Klage over utilstrækkelig behandling i forbindelse med fødsel

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere jordemoder for hendes behandling af <*****> den 2. maj 2002 på fødeafdelingen, , jf. lov om jordemødre § 8 stk. 1.Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere overlæge for hans behandling af den 2. maj 2002 på fødeafdelingen .Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere reservelæge for hendes behandling af <*****> den 2. maj 2002 på fødeafdelingen, <*****>.Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere de læger fra anæstesiologisk afdeling, , der den 2. maj 2002 var involveret i behandlingen af på fødeafdelingen, .

Sagsnummer:

0444107

Offentliggørelsesdato:

20. april 2004

Speciale:

Anæstesiologi/intensiv, Gynækologi og obstetrik

Faggruppe:

Læger, Jordemødre

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser (før 1/1-2011)

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere jordemoder <****> for hendes behandling af <*****> den 2. maj 2002 på fødeafdelingen, <****>, jf. lov om jordemødre § 8 stk. 1.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere overlæge <****> for hans behandling af <****> den 2. maj 2002 på fødeafdelingen <****>.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere reservelæge <****> for hendes behandling af <*****> den 2. maj 2002 på fødeafdelingen, <*****>.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere de læger fra anæstesiologisk afdeling, <****>, der den 2. maj 2002 var involveret i behandlingen af <****> på fødeafdelingen, <****>.

Hændelsesforløb



var førstegangsfødende, 31 år gammel og i graviditetsuge 41, da hun den 1. maj 2002 kl. 20.15 blev indlagt med vandafgang på fødeafdelingen på <*****>. På grund af manglende fremgang i fødslen, blev der den 2. maj 2002 kl. 6.30 opsat drop med vestimulende middel.

Den 2. maj 2002 kl. 8.00 blev tilset af overlæge , som fandt, at der ikke var fremgang i fødslen, hvorfor han ordinerede øgning af det vestimulerende drop

Jordemoder tilkaldte den 2. maj 2002 kl. 8.45 reservelæge med henblik på fornyet vurdering af fødselsforløbet, og droppet blev herefter øget yderligere. Kl. 9.25 tilkaldte Jordemoder atter reservelæge med henblik på en vurdering. Indvendig undersøgelse viste, at der var sket en udvikling i fødslen, men at udvidelsen endnu ikke var komplet.

Den 2. maj 2002 kl. 9.50 begyndte at presse, og kl. 10.00 blev reservelæge igen tilkaldt med henblik på vurdering af fødselsforløbet. Reservelægen vurderede, at man kunne se tilstanden lidt an. Kl. 10.50 bad jordemoder en assistent om at tilkalde overlæge og reservelæge med henblik på vurdering eller fremskyndelse af fødslen, idet hun vurderede, at fosteret kunne være påvirket. Overlæge og reservelæge kunne dog ikke indfinde sig, idet de var i gang med et akut kejsersnit, hvorfor en ikke-vagthavende reservelæge blev tilkaldt fra ambulatoriet. Kl. 10.59 blev født, og hun var præget af svær iltmangel, hvorfor der af en anæstesilæge blev nedlagt et rør i hendes luftrør (intubation) og givet kunstig åndedræt gennem dette i ca. 10 minutter.

blev kl. ca. 12.30 overflyttet til børneafdelingen på , hvor hun var indlagt i næsten tre uger med et sygdomsbillede præget af følgerne af svær iltmangel. har efterfølgende udviklet epilepsi, med hyppige anfald trods behandling, og hun går fortsat til kontrol og behandling på og

Klagen


Der er klaget over følgende:

1. At ikke fik en korrekt eller tilstrækkelig behandling under fødslen den 2. maj 2002, idet under fødslen ikke fik ilt nok, hvilket resulterede i, at hun i dag er hjerneskadet.

har herved anført, at der ikke blev tilkaldt læger under fødslen, og at hun burde have fået foretaget et kejsersnit eller være blevet forløst ved hjælp af en sugekop.

2. At anæstesibagvagten den 2. maj 2002 extuberede trods protester fra og hendes mand.

har herved anført, at havde haft respirationsstop gennem 10 minutter og ventilering i 25 minutter, inden hun fik sufficient respiration, og at det derfor ikke var forsvarligt at extubere hende.

