Klage over utilstrækkelig smertelindring under fødsel

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere jordemoder A for hendes journalføring af behandlingen af <****> den 17. april 2002 på gynækologisk-obstetrisk afdeling, <****>, jf. lov om jordemødre § 11, stk. 1.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere jordemoder A for hendes behandling af <****> den 16. og den 17. april 2002 på gynækologisk-obstetrisk afdeling, <****>.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere jordemoder <****> for hendes behandling af <****> den 16. april 2002 på gynækologisk-obstetrisk afdeling, <****>.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere reservelæge <****> for hendes behandling af <****> den 16. april 2002 på gynækologisk-obstetrisk afdeling, <****>.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere jordemoder <****> for hendes behandling af <****> den 17. april 2002 på gynækologisk-obstetrisk afdeling, <****>.

Hændelsesforløb

var 30 år, førstegangsgravid i uge 42 + 3, da hun om formiddagen den 16. april 2002 blev indlagt på gynækologisk-obstetrisk afdeling, , til igangsættelse af fødsel. Fødslen blev igangsat kl. 10.40, kl. 14.50 blev der foretaget hindesprængning, kl. 16.20 blev der registreret begyndende småveer og kl. 18.30 hyppigere veer.

Kl. 19.00 blev gjort klar til anlæggelse af rygmarvsbedøvelse, men kl. 20.30 blev det meddelt, at anæstesipersonalet var optaget andetsteds, hvorfor der ville gå et stykke tid før, de kunne komme. forlangte derefter at få morfin, hvilket blev frarådet af både reservelæge og jordemoder .

Anæstesipersonalet ankom kl. 21.00 hvorefter rygmarvsbedøvelsen blev anlagt. Imidlertid var der ikke fuld effekt af blokaden, hvorfor der blev suppleret med en såkaldt ekstra bolus. Kl. 0.30 blev der opsat vestimulerende drop på grund af vesvækkelse. Kl. 1.15 var livmodermunden næsten fuldt åben, og ønskede yderligere smertedækning. Kl. 3.10 blev der givet en ny dosis lokalbedøvelse i rygmarvskateteret (bolus), og samtidig ønskede S-droppet skruet ned. Kl. 6.50 blev der givet endnu en bolus.

modsatte sig, at det vestimulerende drop blev skruet op, som foreslået af jordemoder A, men kl. 7.15 accepterede hun, at der blev skruet op for droppet. Jordemoder overtog forløbet kl. 7.50, og kl. 12.46 fødte en lille dreng.

Klagen

Der er klaget over følgende:

• At den 16. og 17. april 2002 ikke modtog en korrekt behandling i forbindelse med fødslen, herunder at hun ikke fik tilstrækkelig smertelindring, samt at hun ikke fik smertelindring på rette tidspunkt.

har anført, at der var lang ventetid på at få epiduralblokaden, og at man afviste at give hende morfin. har videre anført, at hun fik at vide, at man ikke bør give morfin, når livmoderhalsen er mere end 4 cm åben. Endvidere har anført, at hun måtte nægte at få mere vestimulerende drop for at få morfin.

Nævnets afgørelse af 1. klagepunkt

Jordemoder A har overtrådt lov om jordemødre § 11, stk. 1 ved sin journalføring af behandlingen af den 17. april 2002 på gynækologisk-obstetrisk afdeling, .

Jordemoder A har ikke overtrådt lov om jordemødre ved sin behandling af den 16. og den 17. april 2002 på gynækologisk-obstetrisk afdeling, .

Jordemoder har ikke overtrådt lov om jordemødre ved sin behandling af den 16. april 2002 på gynækologisk-obstetrisk afdeling, .


Reservelæge har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af den 16. april 2002 på gynækologisk-obstetrisk afdeling, .

Jordemoder har ikke overtrådt lov om jordemødre ved sin behandling af den 17. april 2002 på gynækologisk-obstetrisk afdeling, .

