samtykke at have videregivet helbredsoplysninger om hende til hendes søster i begyndelse af februar 2003.

Det er herved anført, at praktiserende læge blandt andet oplyste til s søster, at havde været indlagt på en afdeling, og at hun var stukket af derfra.

Nævnets afgørelse af klagen

Praktiserende læge har ikke overtrådt lov om patienters retsstilling ved videregivelse af helbredsoplysninger om til dennes søster den 30. januar 2003.

Begrundelse

Det fremgår af journalen den 30 januar 2003, at s søster telefonisk kontaktede praktiserende læge og oplyste, at dagen inden telefonisk havde truet hende og den øvrige familie på livet. skulle angiveligt have sagt, at hun ville komme at slå familien ihjel. Det fremgår endvidere af journalen, at lægen noterede, at søsteren var urolig og bange, hun bad om lægens hjælp, og hun bad om at lægen kontaktede søsteren. Lægen fandt, at det ikke kunne udelukkes, at havde en abstinenspsykose, og hun lovede at vurdere , som havde en tid hos hende senere samme dag.

Praktiserende læge har til sagen udtalt, at søsteren ved sin telefoniske henvendelse den 30. januar 2003, spurgte om hun kunne foranledige, at kunne blive indlagt på psykiatrisk afdeling, og hun orienterede lægen om, at hun vidste, at stod på venteliste til indlæggelse på psykiatrisk afdeling. Herved fik lægen indtryk af, at søsteren var orienteret om s aktuelle tilknytning til psykiatrisk afdeling, . Søsteren gav endvidere lægen detaljerede oplysninger om familiens forhold, som lægen genkendte fra sin kontakt med patienten, hvilket overbeviste lægen om, at søsteren var at betragte som en nær pårørende til .

Praktiserende læge har endvidere til sagen udtalt, at hun vurderede, at kunne befinde sig i en særdeles farlig tilstand, som kunne kræve hendes vurdering og eventuelle indgriben med tvangsmæssig foranstaltning til følge. havde netop været indlagt til afvænning for brug af afhængighedsskabende medicin (benzodiazepin), og hun havde ladet sig udskrive før det var planlagt og var derfor ikke mere under observation for udvikling af sent forekommende abstinenser, som kunne udvikle sig til en psykotisk tilstand. Den tilskyndelse, tidligere havde haft i perioden 1995 til 1996, til at slå et andet menneske ihjel, var dengang formentlig opstået som følge af alkokol– og medicinoverforbrug, og lægen frygtede derfor, at aktuelt var i en lignende tilstand.

har til sagen oplyst, at kun hendes bror og mor kendte til hendes indlæggelse i januar 2003 på psykiatrisk afdeling, .

Læge har ikke bestridt, at hun til s søster videregav oplysning om, at tidligere havde været indlagt på psykiatrisk afdeling, , og at hun havde ladet sig udskrive før det var planlagt.

Nævnet kan oplyse, at en patient har krav på, at sundhedspersoner iagttager tavshed om, hvad de under udøvelsen af deres hverv erfarer eller får formodning om angående helbredsforhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger.

For at der kan være tale om en fortrolig oplysning, skal to forhold være opfyldt: For det første skal oplysningen være fortrolig på grund af dens karakter, for det andet skal oplysningen være fortrolig i den forstand, at omverdenen ikke allerede kender til den.

Det er nævnets opfattelse, at læge videregav fortrolige oplysninger vedrørende til dennes søster, idet oplysning om tidligere hospitalsindlæggelse og oplysning om, at havde ladet sig udskrive inden behandlingen var afsluttet, må anses for at være fortrolige oplysninger i lovens forstand.

Det er imidlertid nævnets opfattelse, at idet lægen var orienteret om, at søsteren vidste, at stod på venteliste til indlæggelse på psykiatrisk afdeling, var det berettiget af lægen at antage, at søsteren var vidende om s aktuelle tilknytning til psykiatrisk afdeling, . Nævnet lægger her til grund, at lægen måtte antage, at søsterens viden om s aktuelle tilknytning til psykiatrisk afdeling, også omfattede viden om den tidligere indlæggelse og udskrivelse fra psykiatrisk afdeling, i januar 2003. Det er således nævnets opfattelse, at læge ikke videregav oplysninger, der var fortrolige i lovens forstand, idet s søster allerede inden videregivelsen var oplyst om de pågældende forhold.

På den baggrund finder Patientklagenævnet det ikke godtgjort, at læge uberettiget videregav fortrolige oplysninger om til dennes søster den 30. januar 2002.