Klage over manglende information om risici for blodpropper i forbindelse med ændring af langvarig kønshormonbehandling

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere speciallæge i gynækologi og obstetrik <****> for hans journalføring af behandlingen af <****> den 24. september 2001 i sin klinik, jf. lægelovens § 13, stk. 2.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere speciallæge i gynækologi og obstetrik <****> for hans information af <****> den 24. september 2001 i sin klinik.

Hændelsesforløb

Den 24. september 2001 kom til konsultation hos speciallæge i gynækologi og obstetrik med henblik på kontrol af behandling med kønshormon, som hun havde fået gennem 15 år. Ved konsultationen ændrede speciallægen efter samtale med hormonbehandlingen til tablet Econ og henviste samtidig til blodprøver. Det blev aftalt, at skulle ringe efter 4-5 uger vedrørende virkningen af den nye behandling, men dette skete ikke.

Den 15. oktober 2001 blev indlagt på medicinsk afdeling, , hvor der først blev ordineret vanddrivende medicin, morfika og smertestillende medicin efter, at røntgenundersøgelse havde vist væskeophobning i lungerne.

Den 18. oktober 2001 var der ved en bugundersøgelse direkte ømhed, slipømhed samt sparsomme tarmlyde. På mistanke om begyndende udvikling af blindtarmsbetændelse blev der ordineret akut kirurgisk tilsyn. Kl. 19.15 fandt den vagthavende kirurg mistanke om bughindebetændelse formentlig udløst af perforeret blindtarm og ordinerede operation.

Natten til den 19. oktober 2001 udførte man operationen. Blindtarmens ormeformede vedhæng fremtrådte normal, men svarende til den nedre del af blindtarmen var der et 2 x 2 cm stort vægstykke med vævsdød (nekrose). Ved operationen forsænkede operatørerne det nekrotiske parti og fjernede blindtarmens ormeformede vedhæng.

I løbet af den 20. oktober 2001 blev s tilstand forværret, og hun var præget af mavesmerter. Kl. 20.00 konstaterede man fund, der tydede på tarmslyng, og der blev ordineret operation. Ved indgrebet fandt man, at den distale (nederste) del af tyndtarmen var blåfarvet uden puls, og lægerne fjernede det pågældende tyndtarmsstykke samt 10 cm af tyktarmen, idet de to overskårne tarmender blev ført ud til bugvæggen til stomi.

Klagen

Der er klaget over følgende:

• At blev fejlagtigt informeret af speciallæge om bivirkninger til indtagelse af Econ-tabletter.

Det er herved anført, at lægen afviste, at hormontabletterne kunne give blodpropper. Få uger senere fik imidlertid konstateret en blodprop i tyndtarmen.

Nævnets afgørelse af klagen

Speciallæge i gynækologi og obstetrik har overtrådt lægelovens § 13, stk. 2 ved sin behandling af den 24. september 2001 i sin klinik ikke at have journalført sin information om risiko for komplikationer og bivirkninger i forbindelse med ændring af den igangværende kønshormonbehandling.

Speciallæge i gynækologi og obstetrik har ikke overtrådt lov om patienters retsstilling i forbindelse med sin information til den 24. september 2001 i sin klinik.

Begrundelse

Det fremgår journalen, at i mange år havde været i behandling med kvindelige kønshormoner på grund af overgangsaldersymptomer (hormon-substitutionsterapi), og at hun den 29. august 2000 påbegyndte et behandlingsforløb ved speciallæge i gynækologi og obstetrik . Trods forsøg med mange forskellige behandlingstyper med forskellige hormoner i flere kombinationer havde fortsat overgangsaldersymptomer med hedeture og nattesved. Hun fik foretaget blodprøver med henblik på at klarlægge den hormonelle status, og resultatet af disse undersøgelser tydede på mangel af østrogent hormon.

Nævnet kan oplyse, at mangel på østrogent hormon er en væsentlig faktor i en del klimakterielle gener, og at gestagen er det andet kvindelige kønshormon.

Det fremgår af journalen den 24. september 2001, at det blev aftalt at prøve et ikke tidligere prøvet præparat (Econ) med kombination af østrogen og gestagen i to måneder i håb om, at præparatskiftet ville bedre s gener.

Nævnet kan oplyse, at det er almindelig kendt, at hormonbehandling med østrogen/gestagen er forbundet med en øget risiko for årebetændelse i vener med risiko for blodprop i lungerne (venøs tromboemboli). Skønsmæssigt er risikoen øget med op til tre gange i forhold til ikke-behandlede kvinder. Risikoen for blodpropper i arterierne til hjernen er øget med op til to gange, mens risikoen for blodprop i hjertets arterie næppe er øget væsentligt. Risikoen for blodprop i tarmens arterier er ligeledes næppe væsentlig forøget.