Begrundelse

Det fremgår af journalen af den 16. april 2002, at kl. 9.30 henvendte sig på fødegangen til modning, at hun fik påsat overvågning med CTG (kontinuerlig overvågning af fosterhjerteaktiviteten sammenholdt med veaktiviteten), og at hendes blodtryk og puls var normal (135/89 og 67). Endvidere fremgår det, at livmoderhalsen var 1 cm, at livmodermunden var 1 cm åben (fuldt åben er 10 cm) og midtstillet, samt at fosterets hoved var forrest og stod fast. Kl. 10.40 fik oplagt et middel, der virker modnende på livmoderhalsen (Minprostin) af en jordemoder. Kl. 11.45 fandt en jordemoder, at CTG-registreringen var pæn, og gik en tur.

Af journalen af den 16. april 2002 fremgår det, at både kl. 13.15 og kl. 14.00 ingen veer havde, og at fosterets hjertelyd var god. Kl. 14.50 fandt en jordemoder ved indvendig undersøgelse, at forholdene var uændrede, og at fosterets hoved stod fast i bækkenindgangen. Videre fremgår det af journalen af en jordemoder foretog hindesprængning med udtømmelse af en lille skylle klart fostervand. Der var ingen fremfald af navlesnoren, fosterets hjertelyd var god, og gik lidt rundt.

Det fremgår af journalen af den 16. april 2002, at jordemoder overtog vagten kl. 16.20, at var tilbage på afdelingen, at hun havde begyndende småveer, og at jordemoder påsatte overvågning med CTG, mens lå i sideleje. Kl. 17.00 stoppede jordemoder registreringen med CTG, som var normal. Veerne var blevet dårligt registreret på grund af lejringen, men de var hyppige. s temperatur var normal, og hun fik et afføringsmiddel (klyx). Kl. 17.45 havde hun haft afføring, fosterets hjertelyd var god, og hun havde tiltagende veer. Ved indvendig undersøgelse fandt jordemoder , at livmoderhalsen var udslettet, at livmodermunden var åben for 2 fingre, at fosterets hoved stod fast i bækkenindgangen, og at der var klart fostervand.

Videre fremgår det af journalen af den 16. april 2002, at kl. 18.30 havde hyppige veer, at fosterets hjertelyd var god, og at jordemoder havde lyttet hvert 15. minut.

Det fremgår af journalen af den 16. april 2002, at kl. 18.50 havde tiltagende og hyppige, men lidt korte veer af styrke 2, og at hun var meget forpint. Ved indvendig undersøgelse fandt jordemoder , at livmoderhalsen var udslettet, at livmodermunden var 3 cm åben, at fosterets hoved stod fast i bækkenindgangen, og at der var klart fostervand. Jordemoder luftede mulighederne for rygmarvsbedøvelse (epiduralblokade). Kl. 19.10 viste registrering med CTG normale forhold, og kom i badekar med lidt effekt. Hun ønskede dog rygmarvsbedøvelse, som blev ordineret af reservelæge og bestilt af jordemoder .

Videre fremgår det af journalen af den 16. april 2002, at kom på fødestuen, at hun fik anlagt venflon (tynd plastikkanyle) og fik opsat 1000 ml saltvand, og at der blev taget en blodprøve. Kl. 20.00 blev der påsat overvågning med CTG, og var forpint. Kl. 20.30 var rygmarvsbedøvelsen endnu ikke anlagt, da anæstesipersonalet var optaget af et hjertestop. ønskede bedøvelse med det samme. CTG-registreringen var normal. Videre fremgår det, at jordemoder fandt, at livmodermunden var knapt 4 cm åben, og at både jordemoder og reservelæge forklarede om ulempen ved at give morfin på dette tidspunkt.

Ifølge jordemoder og reservelæge s udtalelser til sagen vurderede de, at – efter en vurdering af veernes karakter, livmodermunden åbning og fremdriften i det hele taget – var aktivt i fødsel, hvorfor det ikke ville være hensigtsmæssigt at behandle hende med morfin.