3. At kun havde følgeskab af en anæstesisygeplejerske og en forvagt fra gynækologisk afdeling under transporten til den 2. maj 2002.

har herved anført, at dette ikke var forsvarligt, idet ingen af parterne havde kompetence til at intubere en baby.

4. At ikke havde mulighed for at tilkalde hjælp eller modtage psykisk støtte, efter at var blevet overført til .

Nævnets afgørelse af 1. klagepunkt



Jordemoder har overtrådt lov om jordemødre § 8, stk. 1 ved sin behandling af den 2. maj 2002 på fødeafdelingen, .

Overlæge har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af den 2. maj 2002 på fødeafdelingen, .

Reservelæge har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af den 2. maj 2002 på fødeafdelingen, . Nævnet finder dog, at det havde været hensigtsmæssigt, om reservelæge kl. 10.05 havde sikret sig, at jordemoderen ville tilkalde en læge indenfor de næste 10 minutter, hvis hjertelyden ikke rettede sig, eller barnet blev født spontant.

Begrundelse



Det fremgår af journalen, at henvendte sig på fødeafdelingen med vandafgang den 1. maj 2002 kl. 20.15, og kl. 22.30 var der begyndende veer. Fødselsforløbet skred helt normalt frem, idet livmodermunden åbnede sig 9 cm (helt åben er 10 cm). Fra kl. 4.00 var der imidlertid ingen fremgang i fødslen, hvorfor der kl. 6.30 blev opsat et vestimulerende drop, og kl. 7.00 blev der påsat en caputelektrode (elektrode, som sættes fast på fosterets hoved for at måle dets puls).

Det fremgår videre af journalen, at fødselsforløbet kl. 7.40 blev overtaget af jordemoder . Da hun ankom på fødestuen var lægen tilstede og efter at have vurderet forløbet og konfereret med overlægen, blev der bestilt klargøring til et eventuelt kejsersnit samt en fortsættelse med det vestimulerende drop.

Det fremgår videre af journalen, at <*****> kl. 8.45 havde stærk pressetrang, men livmodermunden var stadig ikke helt åben. Jordemoder tilkaldte derfor vagthavende læge reservelæge med henblik på en vurdering af fødselsforløbet. Reservelægen og jordemoder forsøgte at udvide den sidste del af livmodermunden, hvilket ikke lykkedes. Reservelægen vurderede CTG´en (kardiotokograf er et apparat, der kan måle fosterets hjertefrekvenser og give et billede af moderens veer) til at være normal.

Videre fremgår det af journalen, at jordemoder kl. 9.25 igen tilkaldte reservelæge , da hun var i tvivl om, hvorvidt der stadigvæk var en kant af livmodermunden fortil. Det lykkedes reservelægen at udvide livmodermunden, og hun vurderede den interne elektroniske overvågning til at være normal. Kl. 9.50 pressede aktivt, og jordemoder forsøgte forskellige fødestillinger med hende, da der var en langsom fremgang i fødslen. Hun gav profylaktisk ilt, og hun beskrev den interne elektroniske overvågning som værende normal.

Det fremgår videre af journalen, at jordemoder kl. 10.00 igen tilkaldte reservelæge , fordi hun mente, at fosterets hjerteaktion afveg fra det normale.

Det fremgår af journalen og reservelæge <*****>s udtalelse til sagen, at hun vurderede, at CTG-kurven ikke havde ændret sig markant den seneste halve time. Jordemoder tilkaldte igen kl. 10.50 reservelæge , idet hun fandt barnets hjertelyd afvigende fra det normale, og fordi presseperioden nu havde varet en time. Da de vagthavende læger var optaget og ikke umiddelbart kunne indfinde sig, sørgede jordemoder for, at der akut blev tilkaldt en anden læge.

Nævnet finder, at det er i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard, at jordemoder tilkaldte en læge med henblik på en vurdering af fødselsforløbet efter en presseperiode på en time.

Videre fremgår det af journalen, at da fosterets hoved stod helt på bækkenbunden og dets hjertelyd var afvigende fra det normale, anlagde jordemoder kl. 10.50 et klip i mellemkødet, for derved at fremskynde fødslen.

Nævnet finder, at dette var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Det er nævnets vurdering, at jordemoder var til stede under hele fødselsforløbet, og hun skrev hyppige og relevante journalnotater. Hun tilkaldte indtil kl. 10.00 en læge, hver gang der var afvigelser fra det normale forløb, og hver gang hun havde behov for en nøjere vurdering af fødselsforløbet.

