Klage over forsinket behandling af blindtarmsbetændelse

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere de sygeplejersker på kirurgisk afdeling, der var involverede i behandlingen af <****> den 9. januar 2002.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere reservelæge <****> for hans behandling af <****> den 9. januar 2002 på kirurgisk afdeling, <****>.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere 1. reservelæge <****> for hans behandling af <****> den 9. januar 2002 på kirurgisk afdeling, <****>.

Hændelsesforløb

blev den 9. januar 2002 kl. 15.20 af egen læge indlagt på kirurgisk afdeling, , på grund af mistanke om blindtarmsbetændelse. Kl. 17.15 havde hun så stærke smerter i højre side, at hun kontaktede en sygeplejerske, som oplyste, at lægerne opererede.

Kl. 19.15 blev tilset af reservelæge , og på grund af mistanke om blindtarmsbetændelse kontaktede han sin bagvagt 1. reservelæge og orienterede ham om s tilstand.

Kl. 20.00 blev undersøgt af 1. reservelæge , der fandt indikation for operation for blindtarmsbetændelse. Der blev før operationen foretaget tilsyn ved læge fra anæstesiafdelingen.

Operationen blev påbegyndt ca. kl. 22.45 og blev gennemført i fuld bedøvelse og under antibiotikabehandling i blodåre. Ved operationen fandt 1. reservelæge , at blindtarmens ormeformede vedhæng var sprunget, og at der var pus i omkringliggende dele af bughulen.

Den antibiotiske behandling blev fortsat, indtil blev udskrevet den 12. januar 2002 til fjernelse af tråde hos sin egen læge.

Ved senere henvendelse til egen læge den 15. januar 2002 var der mistanke om sårinfektion, og der blev ordineret antibiotika (Dicillin). Den 16. januar 2002 blev af en vagtlæge indlagt på kirurgisk afdeling, hvor der blev konstateret infektion i operationssåret.

Klagen

Der er klaget over følgende:

• At lægerne på kirurgisk afdeling først tilså kl. 20.00, og først traf beslutning om at operere hende for blindtarmsbetændelse kl. 23.00. har videre anført, at arret er blevet grimt.

Nævnets afgørelse af klagen

De sygeplejersker på kirurgisk afdeling, der var involveret i behandlingen af den 9. januar 2002, har ikke overtrådt lov om sygeplejersker.

Reservelæge har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af den 9. januar 2002 på kirurgisk afdeling, .

1. reservelæge har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af den 9. januar 2002 på kirurgisk afdeling, .

Begrundelse

Det fremgår af sygeplejejournalen den 9. januar 2002, at ankom til afdelingen kl. 15.20, og at hun havde fastet siden kl. 14.15.

Ifølge udtalelse til sagen fra ledende overlæge er der på afdelingen klare instrukser for kommunikationen mellem akutafdelingen og de vagthavende læger om akut indlagte patienter.

Sygeplejerske fandt ifølge sygeplejejournalen, at ankom gående ind i afdelingen, at hun gik sammenkrøllet og havde besvær med at svinge benene op i sengen. Videre havde smerter i hele maven med udstråling til ryggen. Smerterne havde turvist præg. Hun havde pæne farver og var varm og tør.

Ifølge udtalelse til sagen fra afdelingssygeplejerske tilså hun 5 minutter efter hendes ankomst til afdelingen. Hun tilkaldte herefter forvagten, som proceduren foreskriver.

Videre ifølge udtalelse til sagen fra ledende overlæge er forvagten stort set altid i forvejen orienteret om patienternes komme, da meldingen fra den indlæggende læge går via forvagten.

Nævnet kan oplyse, at det er almindelig kendt, at sygeplejersker, når de melder akutte patienter, enten selv oplyser eller bliver spurgt til deres observationer til patientens tilstand.

Nævnet finder ikke grundlag for at antage, at denne fremgangsmåde ikke skulle være anvendt i denne sag.

Sygeplejerske , som var i aftenvagt, tilså kl. 17.15, hvor fortsat havde mange mavesmerter og klagede over smerter i højre side af maven.

Ifølge udtalelse til sagen fra sygeplejerske kan hun ikke huske, hvorvidt hun kontaktede forvagten eller bagvagten på operationsgangen.

