Klage over information og behandling i forbindelse med laseroperation for nærsynethed

HændelsesforløbDen 54-årige var udtalt nærsynet...

Sagsnummer:

0444013

Offentliggørelsesdato:

20. juni 2004

Juridisk tema:

Information og samtykke

Speciale:

Øjensygdomme (oftalmologi)

Faggruppe:

Læger

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser (før 1/1-2011)

Hændelsesforløb Den 54-årige <****> var udtalt nærsynet...

Hændelsesforløb



Den 54-årige var udtalt nærsynet, for hvilket han gennem cirka 20 år havde anvendt vekslende kontaktlinser med nogenlunde konstant styrke. ønskede operation for denne nærsynethed, hvorfor han henvendte sig til .

Den 13. april 2000 havde en samtale med overlæge A, som efter undersøgelser af blandt andet synsstyrke, der var 0,6 på højre øje og 0,5 på venstre øje med egne kontaktlinser, informerede om, at operationen på hornhinderne ikke ville kunne normalisere synet på venstre øje, hvor der stadig ville være let nærsynethed.

gav senere udtryk for, at han ønskede operation.

Den 25. og 26. maj 2000 blev der foretaget LASIK-operationer på henholdsvis venstre og højre øje. De to operationer blev udført af overlæge B og forløb uden komplikationer.

Den 29. september 2000 fandt man ved 3 måneders kontrol efter operationen, at synsstyrken på højre øje var 0,4+, mens den på venstre øje var 0,3+ uden korrektion. Som følge af nærsynetheden på venstre øje overvejede man efterpolering af hornhinden, men på grund af hornhindens tykkelse blev der afstået herfra. I stedet blev der anbefalet kontaktlinse på venstre øje.

Den 2. november 2000 kom til den sidste ordinære ambulante kontrol. Synsstyrken på højre øje var knebent 0,7, mens den på venstre øje var 0,2 uden korrektion. Brydningen på venstre øje medførte en synsstyrke på 0,7.

Den 19. juni 2003 var igen til en undersøgelse på øjenafdelingen på grund af forværring af synet på højre øje. Specialundersøgelse (orbscanning) den 23. juni 2003 viste, at tykkelsen af hornhinden på begge sider var normal, men på hornhinderne, især højre, var der forandringer af relieffet i form af corneal ustabilitet (ektasi). I første omgang blev det anbefalet at tilpasse en hård kontaktlinse til højre øje.

Klagen



Der er klaget over følgende:

• At ikke blev korrekt behandlet.

Det er herved anført, at han fik foretaget en operation for nærsynethed. Efterfølgende var der på venstre øje en ret stor minus styrke samt en bygningsfejl. Senere aftog også synet på højre øje, og det er aktuelt nedsat til omkring 20 %. Det har ikke vist sig muligt at foretage korrigerende operationer.


Nævnets afgørelse af klagen



Overlæge A og overlæge B har ikke overtrådt lægeloven ved deres behandling af i perioden fra den 13. april til den 26. maj 2000 på øjenafdelingen, .

Overlæge A og overlæge B har ikke overtrådt lov om patienters retsstilling ved deres information af i perioden fra den 13. april til den 26. maj 2000 på øjenafdelingen, .

Begrundelse


Nævnet kan oplyse, at ved nærsynethed (myopi) er der et misforhold mellem den optiske brydningsstyrke (refraktionen), som øjet har, og øjets længde. For at ophæve dette, må man derfor trække noget fra brydningsstyrken for at få personen til at se skarpt. Det kan gøres rent optisk med enten brilleglas eller kontaktlinser. Men der kan være adskillige forhold, der betinger, at ingen af disse kan forenes med en hverdag. En tredje mulighed er da at svække hornhindens brydningsstyrke ved at mindske dens krumning (jo rundere, des kraftigere brydning) ved hjælp af laserstråler.

Det fremgår af journalen, at var udtalt nærsynet, for hvilket han gennem ca. 20 år havde anvendt vekslende kontaktlinser med nogenlunde konstant styrke. ønskede operation for denne nærsynethed, hvorfor han henvendte sig på , hvor der den 1. februar 2000 blev foretaget en forundersøgelse af begge øjne. Nærsynetheden på højre øje var -8,5 –1 i 85 grader, mens den på venstre øje var –9,25 –1 i 110 grader. Synsstyrken blev målt til at være 0,6 på højre øje og 0,5 på venstre øje med egne såkaldt bløde kontaktlinser. Det blev konkluderet, at der ikke var kontraindikationer for en Lasik-behandling af begge øjne, men at venstre øje efter et indgreb fortsat ville være nærsynet på omkring -1,0 eller mere på grund af en relativt tynd hornhinde.

