Klage over manglende konstatering af hjerneblødning

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere reservelæge <****> for hendes behandling af <****> den 11. juni 2002 på skadestuen, <****>, jf. lægelovens § 6.

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere reservelæge <****> for hendes journalføring af behandlingen af <****> den 11. juni 2002 på skadestuen, <****>, jf. lægelovens § 13, stk. 2.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere overlæge <****> for hendes behandling af <****> den 11. juni 2002 på skadestuen, <****>.

Hændelsesforløb

Den 11. juni 2002 blev bragt til skadestuen, , på grund af opkastninger. På skadestuen blev tilset af en reservelægevikar, der efter at have fortaget en undersøgelse konfererede med overlæge , der mente, at der var tale om et maveonde, og at kunne sendes hjem uden behandling.

Senere samme dag henvendte sig igen på skadestuen, , på grund af voldsom svimmelhed, der blev forværret i siddende stilling og medførte kvalme samt opkastninger og pressende hovedpine. blev tilset af reservelæge , der på baggrund af en undersøgelse fandt, at der ikke var grundlag for yderligere undersøgelser, og at der var tale om en infektion på balancenerven (neuritis vestibularis). Hun sendte hjem med tablet Sepan.

havde efterfølgende fortsat gangbesvær, havde svært ved at bruge venstre arm samt var træt og havde talebesvær. blev indlagt på en 15. august 2002, hvor en MR-scanning viste følger efter en hjerneblødning.

Klagen

Der er klaget over følgende:

• At lægerne ikke undersøgte og behandlede korrekt, idet det ikke blev konstateret, at han havde en hjerneblødning.

Nævnets afgørelse af klagen

Reservelæge har overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 11. juni 2002 på skadestuen, .

Reservelæge har overtrådt lægelovens § 13, stk. 2, ved sin journalføring af behandlingen af den 11. juni 2002 på skadestuen, .

Overlæge har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af den 11. juni 2002 på skadestuen, .

Begrundelse

Det fremgår af journalen, at den 11. juni 2002 blev bragt til skadestuen, , idet han havde fået kraftig kvalme samt hovedpine og kvalme. Han blev tilset af en reservelægevikar, der foretog en objektiv undersøgelse, hvorved det blev konstateret, at var orienteret i tid, sted og egne data, og at han kunne gå uden støtte. Endvidere var temperatur, blodtryk og puls normal, ligesom blodprøverne og hjertekardiogram var normalt. Herudover var der normal kraft og reflekser i arme og ben.

Videre fremgår det af journalen, at blev observeret i 5 timer, og at han først ikke kunne lade vandet, men at problemet løste sig selv i løbet af nogle timer. Reservelægevikaren konfererede med overlæge , der på baggrund af sygehistorien og den objektive undersøgelse fandt, at der tydede på maveonde, og at der ikke var indikation for indlæggelse. blev orienteret om, at han skulle kontakte egen læge ved forværring af tilstanden.

Det er nævnets opfattelse, at sygehistorien, den kliniske undersøgelse samt blodprøverne ikke gav mistanke om en alvorlig sygdom, herunder hjerneblødning.

Nævnet finder herefter, at overlæge på baggrund af en relevant sygehistorie og objektiv undersøgelse handlede i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard, da hun vurderede, at der ikke var tegn på en behandlingskrævende lidelse.

Videre fremgår det af journalen, at 7 timer senere atter blev bragt ind på skadestuen, , idet han var meget svimmel. blev tilset af reservelæge , der indledningsvis optog sygehistorie og noterede, at svimmelheden blev beskrevet som sejlende, og at han gerne ville lukke øjnene hele tiden. Endvidere befandt sig bedst i liggende stilling, idet han blev meget svimmel og fik kvalme samt opkastninger, når han satte sig op. Der var ingen hørenedsættelse eller tinnitus.

Det fremgår endvidere af journalen, at reservelæge foretog en undersøgelse, hvorved hun konstaterede, at var påvirket af svimmelhed, og at han ikke kunne sætte sig op. Der var pæne farver og fri respiration. Endvidere var tør og varm, og puls, temperatur og blodtryk var normal.

Det fremgår af reservelæge s udtalelse til sagen, at hun gennemførte en fuld klinisk undersøgelse, og at der blev fundet normale forhold, bortset fra at der ved øjenundersøgelse var uvilkårlige, ensartede øjenbevægelser (nystagmus), og at hun valgte ikke at notere de samme ikke-positive fund, som var konstateret om formiddagen.

Nævnet finder, at reservelæge burde have journalført de væsentligste neurologiske fund såsom bevidsthedsniveau, kranienerver samt arme og ben, idet s tilstand var forværret, derved at han ikke længere kunne sidde op på grund af svimmelhed.

Endvidere fremgår det af journalen, at reservelæge vurderede, at der var tale om en infektion på balancenerven, og at hun sendte hjem med tablet Sepan.

Det er nævnets opfattelse, at symptomer i form af akut indsættende svimmelhed, kvalme, opkastninger og nystagmus bør medføre mistanke om blodprop/blødning i hjernen (hjernestammen/lillehjerne).

Nævnet finder herefter, at reservelæge har handlet under normen for almindelig anerkendt faglig standard, idet hun burde have indlagt til observation for akut sygdom i centralnervesystemet, idet tilstanden var forværret i forhold til første henvendelse på skadestuen, og årsagen til tilstanden var uafklaret.