Det er nævnets opfattelse, at det er i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard at fraråde morfinbehandling, hvis der er mulighed for en rygmarvsblokade behandling kort efter og særligt, hvis fødslen forventes indenfor de næste fire timer.

Det er endvidere nævnets opfattelse, at det i perioden fra kl. 19.00 til kl. 20.30 ikke var muligt at forudsige, at fødslen ville trække ud.

På denne baggrund finder nævnet, at reservelæge har handlet i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 16. april 2002 på gynækologisk-obstetrisk afdeling, .

Det fremgår af journalen af den 16. april 2002, at en læge fra anæstesiologisk afdeling kl. 21.00 anlagde rygmarvsbedøvelse. Kl. 21.20 fandt jordemoder , at CTG-registreringen var normal. Kl. 21.50 kom veerne med længere intervaller, ca. 3-4 minutter, men var af uændret styrke. havde fortsat smerter i venstre side, men de var tålelige. Forsøgsvis blev der givet bolus af anæstesilægen. Kl. 22.30 var effekten af rygmarvsbedøvelsen uændret, men var tålelig for . CTG-registreringen var normal. Videre fremgår det af journalen, at jordemoder fandt, at livmodermunden var 5 cm åben og eftergivelig til 6 cm, at fosterets hoveds stod fast i bækkenindgangen, at der var lidt tegnblødning, og at skulle ses an i en times tid med henblik på eventuelt vestimulerende drop (S-drop).

På baggrund af ovenstående finder nævnet, at jordemoder har handlet i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 16. april 2002 på gynækologisk-obstetrisk afdeling, .

Det fremgår af journalen af den 16. april 2002, at jordemoder A overtog forløbet kl. 23.20, og at CTG var normal og viste veer med 4 minutters interval. Kl. 0.00 var livmodermunden 7 cm åben, fosterets hoved stod i bækkenindgangen, der var tegnblødning, og der kunne ses klart fostervand. CTG-registreringen blev stoppet, således at kunne komme på toilettet, hvor hun havde vandladning.

Det fremgår af journalen af den 17. april 2002, at jordemoder A kl. 0.30 på grund af vesvækkelse opsatte vestimulerende drop (10 enheder i 1000 ml saltvand), der blev startet med 6 ml i timen.

Det er nævnets opfattelse, at det var i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard at opsætte vestimulerende drop.

Det fremgår af journalen af den 17. april 2002, at jordemoder A kl. 1.10 fandt, at CTG var pæn med hyppige veer med 2 minutters interval. Kl. 1.15 havde rygmarvsbedøvelsen ikke samme effekt længere, og havde flere smerter. Jordemoder A foretog en indvendig undersøgelse og fandt, at livmodermunden var 9,5 cm åben, at fosterets hoved stadig stod fast i bækkenindgangen, at der var tegnblødning og klart fostervand. Det vestimulerende drop blev øget, og CTG-registreringen var normal.

Videre fremgår det af journalen af den 17. april 2002, at det vestimulerende drop kl. 2.00 løb med 26 ml i timen, at fosterets hjertelyd var god, at registreringen med CTG blev fortsat, at lå på højre side, at hun forsat havde hyppige veer, og at hun syntes, at effekten at rygmarvsbedøvelsen var aftaget markant. Kl. 2.30 havde gode veer, CTG var normal, og det vestimulerende drop fungerede med 36 ml i timen. var smertepåvirket, og ved indvendig undersøgelse fandt jordemoder A, at livmodermunden var fuldt åben, og at fosterets hoved fortsat stod i bækkenindgangen.

Nævnet kan oplyse, at højtstående hoved (fosterets hoved står i bækkenindgangen) med fuldt åben livmodermund kan være tegn på, at barnet ikke passer ned i fødselsvejen (mekanisk misforhold).

Det er nævnets opfattelse, at det på dette tidspunkt var i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard at tilkalde vagthavende læge på obstetrisk afdeling med henblik på status og plan for det videre forløb.