Det er noteret i journalen, at også udfyldte et patientspørgeskema med henblik på Lasik-operation, herunder spørgsmål om andre helbredsproblemer og medicinering. Han afkrydsede herved blandt andet, at han forventede næsten samme synsskarphed som med den aktuelle korrektion, og at han også ville få et bedre syn uden briller.

Nævnet kan oplyse, at det fremgår af § 6 i lov nr. 482 af 1. juli 1998 om patienters retsstilling, at ingen behandling må indledes eller fortsættes uden patientens informerede samtykke, medmindre andet følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov. Ved informeret samtykke forstås i denne lov et samtykke, der er givet på grundlag af en fyldestgørende information fra sundhedspersonens side, jf. lovens § 7. Det fremgår af sidstnævnte lovbestemmelse, at patienten har ret til at få information om sin helbredstilstand og om behandlingsmulighederne, herunder om risiko for komplikationer og bivirkninger. Informationen skal gives løbende og give en forståelig fremstilling af sygdommen, undersøgelsen og den påtænkte behandling. Informationen skal ligeledes omfatte oplysninger om relevante forebyggelses-, behandlings- og plejemuligheder, herunder oplysninger om andre, lægeligt mere forsvarlige behandlingsmuligheder.

Nævnet kan desuden oplyse, at der ved operativ laserbehandling af nærsynethed i form af LASIK-behandling først udskæres en ganske tynd, knap cirkelrund lap midt på hornhinden. Denne lap omfatter kun den øverste fjerdedel af hornhindens tykkelse, som så slås til side, hvorefter man med laseren foretager en udhuling af hornhinden under lappen. Når laserbehandlingen er tilendebragt, lægges lappen på igen, således at den dækker det laserbehandlede område som et låg.

Nævnet kan videre oplyse, at øjet har et vist indre tryk, der sikrer dets runde form, og hornhinden skal kunne modstå dette tryk for at bevare sin form. Der er derfor en grænse for, hvor meget hornhindevæv, man kan fjerne. Tærsklen er sikkerhedsmæssigt sat til højst det halve af den samlede hornhindetykkelse på cirka 0,5 millimeter (ca. 500 my). Derfor kan man også kun hjælpe let til middelsvært nærsynede øjne til et skarpt afstandssyn uden brilleglas. Ved kraftigt nærsynede omkring 10 dioptrier og derover tvinges man til at nøjes med en affladning, der ikke matcher det lange øje (underkorrektion), og personen må således fortsat bære briller eller kontaktlinser, men i en meget svagere styrke, og det opleves som en væsentlig øget synskomfort i det daglige.

Nævnet kan endelig oplyse, at der er et par alvorlige, men nu meget sjældne komplikationer til LASIK-behandling. Hvis hornhinden udtyndes for meget, kan der senere udvikles en uregelmæssig udbuling (ektasi), som giver en svær forvrængning af synsbilledet. Det er også vigtigt, at lappen genplaceres meget præcist, så at der ikke sker forskydning eller kommer folder (såkaldte microfolds) i denne, idet det også vil give forringet synsstyrke. Den optiske virkning af LASIK-behandlingen er hos det store flertal stabil, men hos et fåtal aftager virkningen, så at der igen bliver behov for briller eller kontaktlinser. Og man ser ligeledes hos et fåtal udvikling af en uregelmæssig hornhindekrumnning (astigmatisme eller bygningsfejl) med en billedforvrængning, der dog hos næsten alle kan afhjælpes med kontaktlinser eller briller. Der er i begge tilfælde tale om, hvad man må henregne til bagatelagtige komplikationer.

Det er noteret i journalen den 13. april 2000, at havde samtale med overlæge A, . Der blev informeret om risici ved et eventuelt indgreb. Han fik samtidig forklaret, at hans kraftige nærsynethed, særlig på venstre øje, lå på grænsen af, hvad LASIK-behandlingen inden for det forsvarlige kunne afhjælpe, og at han derfor måtte påregne fortsat at have en nærsynethed efter behandlingen i størrelsesordenen -1 til -2 dioptriers styrke. Det blev specifikt pointeret, at man for yderligere at sikre sig mod ustabilitet i hornhinden måtte mindske arealet af det område, der skulle laserbehandles, og denne information blev ledsaget af en forklarende tegning.