Nævnet finder således, at jordemoder indtil kl. 10.00 behandlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Det er dog nævnets vurdering, at CTG-udskriften viser en svær patologisk kurve fra kl. 10.30. Nævnet finder således, at jordemoder burde have tilkaldt en læge igen med henblik på akut forløsning kort efter kl. 10.30.

Nævnet finder således, at jordemoder behandlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard i perioden fra kl. 10.30 til kl. 10.50.

For så vidt angår overlæge s behandling af <*****> fremgår det af journalen, at han tilså den 2. maj 2002 kl. 8.00. Han fandt, at der ikke var fremgang i fødslen, og han ordinerede derfor øgning af det vestimulende drop.

Nævnet finder, at overlæge vurderede og behandlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard, idet der efter nævnets opfattelse kl. 8.00 ikke var tegn på iltmangel hos fosteret, og da veerne var utilstrækkelige ordinerede overlægen på relevant vis øgning af det vestimulende drop.

For så vidt angår reservelæge s behandling af fremgår det af journalen, at fosterets hjertefrekvens og s veer blev kontinuerligt overvåget med CTG.

Det er nævnets vurdering, at CTG-kurven i perioden indtil kl. 9.40 viser en gennemsnitlig hjertefrekvens på omkring 150 slag pr. minut. Der er mange accelerationer (stigninger i hjertefrekvens) og kun få mindre decelerationer (fald i hjertefrekvens). Denne CTG-registrering tyder på, at fosteret er uden tegn på iltmangel.

Det er videre nævnets vurdering, at CTG-kurven fra kl. 9.40 ændrer sig, idet der nu kommer tiltagende dybe dyk i hjertefrekvensen, og disse dyk indtræder lidt efter veerne (sene decelerationer).

Nævnet kan oplyse, at disse forandringer kan være tegn på begyndende iltmangel hos fosteret.

Det fremgår af journalen, at reservelæge blev tilkaldt af jordemoder kl. 10.00 med henblik på en vurdering af CTG-kurven. På dette tidspunkt havde forandringerne stået på i ca. 25 minutter, og <*****> pressede, og det blev beskrevet, at man kunne se barnets hoved komme frem.

Det fremgår af journalen og reservelæge s udtalelse til sagen, at hun vurderede, at CTG-kurven viste ve-synkrone decelerationer, der hurtigt rettede sig i ve-pausen, og hun fandt i øvrigt, at CTG-kurven ikke havde ændret sig markant den seneste halve time. Det fremgår videre af udtalelsen, at reservelæge vurderede, at fødslen var i fortsat fremgang, idet pressede og fosterets hoved kom frem og kunne ses. Hun forventede således, at barnet ville blive født snart. Reservelægen blev umiddelbart efter undersøgelsen kontaktet af en sygehjælper på grund af en problemfødsel på en anden stue, hvorfor hun informerede jordemoderen om, at hun fortsat skulle følge CTG-kurven tæt og kalde igen ved behov.

Nævnet kan oplyse, at det er kendt, at der kan gå nogen tid fra forandringer i CTG til fosteret bliver påvirket af iltmangel. Såfremt CTG-kurven bedres kan man tillade sig at se tiden lidt an, og i fald CTG-kurven forværres, taler dette for akut forløsning.

Det er nævnets vurdering, at reservelæge vurderede CTG-kurven korrekt kl. 10.05, og nævnet finder ikke at kunne kritisere, at hun vurderede, at man kunne se tiden lidt an.


Nævnet finder således, at reservelæge behandlede <*****> i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard den 2. maj 2002. Nævnet finder dog, at det havde været hensigtsmæssigt, om reservelæge kl. 10.05 havde sikret sig, at jordemoderen ville tilkalde en læge indenfor de næste 10 minutter, hvis hjertelyden ikke rettede sig, eller barnet blev født spontant.

Nævnets afgørelse af 2. og 3. klagepunkt



De læger på anæstesiologisk afdeling, , der den 2. maj 2002 var involveret i behandlingen af , har ikke overtrådt lægeloven.

