Klage over at to vagtlæger ved behandling af en dyb flænge på en patients højre langefinger ikke opdagede en senelæsion

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere vagtlæge A og vagtlæge B for deres behandling af <****> den 7. juni 2001 i Lægevagten, <****>, jf. lægelovens § 6.

Hændelsesforløb

Den 7. juni 2001 skar højre langfinger på en konservesdåse. På grund af sårets dybde og stærk blødning kontaktede Lægevagten, . Vagtlæge A foretog en undersøgelse af fingeren, hvorefter vagtlæge B foretog en syning af såret.

En måned senere kunne yderste fingerled ikke bøjes og var følelsesløst. blev henvist til håndkirurgisk afdeling, , hvor man efter forskellige undersøgelser fandt ud af, at senen på indersiden af fingeren var skåret over. gennemgik herefter flere operationer.

Klagen

Der er klaget over følgende:

• At ikke blev undersøgt og behandlet korrekt.

Det er herved anført, at lægerne ikke opdagede, at en sene på indersiden af højre langefinger var blevet skåret over. Dette blev først konstateret ved efterfølgende undersøgelser på håndkirurgisk afdeling, . Det er videre anført, at skadens fulde omfang burde have været opdaget fra begyndelsen.

Nævnets afgørelse af klagen

Vagtlæge A og vagtlæge B har overtrådt lægelovens § 6 ved deres behandling af den 7. juni 2001 i Lægevagten, .

Begrundelse

Det fremgår af klagen, at den 7. juni 2001 skar højre langfinger på en konservesdåse. På grund af sårets dybde og stærk blødning kontaktede han Lægevagten, , hvor der blev foretaget en undersøgelse og syning af såret. Da s egen læge 10 dage senere fjernede trådene, var fingeren lidt stiv. Efter en måned kunne yderste fingerled ikke bøjes og var følelsesløst, hvorfor der blev foretaget en henvisning til håndkirurgisk afdeling, .

Det fremgår af journalen, at en ultralyd- og MR-scanning den 9. januar 2002 havde vist, at senen på indersiden af fingeren var skåret over. gennemgik herefter flere operationer.

Vagtlæge A har anført i sin udtalelse til sagen, at hun havde vagt den 7. juni 2001 fra kl. 16.00 til 22.00, og at lægehusets vikar, praktiserende læge B, var med på vagt for at blive fortrolig med lokaler og procedurer, inden han selvstændigt skulle passe vagten den følgende uge. Hun husker, at vikarlægen hjalp til. Specielt på det travle tidspunkt af vagten var det velkomment, at praktiserende læge B behandlede en skade, som vagtlæge A normalt på grund af tidsnød ellers kunne blive nødt til at sende til skadestuen. Skaden ville være blevet visiteret til skadestuen, hvis undersøgelsen havde givet mistanke om en sene-overskæring.

Vagtlæge B har anført i sin udtalelse til sagen, at han foretog selve syningen af fingeren, da vagtlæge A havde konstateret, at der var bevægelse af fingerens yderled ved fleksion mod en let modstand, mens følesansen i yderstykket ikke var helt normal, men heller ikke helt fraværende. Praktiserende læge B gav information om infektionstegn og tidspunkt for trådenes fjernelse og gav en vaccination mod stivkrampe.

Nævnet kan oplyse, at ved snitsår på fingre skal kredsløbsforhold, bevægelighed og følesans undersøges. Dybe snitsår på fingrenens bøjesider bør sædvanligvis vurderes i specialistregi. Et dybt snitsår i en fingers bøjeside er således ikke handlingsområde for lægevagten, og med mindre der foreligger en åbenlyst helt overfladisk læsion med helt sikker bevarelse af kar-, nerve- og seneforhold, bør patienten henvises til en ortopædkirurgisk vurdering.

Nævnet kan herunder oplyse, at fingrenes bøjeevne er af afgørende betydning for håndens gribefunktion, og i den forbindelse er fingrenes bøjesener i særlig grad følsomme overfor læsioner. Ved total overskæring af en bøjesene, vil en korrekt udført undersøgelse afsløre dette. Ved en delvis overskæring kan en konklusion være vanskeligere. Hvorvidt en delvist gennemskåret sene skal sys afhænger af, hvor stor en del der er gennemskåret. Vurdering heraf skal i alle tilfælde bero på en specialistvurdering.

Nævnet bemærker, at der i den konkrete situation ifølge klagen forelå et dybt snitsår på en fingers bøjeside.

Nævnet har samtidig lagt til grund, at vagtlæge A foretog den præoperative undersøgelse og meddelte vagtlæge B, at fingerens nervefunktion ikke tydeligt lod sig bedømme.

Nævnet finder det ikke overvejende sandsynligt, at der skulle have været normal bøjefunktion i yderleddet under hensyntagen til de senere påviste læsioner.

Det er nævnets opfattelse ud fra disse samlede omstændigheder, at der den 7. juni 2001 ikke var grundlag for at kunne udelukke en senelæsion, og at vagtlæge A og vagtlæge B derfor burde have viderehenvist til en ortopædkirurgisk vurdering.

Nævnet finder herved, at vagtlæge A og vagtlæge B har handlet under almindelig anerkendt faglig standard ved deres behandling af den 7. juni 2001 i Lægevagten, .