Speciallæge A har anført i udtalelse til sagen, at han anbefalede at tænke over det og melde tilbage, hvis denne ønskede operation.

Nævnet finder ud fra disse omstændigheder, at speciallæge i øjensygdomme A handlede i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard ved sin information af den 13. april 2000.

Nævnet finder ud fra samme grundlag, at speciallæge i øjensygdomme A handlede i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard, da han ikke fandt kontraindikation for operation for nærsynethed, eftersom var blevet relevant undersøgt og udspurgt ved en tidligere forundersøgelse i relation til et sådant indgreb, og der samlet ikke forelå objektive forhold, som talte imod den pågældende type operation.

Det følger af journalen, at nogle uger senere gav samtykke til foretagelse af operation af begge øjne.

Det følger af journalen, at inden den første operation den 25. maj 2000 fik udleveret en skriftlig information om det planlagte indgreb, herunder risici for komplikationer.

Speciallæge B har anført i sin udtalelse til sagen, at der præoperativt forelå en ny scanning, der viste bedre hornhindetykkelse end ved første måling på venstre side, mens den var uforandret på højre side. blev gjort opmærksom på, at den højre styrke og den relativt tynde hornhinde betød en svækkelse af hornhinden i en sådan grad, at der på venstre øje ikke ville kunne gennemføres en fuld behandling, og at man derfor ville stile efter en underkorrektion, dvs. reststyrke som tidligere diskuteret med ham.

Nævnet finder herefter, at overlæge B handlede i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard ved sin information af i forbindelse med de planlagte operationer for nærsynethed, da der såvel mundtligt som skriftligt blev fulgt op på den tidligere givne information, hvorved der blev givet en udførlig fremstilling af sygdommen, undersøgelsen og den påtænkte behandling.

Det fremgår af journalen, at operationerne (Lasik) blev udført den 25. maj 2000 på højre øje og den 26. maj 2000 på venstre øje. Operationerne blev udført af speciallæge i øjensygdomme B og forløb uden komplikationer.

Det er noteret i journalen den 15. juni 2000, at flapperne var veltilliggende ved en 3 ugers kontrol efter øjenoperationerne.

Det fremgår af journalen den 29. september 2000, at synsstyrken på højre øje var + 0,4, mens den på venstre øje var 0,3+ uden korrektion. Brydningen (refraktionen) på venstre øje var – 2,25 med –1,75, 83 grader, hvilket gav en synsstyrke på 0,7. På grund af nærsynetheden på venstre øje overvejede man en efterpolering af hornhinden, men ud fra hornhindens tykkelse blev der afstået herfra og anbefalet kontaktlinse på venstre øje.

Det er noteret i journalen, at synsstyrken ved den sidste ordinære ambulante kontrol den 2. november 2000 knebet var 0,7 på højre øje og 0,2 på venstre øje uden korrektion. Brydningen på venstre øje var – 2,0 – 1,5 x 80 grader, hvilket medførte en synsstyrke på 0,7.

Det er endelig noteret i journalen den 19. juni 2003, at kom til en ny undersøgelse på på grund af forværring af synet på højre øje. En specialundersøgelse (orbscanning) den 23. juni 2003 viste, at tykkelsen af hornhinden på begge sider var normal, men på hornhinderne, især højre, var der forandringer af relieffet (ektasi). I første omgang anbefalede man at tilpasse en hård kontaktlinse til højre øje.

Nævnet kan oplyse i forhold til det ovennævnte om LASIK-operationer, at der er udviklet internationale standarder for indikation for behandlingen med hensyn til egnethed og sikring mod komplikationer, herunder hvor tyk hornhinden skal være, og hvor stort behandlingsområdet må være.

Det fremgår i den forbindelse af journalen, at de internationale grænser for vævsfjernelse (tykkelse) blev efterlevet, og behandlingszonen (diameteren centralt) ligeledes blev begrænset efter international faglig standard for at undgå bygningsfejl (astigmatisme).

Nævnet bemærker, at der i øvrigt ikke i efterforløbet er konstateret objektive forhold i øjnene, som kan anses som tegn på manglende omhu ved foretagelsen af øjenoperationerne.

Nævnet finder på dette grundlag, at speciallæge B handlede i overensstemmelse med sin behandling af