Klage over vurderingen af, at en patient led af alkoholisme

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere reservelæge <****> og 1. reservelæge <****> for deres behandling af <****> i perioden fra den 29. til den 31. marts 2003, på <****>.

Hændelsesforløb

havde i 1989 fået foretaget hjerteoperation på og havde i 1994 fået indopereret pacemaker. Han havde dog efterfølgende fortsat lidt af anfald af hurtig hjerteaktion og tendens til besvimelser.

Den 29. marts 2003 besvimede og fik et krampeanfald. Han blev derfor indbragt til , hvor en speciallæge i neurologi ikke fandt tegn på sygdom i nervesystemet. En CT-scanning af hjernen viste normale forhold. blev herefter undersøgt af 1. reservelæge , som indlagde ham på en hjerteafdeling på grund af mistanke om pacemakersvigt. Der var normal puls, blodtryk og hjerteaktion. 1. reservelæge konstaterede ved undersøgelsen, at lugtede af alkohol, og at han blandt andet havde udvidede blodkar på maven og røde håndflader. Hun udspurgte ham om hans alkoholvaner, og han svarede, at han ikke havde et dagligt forbrug og ikke havde haft større eller længerevarende forbrug.

Under indlæggelsen fandt lægerne normal blodprocent, normale levertal og normalt stofskifte, og de fandt ikke tegn på pacemakersvigt.

Den 31. marts 2003 blev udskrevet af reservelæge , som i udskrivningsbrevet til egen læge anførte, at det kunne være aktuelt at foretage ultralydsscanning af halsens blodkar, ligesom han noterede, at der var mistanke om større alkoholindtag.

Klagen

Der er klaget over følgende:

• At reservelæge og læge ikke foretog en tilstrækkelig undersøgelse af den 29. marts 2003, idet de vurderede, at led af alkoholisme.

Det er herved anført, at årsagen til s symptomer var problemer med hjertet samt en hjerteoperation.

Nævnets afgørelse af klagen

Reservelæge og 1. reservelæge har ikke overtrådt lægeloven ved deres behandling af i perioden fra den 29. til den 31. marts 2003 på .

Begrundelse

Det fremgår af journalen, at , på grund af anfaldsvis hjertebanken, besvimelsesanfald og krampeanfald i 1989 havde fået foretaget en hjerteoperation på (wpw-syndrom) og i 1999 havde fået indopereret en 2-kammer-pacemaker. Han havde dog fortsat haft anfald af hurtig hjerteaktion og tendens til besvimelser. Der var tidligere blevet gennemført et udredningsprogram med blandt andet langtids-EKG-optagelse og arbejdsbelastning, dog uden, at man havde fundet en sikker forklaring på besvimelsesanfaldene. Endeligt foreligger der også tegn på, at kan blive svimmel og utilpas ved hurtige stillingsskift, sandsynligvis på grund af tilbøjelighed til lavt blodtryk. På grund af anfaldene med hjertebanken var han endvidere i behandling med præparatet Sotacor med henblik på at nedsætte hyppigheden af anfaldene.

Den 29. marts 2003 besvimede i hjemmet og havde i den forbindelse et krampeanfald. Han blev derfor indbragt til , hvor han først blev undersøgt af en neurolog, som ikke fandt tegn på sygdom i nervesystemet. En CT-scanning af hjernen viste endvidere normale forhold. blev herefter undersøgt af 1. reservelæge , som indlagde ham på grund af mistanke om pacemakersvigt. Hun fandt normal puls, blodtryk og hjerteaktion, og hun konstaterede i forbindelse med sin undersøgelse, at lugtede af alkohol, og at han havde såkaldt spider naevi på brystkassen, udvidede blodkar på maven (caput medusae) samt røde håndflader (palmart erytem). Han havde ved indlæggelsen alkohol i blodet (se-ethanol = 58 mmol/l), og 1. reservelæge udspurgte ham om alkoholvaner, hvortil han oplyste, at han ikke havde et dagligt forbrug og ikke havde haft større eller længerevarende forbrug.

Nævnet kan oplyse, at små nydannede blodkar i huden og brystkassen og struttende vener på bugens forvæg samt udtalt rødme i håndfladerne kan være kliniske tegn på en kronisk leversygdom. Forandringerne på brystkassen kan dog også være relateret til tidligere operationer i brystkassen, herunder pacemakerimplantationen og senere batteriskift.

Det fremgår af 1. reservelæge s udtalelse til sagen, at hun spurgte om alkoholvaner af hensyn til en eventuel risiko for abstinenser under indlæggelsen, og fordi symptomerne gjorde det aktuelt at undersøge for leversygdom. Hun noterede i journalen, at man trods forsikringerne om manglende alkoholforbrug skulle være opmærksom på mulig forekomst af abstinenser samt, at alkoholrelaterede fænomener kunne være en mulig forklaring på besvimelsen.

Det er nævnets opfattelse, at det i foreliggende sag er relevant at få afklaret alkoholforbruget, idet det er velkendt, at større alkoholindtag, alternativt pludselig ophør med alkoholindtag efter længerevarende større forbrug, kan medføre anfald med besvimelse og kramper.

1. reservelæge planlagde ifølge journalen et udredningsprogram for besvimelsesanfaldet og kramperne. Der blev herefter gennemført EKG-overvågning over 2 døgn, som viste normale forhold. Under indlæggelsen blev endvidere ved blodprøver fundet normal blodprocent, normale levertal og normalt stofskifte. Pacemakeren blev kontrolleret, og lægerne fandt ikke tegn på pacemakersvigt. Blodtrykket varierede mellem 100 til 120/50 til 60. Den 31. marts 2003 oplyste , at svimmelheden især optrådte ved hurtige stillingsændringer. Han blev samme dag udskrevet af reservelæge , som i udskrivningsbrevet til egen læge noterede, at det kunne være aktuelt at foretage ultralydsscanning af halsens blodkar. I udskrivningsbrevet noterede han endvidere, at der var mistanke om større alkoholindtag.

Det er nævnets opfattelse, at det ved mistanke om et tidligere eller aktuelt større alkoholforbrug, er i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard at overlade denne udredning til egen læge. Det er efter nævnets opfattelse endvidere relevant at gøre patientens egen læge opmærksom på, at en alternativ forklaring på patientens svimmelhed og besvimelse kunne være ortostatisk, for lavt blodtryk (blodtryksfald ved stillingsskift), hvilket er en tilstand, som kan give svære symptomer, såfremt der skulle foreligge åreforkalkningssygdom i halskarrene.

På denne baggrund finder nævnet, at reservelæge og 1. reservelæge handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved deres behandling af i perioden fra den 29. til den 31. marts 2003 på .