Klage over mangelfuld korrekt tandreguleringsbehandling

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere tandlæge A for hendes behandling af i perioden fra den 12. juni 1997 til 3. april 1998 og i perioden fra den 5. januar 2000 til den 1. marts 2000 i Kommunale Tandpleje, jf. lov om tandlæger § 12.Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere overtandlæge O for hans behandling af i perioden fra den 5. marts til den 17. maj 2001 i Kommunale Tandpleje, jf. lov om tandlæger § 12.Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere specialtandlæge B for hans behandling af i perioden fra den 12. juni 1997 til den 17. maj 2001 i Kommunale Tandpleje, jf. lov om tandlæger § 12.Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere specialtandlæge C for hans behandling af den 2. oktober 2002 i Kommunale Tandpleje, jf. lov om tandlæger § 12.Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere de øvrige tandlæger, som var involverede i behandlingen af i perioden fra den 12. juni 1997 til den 17. maj 2001 i Kommunale Tandpleje.

Sagsnummer:

0444615

Offentliggørelsesdato:

20. april 2004

Faggruppe:

Tandlæger

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser (før 1/1-2011)

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere tandlæge A for hendes behandling af <****> i perioden fra den 12. juni 1997 til 3. april 1998 og i perioden fra den 5. januar 2000 til den 1. marts 2000 i <****> Kommunale Tandpleje, jf. lov om tandlæger § 12.

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere overtandlæge O for hans behandling af <****> i perioden fra den 5. marts til den 17. maj 2001 i <****> Kommunale Tandpleje, jf. lov om tandlæger § 12.

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere specialtandlæge B for hans behandling af <****> i perioden fra den 12. juni 1997 til den 17. maj 2001 i <****> Kommunale Tandpleje, jf. lov om tandlæger § 12.

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere specialtandlæge C for hans behandling af <****> den 2. oktober 2002 i <****> Kommunale Tandpleje, jf. lov om tandlæger § 12.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere de øvrige tandlæger, som var involverede i behandlingen af <****> i perioden fra den 12. juni 1997 til den 17. maj 2001 i <****> Kommunale Tandpleje.

Hændelsesforløb


Den 23. april 1997 konsulterede tandlæge A, Kommunale Tandpleje, tandreguleringskonsulent, specialtandlæge B vedrørende behandling af s krydsbid. Der blev udleveret en aftagelig ekspansionsplade til overkæben den 12. juni 1997, som skulle skrues (ekspanderes) en gang om ugen.

Den 3. april 1998 noterede tandlæge A i journalen, at pladen var mistet, men da der var normalt sammenbid (okklusion) i siderne, når fortænderne kontaktede kant mod kant (ligebid), blev det besluttet at vente med en ny plade.

Den 3. november 1999 konsulterede tandlæge A på ny specialtandlæge B vedrørende behandling af s krydsbid.

Den 5. januar 2000 blev der udleveret en ny ekspansionsplade til overkæben, og tandlæge A noterede i journalen, at der skulle skrues (ekspanderes) to gange om ugen.

I 2000 og 2001 blev behandlingen kontrolleret af henholdsvis tandlæge D, tandlæge E og tandlæge F.

Den 5. marts 2001 anførte overtandlæge O i journalen, at pladen kun skulle anvendes om natten for at fastholde (retinere) tandstillingen.

Den 30. april 2001 fandt tandlæge G, at pladen ikke passede mere, da den ikke havde været brugt i et stykke tid.

Den 17. maj 2001 noterede overtandlæge O i journalen, at behandlingsforløbet skulle afsluttes, og at tandstillingen skulle vurderes efter afslutning af tandskiftet.

Den 2. oktober 2002 blev ifølge journalen undersøgt af specialtandlæge C med henblik på tandreguleringsbehandling. Specialtandlægen fandt, at der ikke yderligere kunne gives tilbud om tandregulering i kommunalt regi.

