Klage over manglende røntgenundersøgelse

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere administrerende overlæge <****> for hans delegation af opgaver og udarbejdelse af instruks til den lægestuderende, som virkede som vikar for reservelæge den 25. marts 2002 på skadestuen, <****>.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere overlæge <****> for hans behandling af <****> den 25. marts 2002 på skadestuen, <****>.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere overlæge <****> for hans journalføring af behandlingen af <****> den 25. marts 2002 på skadestuen, <****>.

Hændelsesforløb

Den 25. marts 2002 blev indbragt på skadestuen, efter at han var blevet ramt af murbrokker fra et væltet tag. Der blev ved undersøgelsen fundet et stort sår på højre underben men ingen tegn på brud. blev indlagt akut på, og efterfølgende fik han foretaget rensning og syning af såret i fuld narkose. Der blev endvidere ordineret forebyggende antibiotisk behandling.

Den 27. og 28. marts 2002 blev ifølge journalen undersøgt af en overlæge på afdelingen, som fjernede drænet fra såret og konstaterede, at der ikke var tegn på infektion eller vævsdød (nekrose). Det blev endvidere konstateret, at hævelsen var aftagende, og blev instrueret om, at han skulle vente ca. en uge med at støtte på benet.

Den 24. april 2002 henvendte sig på , da han ikke havde kunnet støtte på benet siden ulykken den 25. marts 2002. Det blev foretaget røntgenundersøgelse, hvorved det blev konstateret, at der var brud på underbensknoglen under huddefekten og muligvis en revne i den nederste del af lægbenet svarende til den ydre ankelkno.

Klagen

Der er klaget over følgende:

• At ikke blev tilstrækkeligt undersøgt og behandlet, idet man overså, at han havde pådraget sig et brud på højre ben.

Det er herved anført, at man burde have foretaget røntgenundersøgelse af benet.

Nævnets afgørelse af klagen

Administrerende overlæge har ikke overtrådt lægeloven ved sin delegation af opgaver og udarbejdelse af instruks til den lægestuderende, som virkede som vikar for reservelæge den 25. marts 2002 på skadestuen, .

Overlæge har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af den 25. marts 2002 på skadestuen, .

Overlæge har ikke overtrådt lægeloven ved sin journalføring af behandlingen af den 25. marts 2002 på skadestuen, . Nævnet finder dog, at det havde været hensigtsmæssigt, om overlæge havde sørget for, at det fremgik af journalen, at han tillige havde set i skadestuen.

Begrundelse

Det fremgår af journalen, at der ved undersøgelsen i skadestuen blev fundet et 3-kantet sår (5 x 8 cm) fortil på højre underben med en 10 cm lang svær hudafskrabning opadtil. Det blev klinisk vurderet, at der ikke var noget brud. Der blev ordineret smertestillende behandling samt antibiotika, og det stærkt forurenede sår blev renset. Det blev endvidere besluttet, at såret skulle revideres i fuld narkose. Undersøgelsen i skadestuen blev foretaget af en medicinstuderende

Den medicinstuderende har anført, at han ved den kliniske undersøgelse af undersøgte for hævelse, misfarvning, fejlstilling og konturspring, direkte og indirekte ømhed. På baggrund af undersøgelsen blev der ikke fundet indikation for at foretage røntgenundersøgelse.

Nævnet kan oplyse, at nævnet ikke har kompetence til at behandle klager over behandling foretaget af en medicinstuderende, men at nævnet kan tage stilling til, om den læge, som havde ansvaret for den studerendes behandling, har udvist tilstrækkelig omhu ved delegationen af opgaver til den studerende og ved udarbejdelsen af sin instruks.

Ifølge Sundhedsstyrelsens skrivelse af 30. maj 2001 til landets sygehuse, påhviler det den for afdelingen ansvarlige overlæge at sørge for, at lægevikaren har de fornødne kvalifikationer til at udføre det arbejde, vedkommende ansættes til. Endvidere påhviler den for afdelingen ansvarlige overlæge at sørge for, at der på afdelingen foreligger de nødvendige instrukser, der over for lægevikaren klart angiver, hvilke opgaver denne må påtage sig, samt at der på afdelingen foreligger de nødvendige instrukser, der klart angiver hvornår og i hvilke situationer vikaren skal kontakte enten overlægen eller en anden på afdelingen ansat læge.

Ifølge Sundhedsstyrelsens vejledning af 20. november 2000 om udfærdigelse af instrukser, skal instrukser forefindes i skriftlig form.

Den medicinstuderende har anført, at han på daværende tidspunkt var medicinstuderende på 10. - 11. semester og fungerede som vikar for reservelæge på kirurgisk afdeling i perioden fra den 1. december 2001 til 31. marts 2002.

Det fremgår af den udfærdigede instruks for medicinstuderende ved behandlingen på skadestuen, , i hvilke situationer den medicinstuderende altid skal konferere med bagvagten. Det fremgå endvidere af instruksen, at pligten til at konferere med en bagvagt ved den mindste tvivl om diagnose eller behandling indskærpes overfor den medicinstuderende, da denne ikke har et selvstændigt lægeligt ansvar.

Nævnet finder, at administrerende har udvist tilstrækkelig omhu og samvittighedsfuldhed ved sin delegation af opgaver og udarbejdelse af instruks til den lægestuderende, som virkede som vikar for reservelæge den 25. marts 2002 på skadestuen, .

Det fremgår af journalen den 25. marts 2002, at der var tale om et sår med hudlap hen over skinnebenet, og at overlæge foretog rensning af såret i fuld narkose. Det blev ved operationen konstateret, at knoglen var blottet på et 2 x 4 cm. stort område. Ved operationen blev der samlet knoglehinden hen over dette. Det lykkedes at lukke såret ved operationen. Der blev efter operationen ordineret forebyggende behandling med antibiotika i yderligere to dage.

Overlæge har anført i sin udtalelse, at han først så , da han lå på operationsbordet. Det er endvidere anført, at der ikke i operationsbeskrivelsen er noteret noget om diskontinuitet i knoglestrukturen, som var synlig i bunden af såret.

Det fremgår af sygeplejekardex, at blev set af overlæge , som vurderede, at han skulle i fuld narkose med henblik på revision af såret.

Det er på baggrund af de foreliggende oplysninger nævnets vurdering, at der ikke har foreligget tydelige tegn på brud ved den kliniske undersøgelse.


Det er endvidere nævnets vurdering, at der ikke alene på baggrund af oplysningerne om, at var blevet ramt af murbrokker fra et væltet tag, var indikation for at foretage røntgenundersøgelse, når der forelå en klinisk undersøgelse, der ikke tydede på, at der var tale om et brud.


Nævnet kan oplyse, at når man taler om, at højenergitraumer kan udløse røntgenundersøgelse uanset de kliniske tegn er der typisk tale om faldulykker fra betydelig højde eller voldsomme trafikulykker, hvor der er en diskrepans imellem de kliniske observationer og det konstaterede højenergitraume.

Nævnet finder herefter, at den behandling modtog af overlæge ikke var under normen for almindelig anerkendt faglig standard, herunder at overlæge ikke foranledigede, at der blev foretaget røntgenundersøgelse.

Nævnet finder dog, at det havde været hensigtsmæssigt, om overlæge havde sørget for, at det