Begrundelse



Det fremgår af journalen, at var slap og havde langsom puls (80) og ingen spontan vejrtrækning, da hun kl. 10.59 blev født. Hun blev suget i svælg og mave og fik kunstigt åndedræt ved indblæsning af ilt med et CPAP-system (et slangesystem der tilleder ilt/atmosfærisk luft på en måde, der giver konstant overtryk i luftvejene under spontan vejrtrækning - "Continuous positive airway pressure”). Da der stadig ikke var egen vejrtrækning, blev der kl. 11.25 foretaget intubation af luftrøret af den tilkaldte anæstesilæge i samarbejde med anæstesisygeplejersken. 20 minutter senere (kl. 11.45) havde spontan vejrtrækning og luftrørstuben (trakealtuben) blev fjernet igen og erstattet af et CPAP-system. I de følgende 45 minutter stabiliserede tilstanden sig, så fik pæne farver, begyndende spænding (tonus) i musklerne, pupilreaktion, hjerteaktion 150-160 og normalt iltindhold i blodet.

Det fremgår videre af journalen, at blev overflyttet til mellem kl. 12.30 - 13.15 under fortsat CPAP-behandling, og der blev herunder noteret normalt iltmætning og stabil hjerteaktion omkring 140.

Nævnet kan hertil oplyse, at selvom man kan være nødt til at ventilere en nyfødt via en trakealtube under en overflytning, er det i praksis vanskeligt at gøre effektivt, når barnet ligger i kuvøse i ambulancen. Der vil også altid være risiko for, at tuben forskubber sig enten nedad til den ene hovedbronkie eller opad til svælget med risiko for at den i stedet går ned i spiserøret.

Det er nævnets vurdering, at man bør forsøge at stabilisere barnets egen vejrtrækning ved hjælp af et CPAP-system inden en transport. I s tilfælde gik der 45 minutter, fra tuben blev fjernet til transporten startede, og hendes tilstand blev herunder stabiliseret, så der ikke var behov for at transportere hende intuberet.

Det er således nævnets vurdering, at det var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard, at trakealtuben blev fjernet før transporten til .

For så vidt angår ledsagelsen under transporten kan nævnet oplyse, at der i Danmark er en række eksempler på, at man har fødeafdelinger på mindre sygehuse med begrænset anæstesiologisk kapacitet. Når der er behov for at flytte nyfødte til en børneafdeling, kan man derfor ikke rutinemæssigt lade en anæstesilæge ledsage barnet, da lægen ikke kan forlade de øvrige patienter, der er under anæstesiologisk behandling på sygehuset.

Det fremgår af administrerende overlæge s udtalelse til sagen, at man i <****’> har ca. 100 overflytninger om året af nyfødte til . Børnene ledsages rutinemæssigt af en anæstesisygeplejerske og en læge (forvagten) fra gynækologisk/obstetrisk afdeling. Alle disse læger er angiveligt uddannet til at varetage denne opgave.

Det fremgår af læge s udtalelse til sagen, at under transporten til blev ledsaget af ham og en anæstesisygeplejerske. Det fremgår videre af udtalelsen, at han har kørt med mange børn sammen med anæstesisygeplejersker, og at det er vanlig standard, at forvagten kører med.

Nævnet finder på denne baggrund ikke at kunne kritisere, at blev ledsaget af fra gynækologisk/obstetrisk afdeling og en anæstesisygeplejerske under transporten til .

Nævnets afgørelse af 4. klagepunkt



Jordemoder har ikke overtrådt lov om jordemødre ved sin behandling af den 2. maj 2002 på fødeafdelingen, .

Begrundelse


Det fremgår af journalen, at jordemoder kl. 12.00 tilkaldte en læge, da moderkagen ikke var blevet født en time efter barnets fødsel. Moderkagen blev herefter kl. 12.10 født spontant, og det anlagte klip i mellemkødet blev syet.

Det fremgår videre af journalen, at jordemoder henholdsvis 2 og 3 timer efter fødslen beskrev, at blodtrykket var normalt, at livmoderen var sammentrukket som den skulle, og at der var tilladelig blødning. Videre er det anført i journalen, at selv ønskede at køre med sin mand til , hvortil var overflyttet. Det fremgår af journalen, at jordemoder vurderede, at var velbefindende, og at hun virkede meget afklaret omkring forløbet, men at jordemoder opfordrede hende til at henvende sig ved tvivl eller behov i øvrigt.

Nævnet finder på denne baggrund, at jordemoder behandlede i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard efter fødslen den 2. maj 2002.