Ifølge var jordemoder A i kontakt med den vagthavende læge i forbindelse med, at det vestimulerende drop blev slukket kl. 2.50.

Ifølge jordemoder As udtalelse til sagen var hun i kontakt med den vagthavende obstetriker, idet vestimulerende drop, der skal slukkes, altid skal konfereres med den vagthavende obstetriske forvagt.

Ifølge reservelæge s udtalelse til sagen husker hun ikke at have talt med jordemoder A angående s fødselsforløb.


Af journalen af den 17. april 2002 fremgår det ikke, at jordemoder tilkaldte den vagthavende obstetriker.

På baggrund af ovenstående finder nævnet ikke tilstrækkeligt grundlag for at antage, at jordemoder A ikke tilkaldte vagthavende obstetriker.

Nævnet finder dog, at jordemoder A skulle have journalført, at hun var i kontakt med vagthavende obstetriker, samt hvad denne havde sagt.

Af journalen af den 17. april 2002 fremgår det, at kl. 2.50 ikke ønskede at fortsætte med smerterne, og at hun gerne ville have stoppet det vestimulerende drop samt have supplerende rygmarvsbedøvelse. Jordemoder A talte med hende om medicinsk igangsættelse af fødslen (p.p. med.), men fastholdt sit ønske, hun ville helst sove og føde op ad dagen. Jordemoder tilkaldte anæstesien for at give bolus, og hun skruede det vestimulerende drop ned til 1 ml i timen, og overvågningen blev fortsat.

Det fremgår af journalen af den 17. april 2002, at bolus blev givet kl. 3.10, og at s blodtryk og puls var normal (124/75 og 80). Kl. 4.00 var pumpen med rygmarvsbedøvelse tom, og anæstesisygeplejersken kom og udskiftede den. Kl. 5.10 hvilede/sov , og CTG var normal. Kl. 6.10 havde rygmarvsbedøvelse ikke længere god effekt, og havde sparsom vandladning. Ved indvendig undersøgelse fandt jordemoder A uændrede forhold. Videre fremgår det, at ikke ville have, at det vestimulerende drop langsomt blev øget uden tilstrækkelig smertedækning, hvorfor jordemoder A tilkaldte anæstesien med henblik på for eksempel fornyet bolus. Anæstesien var optaget, og der måtte påregnes nogen ventetid.

Videre fremgår det af journalen af den 17. april 2002, at anæstesisygeplejersken var på stuen kl. 6.50, at s blodtryk var normalt (140/85), og at bolus blev givet. Videre fremgår det, at jordemoder A lagde an til at starte det vestimulerende drop op igen, hvilket modsatte sig. Kl. 7.15 blev jordemoder a hentet af s mand, idet var indforstået med, at det vestimulerende drop blev startet, og jordemoder øgede derfor droppet til 6 ml i timen og fandt, at CTG var normal.

På baggrund af ovenstående finder nævnet, at jordemoder A har handlet i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 17. april 2002 på gynækologisk-obstetrisk afdeling, .

Det fremgår af journalen af den 17. april 2002, at jordemoder overtog s forløb kl. 7.50. Af samme notat fremgår det, at havde småveer med 3-4 minutters interval, at CTG var normal, at s temperatur var 37,8˚C, samt at anæstesien blev kaldt med henblik på anlæggelse af epiduralblokade.

Ifølge jordemoder s udtalelse til sagen var virkningen af epiduralblokaden ikke som ønsket, og da jordemoder skulle forsøge at få forløbet videre, konfererede hun med den vagthavende læge ved den vanlige morgenkonference kl. 8.45. Den vagthavende læge lagde herefter en plan.

Nævnet kan oplyse, at en jordemoder har pligt til at orientere lægen ved afvigelser fra det normale fødselsforløb.

På baggrund af ovenstående finder nævnet, at jordemoder har handlet i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard den 17. april 2002 på gynækologisk-obstetrisk afdeling, .