Klagen



Der er klaget over følgende:

• At ikke har modtaget en korrekt tandreguleringsbehandling i Kommunale Tandpleje, herunder at man den 2. oktober 2002 ikke har fundet grundlag for at iværksætte yderligere tandreguleringsbehandling.

Nævnets afgørelse af klagen



Tandlæge A har overtrådt lov om tandlæger § 12 ved sin behandling af i perioden fra den 12. juni 1997 til 3. april 1998 og i perioden fra den 5. januar 2000 til den 1. marts 2000 i Kommunale Tandpleje.

Overtandlæge O har overtrådt lov om tandlæger § 12 ved sin behandling af i perioden fra den 5. marts til den 17. maj 2001 i Kommunale Tandpleje.

Specialtandlæge B har overtrådt lov om tandlæger § 12 ved sin behandling af i perioden fra den 12. juni 1997 til den 17. maj 2001 i Kommunale Tandpleje.

Specialtandlæge C har overtrådt lov om tandlæger § 12, idet han den 2. oktober 2002 i Kommunale Tandpleje foretog en fejlagtig risikovurdering, da han vurderede, at der for ikke forelå indikation for tandreguleringsbehandling i kommunalt regi.

De øvrige tandlæger, som var involverede i behandlingen af i perioden fra den 12. juni 1997 til den 17. maj 2001 i Kommunale Tandpleje, har ikke overtrådt lov om tandlæger. Nævnet finder dog, at det havde været hensigtsmæssigt, om tandlægerne havde været opmærksomme på, at præmisserne for at gennemføre behandlingen af ikke var tilstrækkelige.

Begrundelse



Nævnet kan oplyse, at det er en vigtig del af enhver tandreguleringsbehandling, at det af journalen klart skal fremgå, hvilke behandlingsdiagnoser der ligger til grund for tandreguleringsbehandlingen, hvad der er behandlingens hensigt, og hvordan behandlingen skal gennemføres. Der bør endvidere altid foreligge et så tilstrækkeligt materiale, at behandlingens gang kan dokumenteres fra start til slut.

Det er nævnets vurdering, at det er under normen for almindelig anerkendt faglig standard, at ingen af ovennævnte forberedende samt afsluttende arbejdsgange er blevet udført i forbindelse med behandlingen af .

Nævnet skal i den forbindelse bemærke, at de eksisterende arbejdsmodeller i gips, som er anvendt til apparaturfremstilling, ikke ækvivalerer med et normalt dokumentationsmateriale

Det fremgår af journalen, at blev behandlet for krydsbid ad 2 omgange i perioderne fra den 12. juni 1997 til 3. april 1998 og fra 5. januar 2000 til 17. maj 2001, og at behandlingen blev udført af almindeligt uddannede tandlæger, bistået af en specialtandlæge i ortodonti (tandreguleringskonsulent).

Nævnet kan oplyse, at det normalt er den behandlende tandlæge, som har ansvaret for, at behandlingsdiagnosen og behandlingsmålet er tydeligt angivet samt ansvaret for, at der er fremstillet en tilstrækkelig dokumentation for den udførte behandling.

På denne baggrund finder nævnet, at den behandling har modtaget af behandlende tandlæge A i perioden fra den 12. juni 1997 til 3. april 1998 og i perioden fra den 5. januar 2000 til den 1. marts 2000 i Kommunale Tandpleje var under normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Nævnet finder endvidere, at den behandling har modtaget af overtandlæge O i perioden fra den 5. marts til den 17. maj 2001 samt den behandling har modtaget af specialtandlæge B i perioden fra den 12. juni 1997 til den 30. april 2001 i Kommunale Tandpleje var under normen for almindelig anerkendt faglig standard, idet der ikke blev udarbejdet en arbejdsbeskrivelse og ansvarsfordeling for, hvordan det ortodontiske konsulentarbejde skulle foregå.