Nævnet kan herunder oplyse, at risikoen for blodpropsygdom med det nye præparat (Econ), som blev skiftet til, ikke var væsentlig forskellig fra de risici i forbundet med de præparater, som hun tidligere havde været behandlet med.

Det fremgår af § 6 i lov nr. 482 af 1. juli 1998 om patienters retsstilling, at ingen behandling må indledes eller fortsættes uden patientens informerede samtykke, medmindre andet følger af loven, andre love eller bestemmelser fastsat i henhold til lov. Ved informeret samtykke forstås et samtykke, der er givet på grundlag af en fyldestgørende information fra sundhedspersonens side, jf. § lovens 7. Det fremgår af sidstnævnte lovbestemmelse, at patienten har ret til at få information om sin helbredstilstand og om behandlingsmulighederne, herunder om risiko for komplikationer og bivirkninger. Informationen skal gives løbende og give en forståelig fremstilling af sygdommen, undersøgelsen og den påtænkte behandling. Informationen skal gives på en hensynsfuld måde og være tilpasset modtagerens individuelle forudsætninger med hensyn til alder, modenhed, erfaring m.v.

Det fremgår derudover af Sundhedsstyrelsens vejledning nr. 161 af den 16. september 1998 om information og samtykke og om videregivelse af helbredsoplysninger m.v., at informationen skal indeholde tilstrækkelig oplysning om sygdomstilstand, behandlingsmuligheder, risici og bivirkninger mv., således at patienten med mening kan tage stilling til behandlingsspørgsmålet. Oplysningerne og omfanget heraf må hvile på den gældende, gode faglige norm på området. I forbindelse med informationen skal sundhedspersonen tage udgangspunkt i, at patienten ikke har nogen forudsætninger for at og vurdere, hvad der er væsentligt og relevant for patienten at vide. Sundhedspersonen har pligt til at give så megen information, som er nødvendig for, at patienten kan overskue behandlingsforløbet samt eventuelle senfølger af behandlingen.

Det fremgår af journalen og speciallæge s udtalelse til sagen, at havde været i hormonbehandling i 15 år, og at hun først den 29. august 2000 kom i behandling hos speciallægen.

Det er på denne baggrund nævnets opfattelse, at speciallæge selvstændigt var forpligtet til at sikre sig, at blev informeret om risikoen for blodpropper ved Econ-behandling, uanset at risikoen ved den ændrede kønshormonbehandling ikke var væsentlig forskellig fra de behandlingsprincipper, som hun tidligere havde været behandlet med.

Ifølge klagen var indledningsvis skeptisk over for at indtage Econ, idet hun sagde til speciallæge , at hun mente, at medicin kunne give blodpropper. Imidlertid afviste speciallægen, at der var nogen risiko for blodpropper i forbindelse med den foreslåede medicinering.

Ifølge speciallæge kan han slet ikke forestille sig, at han skulle være kommet med en kategorisk afvisning af bivirkninger ved kønshormonbehandlingen.

Der foreligger således modstridende oplysninger fra og speciallæge om, hvorvidt speciallægen afviste, at der var risiko for blodpropper i forbindelse med medicinering med Econ. Der foreligger ikke yderligere oplysninger i sagen, der kan understøtte den ene forklaring fremfor den anden. Patientklagenævnet har ikke mulighed for at få sagen yderligere belyst, da nævnet træffer afgørelse på skriftligt grundlag og i modsætning til domstolene ikke har mulighed for at afhøre parter og vidner i forbindelse med behandlingen af sagen.

I et sådant tilfælde gælder et almindeligt retsprincip om, at tvivlen skal komme den indklagede til gode.

På denne baggrund finder nævnet ikke grundlag for at fastslå, at speciallæge overfor afviste, at der var risiko for blodpropper i forbindelse med medicinering med Econ.

Speciallæge har imidlertid i sin journal ikke noteret noget om information til i relation til eventuelle bivirkninger ved kønshormonbehandlingen.

Nævnet kan oplyse, at det af Sundhedsstyrelsens cirkulære nr. 235 af 19. december 1996 om lægers pligt til at føre ordnede optegnelser (journalføring) § 6 blandt andet fremgår, at journalen skal indeholde hvilken information, der er givet patienten, samt hvad patienten har tilkendegivet på baggrund af den givne information.

I betragtning af den førnævnte forøgede risiko for blodpropper er det nævnets opfattelse, at speciallæge i det konkrete tilfælde burde have journalført, hvilken information han ved påbegyndelsen af behandlingen med Econ gav til med hensyn til risikoen for bivirkninger og komplikationer.

Nævnet finder på den baggrund, at speciallæge handlede under almindelig anerkendt faglig standard ved sin journalføring den 24. september 2001 af informationen til .