Klage over manglende iværksættelse af tandregulering

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere specialtandlæge <****> for hendes behandling af <****> i perioden fra den 18. marts 1998 til den 22. maj 2003 i <****> Kommunale Tandpleje.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere specialtandlæge <****> for hans behandling af <****> den 22. maj 2003 i <****> Kommunale Tandpleje.

Hændelsesforløb

blev den 18. marts 1998 undersøgt af specialtandlæge med henblik på tandreguleringsbehandling. Specialtandlægen fandt, at tandstillingen skulle observeres fremover.

Den 9. december 1998 blev undersøgt af anden specialtandlæge, der journalførte, at tandskiftet skulle observeres.

Den 8. november 2001 og den 9. oktober 2002 blev igen undersøgt af specialtandlæge . Ved den sidste konsultation blev det besluttet, at der ikke var afvigelser i tandstillingen, der kunne udløse tilbud om tandreguleringsbehandling i kommunalt regi.

Den 19. februar 2003 kontaktede s mor den kommunale tandpleje, da hendes datter var ked af sin tandstilling. Specialtandlæge undersøgte den 7. april 2003 igen, og hun fastholdt sin beslutning om ikke at tilbyde tandreguleringsbehandling, men hun tilbød at reducere mellemrummet mellem 1+1 (de store fortænder i overkæben) med plast.

Da familien ikke kunne acceptere afslaget på tilbud om tandregulering, tilbød specialtandlæge , at kunne blive undersøgt af en kollega.

Den 22. maj 2003 blev undersøgt af specialtandlæge , der ej heller fandt indikation for tandreguleringsbehandling i kommunalt regi.

Klagen

Der er klaget over følgende:

• At der ikke er fundet indikation for iværksættelse af tandreguleringsbehandling i kommunalt regi.

Nævnets afgørelse af klagen

Specialtandlæge har ikke overtrådt lov om tandlæger ved sin behandling af i perioden fra den 18. marts 1998 til den 22. maj 2003 i Kommunale Tandpleje.

Specialtandlæge har ikke overtrådt lov om tandlæger ved sin behandling af den 22. maj 2003 i Kommunale Tandpleje.

Begrundelse

Patientklagenævnet kan oplyse, at tandlæger i den kommunale tandpleje ved deres vurdering af, om der for en patient foreligger indikation for tandreguleringsbehandling, skal følge Sundhedsstyrelsens retningslinier herom, der findes i et bilag med regler for ortodontivisitation og ortodontiindikationer til Sundhedsministeriets bekendtgørelse nr. 205 af 22. marts 2001 om tandpleje.

Af Sundhedsministeriets bekendtgørelse nr. 205 af 22. marts 2001 om tandpleje med bilag om "Regler for ortodontivisitation og ortodontiindikationer" fremgår blandt andet, at tandreguleringsbehandling kan tilbydes for "at forebygge og behandle"..."forudsigelige eller eksisterende risici for fysiske skader". Afsnit II omtaler risiko for funktionsforstyrrelser og afsnit III omtaler risiko for psykosociale belastninger.

Afgørelsen af, om der foreligger indikation for tandreguleringsbehandling, beror således på et skøn.

blev ifølge journalen undersøgt for tandstillingsfejl flere gange, senest som næsten 14-årig. Ifølge journalen kom specialtandlægerne ved samtlige undersøgelser til den konklusion, at der aktuelt og på sigt ikke var faglig begrundelse for at tilbyde hende tandregulering i kommunal tandpleje.

s tandstillingsfejl og bidudvikling er således fulgt over en periode på cirka 5 år.

Det er på baggrund af en gennemgang af de foreliggende gipsmodeller nævnets opfattelse, at der i højre side i sammenbiddet ses en forskydning mod overbid svarende til ca.1/2 tandbredde (distal okklusion) og i venstre side en forskydning mod overbid svarende til en hel tandbredde.

Videre er det nævnets vurdering, at der på fortænderne i overkæben kan måles et overbid i horisontal retning på 5.5 mm og i lodret retning (vertikalt overbid) på 5 mm uden påbidning af ganeslimhinden bagved overkæbens fortænder.

Det fremgår af journalen, at størrelsen på overbiddet i vandret og lodret retning i hele observationsperiode har været uændret, samtidig med, at der hverken er konstateret læbefang eller påbidning af tandkødet.

Tillige er det nævnets opfattelse, at alle overkæbens fortænder fremstår med små mellemrum. De store fortænder i midten (1+1) står endvidere let kippet med tandkronerne i retning mod siden (distalt kippet) samtidig med, at de er drejet en smule mod midten (mesialt roteret).

Det er nævnets vurdering, at positionen af de øvrige fortænder tilnærmelsesvis er korrekte.

Det er endelig nævnets vurdering, at der i underkæbefronten kan ses små mellemrum mellem fortænderne.

Nævnet finder, at ingen af de ovennævnte afvigelser imidlertid indebærer nogen af de risici, der er omtalt i sundhedsstyrelsens visitationskriterier for tandregulering i kommunal tandpleje.

Således finder nævnet, at tandstilling aktuelt eller på sigt ikke indebærer risiko for skader på tænder og omgivende væv, risiko for funktionsforstyrrelser eller risiko for psykosociale belastninger.

Det er vedrørende risikoen for psykosociale belastninger nævnets vurdering, at s tandstilling ikke er så afvigende, at den falder udenfor den normale variation. Tandstillingen kan således efter nævnets vurdering ikke siges at være invaliderende.

Nævnet kan oplyse, at en risikovurdering af en given tandstillingsfejl ifølge Sundhedsstyrelsens retningslinier altid skal omfatte et aktuelt skøn og en vurdering på sigt.

I s tilfælde blev bidforholdene observeret i 5 år, hvor især ændringer af størrelsen af overbiddet i vandret og lodret retning har været genstand for en vurdering (Risikovurdering for senskader). Der skete i observationsperioden ikke ændringer.

Det er på den baggrund nævnets vurdering, at det var relevant at antage, at tilstanden fremover også ville holde sig stabil.

Sammenfattende finder nævnet, at specialtandlæge og specialtandlæge ikke har udvist manglende omhu og samvittighedsfuldhed ved undersøgelsen af .