Nævnet finder ikke herudover anledning til at kritisere de tandlæger, som i øvrigt var involverede i behandlingen af , da de kun i begrænset omfang har medvirket til behandlingen af svarende til kontrollen af et næsten færdigt eller helt færdigt behandlingsresultat i reguleringsbehandlingens passivfase (retentionsfasen). Nævnet finder dog, at det havde været hensigtsmæssigt, om tandlæge D, tandlæge E, tandlæge F og tandlæge G havde været opmærksomme på, at præmisserne for at gennemføre behandlingen af ikke var tilstrækkelige.

Patientklagenævnet kan oplyse, at tandlæger i den kommunale tandpleje ved deres vurdering af, om der for en patient foreligger indikation for tandreguleringsbehandling, skal følge Sundhedsstyrelsens retningslinier herom, der findes i et bilag med regler for ortodontivisitation og ortodontiindikationer til Sundhedsministeriets bekendtgørelse nr. 205 af 22. marts 2001 om tandpleje.

Det fremgår heraf blandt andet, at tandstillingsfejl, der indebærer forudsigelige eller eksisterende risici for fysiske skader og/eller psykosociale belastninger, skal forebygges og behandles.

Videre fremgår det, at der er indikation for tandreguleringsbehandling, når der er risiko for skader på tænder og omgivende væv, herunder parodontale skader (skader på tandkød, rodhinde, knogle), som kan forårsages af ekstremt dybt bid, der beskadiger parodontiet bag overkæbens eller foran underkæbens fortænder.

Herudover er der indikation for tandreguleringsbehandling, når der er risiko for psykosociale belastninger, hvilket indebærer, at personens udseende afviger i en sådan grad, at det må anses for invaliderende. Ved invaliderende er der tale om variationer, der ligger så langt ud over den normale variation, at det medfører konstant drilleri, mobning og mindreværdskomplekser blandt børn og lav selvværdsfølelse blandt voksne i forbindelse med daglig social kontakt. Der er dokumentation for, at fx ekstremt overbid og udpræget trangstilling, især af fortænder og hjørnetænder i overkæben kan medføre psykosociale belastninger af den nævnte karakter.

Afgørelsen af, om der foreligger indikation for tandreguleringsbehandling, beror på et skøn.

Det fremgår af journalen den 2. oktober 2002, at henvendte sig i Kommunale Tandpleje for at få en fornyet vurdering af sin tandstilling. Henvendelsesårsagen var bidfunktionelle problemer.

Videre fremgår det af journalen, at det blev besluttet, at der ikke kunne gives yderligere tilbud om tandregulering i kommunalt regi.

Det fremgår af de studiemodeller, som er blevet udfærdiget i november 2002 i forbindelse med nævnets behandling af klagen, at s tandstilling fremstår med en forskydning af sammenbidskontakterne i siderne mod overbid svarende til 1/2 og 3/4 tandbredde (distal okklusion) samtidig med, at overkæbens frontsegment virker meget uregelmæssig.

Det fremgår endvidere, at begge overkæbens hjørnetænder er placeret udenfor tandrækken i retning mod læben (labial placeret) samtidig med, at den lille fortand i højre side er kippet bagud (palatinalt). De pågældende tænders længdeakser er modsatrettede, og helhedsbilledet virker således meget uharmonisk.

Det er nævnets vurdering, at der ikke er indikation for tandregulering af på baggrund af bidfunktionelle problemer, men det er samtidig nævnets vurdering, at s tandstilling aktuelt og på sigt indebærer en risiko for psykosociale belastninger, idet der skønnes at være en udpræget trangstilling af fortænder og hjørnetænder i overkæben.

Det er på denne baggrund nævnets opfattelse, at specialtandlæge C anlagde en fejlagtig risikovurdering ved sin visitation af den 2. oktober 2002.

Patientklagenævnet finder således, at specialtandlæge C handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin visitation af den 2. oktober 2002 i Kommunale Tandpleje, herunder ved manglende diagnoser i forbindelse med visitationen.