Klage over manglende erkendelse af genfremkomst af kræft

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere de læger, der var involveret i behandlingen af i perioden fra den 3. oktober 2001 til den 23. juli 2002 på .Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere de sygeplejersker, der var involveret i plejen af i perioden fra den 28. juli til den 1. august 2002 på .

Sagsnummer:

0444515

Offentliggørelsesdato:

20. april 2004

Speciale:

Mavetarmsygdomme, kirurgiske (kirurgisk gastroenterologi)

Faggruppe:

Sygeplejersker, Læger

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser (før 1/1-2011)

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere de læger, der var involveret i behandlingen af <****> i perioden fra den 3. oktober 2001 til den 23. juli 2002 på <****>.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere de sygeplejersker, der var involveret i plejen af <****> i perioden fra den 28. juli til den 1. august 2002 på <****>.

Hændelsesforløb



Den 3. oktober 2001 blev opereret for kræft i endetarmen på . Operationen forløb uden komplikationer. Al kræft blev fjernet og der blev ikke påvist spredning af kræften til andre organer. blev udskrevet den 17. oktober 2001 til ambulant kikkertundersøgelse af endetarm 3 måneder senere.

Den 14. november 2001 blev indlagt på reumatologisk afdeling på på grund af væskemangel og forstoppelse. En nærmere undersøgelse viste let blodmangel og neurologisk undersøgelse viste en let kraftnedsættelse i højre arm og ben, og CT -scanning af hjernen følger efter tidligere blodpropper i begge sider af hjernen.

En kikkertundersøgelse af endetarm den 18. december 2001 viste en forsnævring af den nydannede forbindelse, samt et sår, men ingen tegn til genfremkomst af kræft. blev udskrevet den 23. december 2001, efter at afføringen var bedret på den givne behandling.

blev genindlagt på den 2. januar 2002 på grund af diarre og muligvis blødning fra endetarmen. Der blev konstateret blodmangel, hvilket blev behandlet med blodtransfusion. Desuden var alment afkræftet og blev behandlet med fødesonde i mavesækken. blev udskrevet den 29. januar 2002 med hjemmepleje, hjemmesygeplejersker og fortsat ambulant kontrol.

blev genindlagt den 4. juni 2002 med blødning fra endetarmen og blodmangel, hvorfor han fik blodtransfusioner og blev udskrevet den 12. juni 2002 efter at kikkertundersøgelse af mavesæk og tyktarm ikke havde afsløret årsagen til blødningen.

blev atter indlagt den 25. juni 2002 med madlede, vægttab og blødning. Han var meget afkræftet. En CT -scanning af maven viste en ansamling foran korsbenet og mistanke om en forbindelse (fistel) til endetarm og urinveje. Den 15. juli 2002 fandt en hjertelæge, at havde en moderat til svær hjertesygdom, der medførte øget risiko ved operation.

Idet afføringsproblemerne fortsatte, blev opereret den 23. juli 2002. Ved operationen fandt man en byld (absces) i det lille bækken, og man fjernede 10 cm af den S-formede del af tyktarmen, samt anlagde en forbindelse (stomi) mellem den S-formede del af tyktarmen og huden. Mikroskopi af det fjernede væv viste betændelsesagtige forandringer, samt en polyp med begyndende kræftudvikling.

Efter operationen sløjede af med lungebetændelser og dårligt hjerte. døde den 1. august 2002.

Klagen



Der er klaget over følgende:

1. At lægerne i perioden fra 3. oktober 2001 til 1. august 2002 under gentagne indlæggelser på mave-tarm afdelingen, ikke behandlede og undersøgte korrekt.

Det er i klagen anført, at man ikke foretog sig noget vedrørende hans blæreparese, ligesom man ikke tidsnok foranledigede operativ åbning af tarmen (stomi) og iværksættelse af genoptræning af gangfunktionen. Det er endvidere i klagen anført, at der skulle være foretaget røntgen af tyktarmen (colon) i forbindelse med lækage efter syning af tarmen (anastomoselækage), og at man var for alt for længe om at opdage en senere byld omkring endetarmen (perirektal absces).