Sammenfattende finder nævnet, at de i behandlingen af involverede sygeplejersker har handlet i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved deres behandling.

Det fremgår af journalen, at reservelæge senere samme dag kl. 19.15 undersøgte og fandt, at hendes mave var lettere udspilet og spændt samt, at der var diffus ømhed, især i nedre højre del af maven. Det var endvidere svært at vurdere organer, og om der var udfyldninger i maven, idet maven var så spændt. Der blev ordineret blodprøver, urinundersøgelse samt faste med henblik på mulig operation.

Ifølge journalen kontaktede reservelæge sin bagvagt 1. reservelæge , der tilså kl. 20.00. På det tidspunkt havde hun diffus ømhed ved undersøgelse af maven, og der var endvidere slipømhed. På denne baggrund fandt lægerne, at der var indikation for at operere hende på mistanke om blindtarmsbetændelse.

Det er nævnets vurdering, at en patient med så akutte mavesmerter, at de fører til indlæggelse, skal have en vurdering af, om smerterne er forårsaget af en operationskrævende lidelse, hurtigst muligt og uden unødig forsinkelse.

Det er videre nævnets vurdering, at en bughindebetændelse på 4 timer kan blive mere tydelig, og da der ikke i den pågældende periode kan gives væske eller smertestillende medicin uden lægeordination, bør der foreligge klare instrukser for ventetid før journalskrivning på akutte patienter og således også retningslinier for, hvornår yderligere personale skal tilkaldes for at afhjælpe spidselastninger.

Det er endvidere nævnets vurdering, at assistance ved en operation kan forhindre lægen i gennem en kortere periode at tilse patienterne og passe allerede indlagte patienter, men ved ankomsten af akutte endnu ikke tilsete patienter må der forventes lægetilsyn med ordinationer indenfor en kortere periode. Det er svært at afgøre, hvor lang denne periode kan udstrækkes, men 4 timer kan afhængig af den konkrete situation være for lang tid.

Ifølge udtalelse til sagen fra ledende overlæge beslutter bagvagten om overlægen i tilkaldevagt skal tilkaldes, såfremt der er behov for lægelig tilstedeværelse, som hverken forvagt eller bagvagt kan frigøres til.

Det er nævnets vurdering, at 1. reservelæge på baggrund af kommunikationen mellem sygeplejerske og forvagt eller ham selv har vurderet, at der ikke var behov for indkaldelse af overlæge i tilkaldevagt.

Nævnet finder i sagen ikke tilstrækkeligt grundlag for at udtale, at der ikke var tale om en relevant vurdering.

Sammenfattende finder nævnet, at reservelæge og 1. reservelæge ikke har handlet under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved deres behandling af forud for operationen den 9. januar 2002.

Det fremgår af anæstesijournalen den 9. januar 2002, at operationen blev påbegyndt kl. 22.45 og blev gennemført i fuld bedøvelse og under antibiotikabehandling i blodåre med Gentamycin, penicillin og Metronidazol. Ved operationen blev det fundet, at blindtarmens ormeformede vedhæng var betændt og tarmen sprunget svarende til vedhæftningen til blindtarmen, og der var pus i omkringliggende dele af bughulen. Blindtarmens ormeformede vedhæng blev fjernet.

Det er på den baggrund nævnets vurdering, at der ved operationen blev foretaget relevant behandling af .

Nævnet kan oplyse, at der ved bristet blindtarm er en ikke ubetydelig risiko for infektion i såret på trods af beskyttende antibiotika. Risikoen må antages at være 10-15 % af operationerne. Ved en sådan infektion vil såret efterfølgende være længere tid om at hele og også hele med nogen uregelmæssighed. Såret vil være bundet til den underliggende muskelhinde og kan derfor trække noget ned med et uskønt syn til følge.

Der er nævnets vurdering, at dette er en følge af infektionen og ikke opstår som følge af fejl ved behandlingen.

Nævnet finder således ikke anledning til kritik af 1. reservelæge for den foretagne operation, idet behandlingen blev udført i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.


Operationen af blev gennemført kl. 22.30, det vil sige cirka 2 ½ time efter, at operationsindikationen blev stillet.

Nævnet finder at operationen tidsmæssigt blev gennemført inden for rammerne for normen for almindelig anerkendt faglig standard.