Indberetning af tandlæges mangelfulde undersøgelse af et meget ustabilt sammenbid

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere tandlæge for hans behandling af i perioden fra den 14. november 1997 til den 16. februar 1999 i hans klinik, jf. lov om tandlæger § 12.

Sagsnummer:

0444620

Offentliggørelsesdato:

3. april 2006

Faggruppe:

Tandlæger

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser (før 1/1-2011)

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere tandlæge <****> for hans behandling af <****> i perioden fra den 14. november 1997 til den 16. februar 1999 i hans klinik, jf. lov om tandlæger § 12.

Hændelsesforløb

påbegyndte behandling hos tandlæge den 14. november 1997. Der blev udført en diagnostisk og forebyggende grundydelse (DFG), og der blev lagt en behandlingsplan omfattende kariesbehandling af 6- (første store kindtand i højre side af underkæben) og 7- (anden store kindtand i højre side af underkæben). Denne behandling blev afsluttet den 8. oktober 1998.


Den 10. december 1998 blev der konstateret en snæver spalte (infraktion) i tanden 6+ (første store kindtand i højre side af overkæben). Infraktionen blev behandlet med plastfyldning og senere med rodbehandling på grund af smerter. Under behandlingen gik et rodkanalinstrument i stykker i en rodkanal. Herefter har der været muskelsymptomer, og s kæbe gik af led.


Den 20. januar 1999 informerede tandlæge om mulighed for bidskinne. En sådan blev ikke udført, men i stedet for blev tanden 6+ udbygget 2 gange for at stabilisere biddet.


Den 16. februar 1999 anbefalede tandlæge igen bidskinne, men heller ikke i dette tilfælde blev det aftalt, at fremstille en sådan.


Den 9. februar 2000 blev der foretaget behandling hos anden tandlæge i klinikken


Herefter havde ikke flere konsultationer hos tandlæge .


Sundhedsstyrelsen har ved brev af 6. september 2003 indberettet sagen.


Nævnets afgørelse af indberetningen

Tandlæge har overtrådt tandlægelovens § 12 ved sin undersøgelse og behandling af i perioden fra den 14. november 1997 til den 16. februar 1999.


Begrundelse

Ved undersøgelse hos anden tandlæge 21 måneder efter sidste konsultation hos tandlæge blev der konstateret ømhed i kæbemuskler i begge sider og åbent bid med kontakt kun på de store kindtænder. Der blev iværksat behandling med bidskinne. Tanden 6+ blev endvidere trukket ud.


Ved besigtigelsesrapport af den 21. maj 2001 blev det bekræftet, at der kun var sammenbid på de store kindtænder, og symptomerne fra såvel 6+ som kæbemuskler og kæbeled var forsvundet.


Tandlæge foretog ifølge journalen ved s første besøg hos ham i november 1997 en diagnostisk og forebyggende grundydelse (DFG).


Det er nævnets vurdering, at denne bør indeholde en ”initial bidfunktionsundersøgelse”, samt en registrering af blandt andet andre unormale forhold og tilstande (anomalier og patologiske tilstande) i tandbuer og tænder.


Ifølge s klage og andre erklæringer havde hun på dette tidspunkt ingen symptomer fra muskler og led.


Det er på baggrund af gennemgang af sagen nævnets vurdering, at tandlæge burde have konstateret, at udelukkende bed sammen på de store kindtænder, hvilket falder ind under anomalier i tandbuerne.


Det er videre nævnets vurdering, at tandlæge burde havde vist, at et så begrænset tyggeareal ville udgøre en risiko for, at der ved restaureringer af tyggefladerne på de få tænder, der var sammenbid på, kunne opstå problemer.


Det er efter gennemgang af røntgenbilleder nævnets vurdering, at disse udelukkende viser tandkontakt på de store kindtænder.


Det fremgår ikke af journalen, at tandlæge inden behandlingen af 6- og 7- på baggrund af det begrænsede sammenbidsareal (okklusionsareal) har gjort sig overvejelser om tyggeapparatets funktion.


Det er på den baggrund nævnets vurdering, at tandlæge ikke forud for iværksættelse af behandlingen har foretaget tilstrækkelig udredning af sammenbiddet og har taget højde for eventuelle utilsigtede følger af kariesbehandlingen.


Nævnet finder sammenfattende, at tandlæge derved har handlet under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af .