2. At det var uforsvarligt at foretage (stomi) den 26. juli 2002 set i forhold til s almentilstand og store vægttab.

3. At modtog ukorrekt pleje kort før sin død.

Det er i klagen anført, at han ikke fik smertestillende medicin, selv om han klagede højlydt over smerter.

Nævnets afgørelse af 1. klagepunkt


De læger, der var involveret i behandlingen af i perioden fra den 3. oktober 2001 til den 12. juni 2002 på , har ikke overtrådt lægeloven.

Begrundelse


Det fremgår af indlæggelsesjournalen fra den 26. september 2001, at i august 1999 fik indopereret en bukseprotese, og at han senere i 1999 fik amputeret tæer på højre fod.

Ifølge journalen fra den 1. oktober 2001 blev informeret om sin diagnose og operationsmulighederne af overlæge .

Videre fremgår det af journalen, at den 3. oktober 2001 blev opereret for kræft i endetarmen på . Operationen forløb uden komplikationer. Al kræft blev fjernet (radikal operation), og der blev ikke påvist spredning af kræften til andre organer.

Ved operationen fjernede man (reseceredes) den del af endetarmen, der indeholdt svulsten, og der blev lavet en ny forbindelse (anastomose) mellem den resterende del af endetarmen og den S-formede del af tyktarmen.

Det fremgår også af journalen, at man den 12. oktober 2001 anlagde et blærekateter, fordi ikke kunne lade vandet efter fjernelse af det kateter (suprapubisk kateter) der var indlagt i blæren i tilknytning til operationen den 3. oktober 2001. På grund af vandladningsbesværet blev tilset af speciallæge i urinvejssygdomme (urologi) den 17. oktober 2001. Der blev planlagt videre udredning af problemet på urologisk klinik på Frederiksberg Hospital den 10. december 2001.

Samme dag den 17. oktober 2001 blev ifølge journalen udskrevet fra til ambulant kikkertundersøgelse af endetarm/tyktarm 3 måneder senere.

Det fremgår af journalen, at den 14. november 2001 blev indlagt på reumatologisk afdeling på på grund af væskemangel og 14 dages forstoppelse. Desuden oplyste , at der i de sidste måneder havde været stikkende, prikkende smerter i højre arm og ben, og brugen af højre arm var vanskelig. Undersøgelserne viste let blodmangel og neurologisk undersøgelse viste en let kraftnedsættelse i højre arm og ben.

Ved indlæggelsen den 14. november 2001 blev der taget forskellige blodprøver og en af disse viste svær forhøjelse af C-reaktivt protein (CRP).

En CT -scanning af hjernen viste ifølge journalen den 27. november 2001 følger efter tidligere blodpropper i begge sider af hjernen.

Ifølge journalen blev forstoppelsen behandlet med afføringsmidler og i øvrigt blev behandlet med blodtransfusion og jerntabletter, og for smerter i højre side med tabletter (Saroten, Noritren).

Der blev ifølge journalen af den 27. november 2001 planlagt ultralydsundersøgelse af halskar og videre udredning af dette problem i apopleksiklinikkens ambulatorium. (Den 4. februar 2002 blev denne ultralydsundersøgelse foretaget og viste 50 til 79 % forsnævring af den venstre pulsåre til hjernen).

Videre fremgår det af journalen, at blev udskrevet den 27. november 2001 og at der blev planlagt en tid til kikkertundersøgelse af tarmen den 12. december 2001. Denne dato blev senere ændret til den 18. december 2001.

Den 15. december 2001 mødte ifølge journalen til udrensning før den planlagte kikkertundersøgelse tre dage senere.

Ved kikkertundersøgelsen den 18. december 2001 af endetarm/tyktarm, fandt man en forsnævring af den nydannede forbindelse (anastomose) ved operationen den 3. oktober 2001, samt et sår svarende til anastomosen, men ingen tegn til opblussen (recidiv) af kræft.

