Klage over vagtlæge i forbindelse med behandling efter kattebid

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere vagtlæge for hans behandling af den 8. juni 2003 i vagtlægekonsultationen, jf. lægelovens § 6.

Sagsnummer:

0444711

Offentliggørelsesdato:

20. maj 2004

Speciale:

Almen medicin, incl. Vagtlæger

Faggruppe:

Læger

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser (før 1/1-2011)

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere vagtlæge <****> for hans behandling af <****> den 8. juni 2003 i vagtlægekonsultationen, jf. lægelovens § 6.

Hændelsesforløb



var blevet bidt af en kat på hænderne og søgte derfor egen læge den 26. maj 2003. Med henblik på forebyggelse af infektion fik ordineret antibiotika i form af Primcillin 800 mg x 3, og han blev vaccineret mod stivkrampe.

Den 6. juni 2003 søgte atter egen læge, idet der nu var tegn på infektion ved roden af venstre lillefinger. Egen læge foretog kirurgisk åbning og ordinerede et andet antibiotikum (Dicillin 500 mg x 3). blev opfordret til at kontakte lægevagten ved forværring.

Den 8. juni 2003 kontaktede lægevagten, og han blev undersøgt af vagtlæge , som klemte pus ud af lillefingeren og ordinerede antibiotika (Dicillin 500 mg x 4) samt informerede om, at han skulle holde sin venstre hånd i en slynge.

Den 9. juni 2003, opsøgte sin nabo, som var læge. Naboen sendte til , hvor samme dag fik foretaget aflastende operation. Venstre hånds lillefinger måtte dog amputeres svarende til grundleddet den 20. juni 2003 på grund af infektion og vævshenfald af sene (nekrose af bøjesenerne).

Klagen



Der er klaget over følgende:

• At den 8. juni 2003 ikke modtog en korrekt behandling af vagtlæge .

har anført, at vagtlæge alene trykkede noget betændelse ud af hans finger og derefter sendte ham hjem. har endvidere anført, at han næste dag opsøgte en anden læge, som straks sendte ham på sygehuset, hvor han fik opereret fingeren, men at fingeren 14 dage senere blev amputeret

Nævnets afgørelse af klagen



Vagtlæge har overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 8. juni 2003 i vagtlægekonsultationen.

Begrundelse



Det fremgår af vagtlægejournalen af den 8. juni 2003, at omkring kl. 17.12 telefonisk kontaktede vagtlægen og oplyste, at han var blevet bidt af en kat og havde fået Penicillin, men at der stadig var betændelse.

Videre fremgår det af vagtlægejournalen af den 8. juni 2003, at vagtlæge omkring kl. 18.07 ikke fandt tegn på betændelsesspredning i og omkring lymfekar (lymfangit), at der stadig var betændelse i fingeren/hånden, og at fortsat burde tage Dicillin 500 mg fire gange dagligt, og at han skulle have armen i en slynge. Endvidere fremgår det, at han selv ville finde ud af, hvad han fik af antibiotika.

Ifølge læge s udtalelse til sagen anbefalede han, at skulle tage antibiotika i form af Dicillin, og såfremt det ikke var denne medicin, han allerede havde, skulle han kontakte vagtlægen på ny og få udskrevet dette præparat. Ifølge udtalelsen sagde læge med stor sandsynlighed til , at han skulle sæbebehandle fingeren, og han skulle være opmærksom på, at betændelsen ikke bredte sig. Ifølge udtalelsen betød det, at lægen kunne klemme betændelse ud af fingeren, at der var skabt afløb.

Det er nævnets opfattelse, at bidskader fra hund eller kat skal behandles med ekstra opmærksomhed, idet mundhulen og tænderne hos hunde og katte huser bakterier, som kan være vanskelige at behandle. Ved tegn på komplikationer eller forsatte sårproblemer, er det nævnets opfattelse, at der skal foretages genvurdering på lav tærskel. Dette gælder ikke mindst skader i hånden, hvor de mange samlede strukturer hurtigt kan komme i fare, hvis en betændelsestilstand breder sig i dybden.

Nævnet har lagt til grund, at der forelå en skademekanisme (kattebid), som ofte giver anledning til infektionskomplikationer, at der nu var gået cirka to uger, siden skaden var sket, samt at der fortsat forelå en betændelsestilstand, og det er på denne baggrund nævnets opfattelse, at skulle have været visiteret videre til en vurdering på et sygehus.

På baggrund af ovenstående finder nævnet, at vagtlæge har handlet under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 8. juni 2003 i vagtlægekonsultationen.