En røntgenundersøgelse af tyktarmen den 19. december 2001 viste ifølge journalen en ca. 3 cm. lang forsnævring, samt en kort fistelåbning svarende til anastomosen formentlig som udtryk for en lettere bristning af anastomosen (anastomoselækage), der havde forseglet sig. Man fandt ikke indikation for at udvide (dilater) forsnævringen og blev udskrevet den 23. december 2001, efter at afføringen var bedret på den givne behandling.

Det fremgår af journalen, at blev genindlagt på den 2. januar 2002 på grund af diarre og muligvis blødning fra endetarmen. Der blev konstateret blodmangel, som blev behandlet med blodtransfusion. Desuden var alment afkræftet og blev behandlet med fødesonde i mavesækken.

En kikkertundersøgelse af mavesæk og tyktarm viste ifølge journalen ingen tegn til blødning og en vævsprøveundersøgelse fra anastomosestedet, samt ultralydundersøgelse af leveren viste ingen tegn på genfremkomst af kræft, hverken lokalt eller som spredning til andre organer. Man fandt ikke grundlag for at udvide den forsnævrede anastomose i endetarmen.

Det fremgår af journalen, at der den 21. januar 2002 blev afholdt en hjemmeplejekonference med henblik på foranstaltninger efter udskrivningen, og blev udskrevet den 29. januar 2002 med hjemmepleje, hjemmesygeplejersker og fortsat ambulant kontrol.

Den 14. maj 2002 blev ifølge journalen ambulant undersøgt af en neurolog, der blandt andet anførte, at der var et stort behov for genoptræning for at bevare gangfunktionen, og det anbefaledes at henvise til geriatrisk daghospital, hvilket ved hjemmeplejekonferencen den 23. januar 2002 havde tilkendegivet at han ikke ønskede.

Det fremgår videre af journalen, at blev genindlagt den 4. juni 2002 med blødning fra endetarmen og blodmangel, og at han fik blodtransfusioner, samt udskrevet den 12. juni 2002 efter at kikkertundersøgelse af mavesæk og tyktarm ikke havde afsløret årsagen til blødningen.

Nævnet kan oplyse, at det er kendt, at der ved operation for kræft i endetarmen kan opstå lækage svarende til de sammensyede tarmender (anastomoselækage). Dette opstår i ca. 5 - 8 % af tilfældene. Endvidere kan nævnet oplyse, at det også er kendt, at der ved en sådan tarmlækage kan opstå bylddannelse i området omkring endetarmen. Det er imidlertid atypisk, at dette ikke præsenterer sig ved kikkertundersøgelse i form af betændelsesmateriale (pus), eller at der ved røntgenundersøgelse påvises en større kavitet med udgangspunkt i lækagen. Endvidere er det efter nævnets opfattelses påfaldende, at en sådan bylddannelse har et så langt forløb som i det aktuelle tilfælde, og nævnet finder det tvivlsomt om bylden har været til stede i hele forløbet.

Endvidere er det nævntes opfattelse, at s sygehistorie var meget kompliceret med svær arteriosklerotisk sygdomsbaggrund (opereret for aortaaneurysme - amputeret svarende til en tå), og senere fået påvist tidligere infarkter i cerebrum med hemipareser, hvilket var forhold, som efter nævnets opfattelse har medvirket til at gøre det samlede sygdomsbillede komplekst.

På baggrund af ovennævnte, specielt tvivlen for så vidt angår om bylden havde været til stede i hele forløbet, finder nævnet ikke tilstrækkeligt grundlag til at antage, at de læger, der var involveret i behandlingen af i perioden fra den 3. oktober 2001 til den 12. juni 2002 på handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Nævnets afgørelse af 2. klagepunkt



De læger, der var involveret i behandlingen af i perioden fra den 25. juni til den 23. juli 2002 på , har ikke overtrådt lægeloven.

Begrundelse



Det fremgår af journalen, at atter blev indlagt den 25. juni 2002 med madlede og vægttab og blødning, samt at han efterhånden blev meget afkræftet, og nærmest sengebundet.

Videre fremgår det af journalen, at en CT -scanning af maven viste en ansamling foran korsbenet og mistanke om en forbindelse (fistel) til endetarm og urinveje.

Den 12. juli 2002 var der ifølge journalen tilsyn af hjertelæge (kardiolog), der efter undersøgelser, med blandt andet ekkocardiografi, konkluderede, at havde en moderat til svær hjertesygdom (dilateret cardiomyopati), der medførte øget risiko ved operation.

Det fremgå videre af journalen, at afføringsproblemerne fortsatte, og at man derfor fandt indikation for operation den 23. juli 2002. Ved operationen fandt man en byld (absces) i det lille bækken ned mod anastomosen i endetarmen. Ved operationen fjernede man endvidere 10 cm af den S-formede del af tyktarmen ovenfor anastomosen, og der blev anlagt en forbindelse (stomi) mellem den S-formede del af tyktarmen og huden.

Mikroskopi af det fjernede væv viste efterfølgende betændelsesagtige forandringer samt en polyp med begyndende kræftudvikling.

Det fremgår videre af journalen, at efter operationen sløjede af med lungebetændelser og dårligt hjerte.

Det fremgår af overlæge s udtalelse til sagen, at man under indlæggelsen, der skete den 25. juni 2002, på grund af de svære afføringsproblemer fandt indikation for aflastende sigmoideostomi og samtidig definitiv afklaring af eventuel genfremkomst af kræften.

På baggrund af ovennævnte finder nævnet samlet, at de læger, der var involveret i behandlingen af i perioden fra den 25. juni til den 23. juli 2002 har handlet i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Nævnets afgørelse af 3. klagepunkt



De sygeplejersker, der var involveret i plejen af i perioden fra den 28. juli til den 1. august 2002 på , har ikke overtrådt lov om sygeplejersker.

Begrundelse



Det fremgår af sygeplejejournalen fra den 28. juli 2003, at ønskede besøg af sin søster, og at denne kom ind på afdelingen kl. 22.30. Det fremgår videre, at søsteren kl. 23.30 meddelte, at havde ondt. Det er beskrevet i sygeplejejournalen, at tog sig til både bryst og mave. Der blev givet smertestillende i form af tablet Brufen 600 mg og tablet Allopam 10 mg. Det fremgår af sygeplejejournalen fra samme aften, at så upåvirket ud, og at søsteren ikke kunne forstå, at sygeplejersken ikke gav en ketogan sprøjte til . Det fremgår også, at sygeplejersken kontaktede vagthavende, som vil komme efter overstået akutarbejde.

Af sygeplejejournal fra den efterfølgende nattevagt fremgår det, at søsteren 10 minutter over midnat ringede fra stuen, idet stønnede højlydt af smerter og vred ansigt. Sygeplejersken tilkaldte forvagten, som ordinerede morfin 5 mg som injektion i en muskel. Det fremgår endvidere, at natsygeplejersken forklarede s søster, at aftensygeplejersken ikke havde skønnet, at smerterne var så voldsomme, og at hun ville afvente virkningen af de givne tabletter.

Det er nævnets opfattelse, at det er i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard, at man ved smertetilfælde starter med milde former for smertestillende, og at dersom smerterne vedvarer eller tager til, rådfører sig med vagthavende læge, før der gives morfinholdige præparater.

Det fremgår af sygeplejejournalen fra den 29. og den 30. juli 2002, at ikke havde smerteklager. Den 31. juli 2002 blev der givet morfin 5 mg. i venen i alt tre gange om aftenen, mens der om natten ikke var behov for smertestillende, da ikke gav udtryk for smerter. Det fremgår videre, at der den 1. august 2002 blev givet morfin en gang.

Det er nævnets opfattelse, at det i s tilfælde kan have været vanskeligt for sygeplejepersonalet at vurdere, hvorvidt der var tale om smerter eller psykomotorisk uro.

På baggrund af ovennævnte finder nævnet samlet, at de sygeplejersker, der var involveret i smertebehandlingen af i perioden fra den 28. juli til den 1. august 2002 har handlet i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.